38 / 241
A f Københavns historie 15 6 7 -15 7 7
(1567 fortsat)
fremkaldt et mørke under en guds
tjeneste i Skt. Nikolaj Kirke, bliver
brændt.
156 9
. Kommunitetet stiftes 15. juli.
Den ældste kommunitetsbygning ved
N ørregade opføres i de flg. år. Stu
denterne skulle her daglig gratis have
4 retter m ad til m iddag og 3 til aften
med tilhørende øl.
- Den første danske salmebog (provst
ved Vor Frue Kirke Hans Thome-
sens) udkommer.
157 0
. En særskilt almanak udgives før
ste gang i Kbhvn.; tidligere var de
hæftede til salmebøgerne.
- »Vognmandsmarken« overlades på
denne tid vognmændene af byen »til
deres hestefoder og laugs ophold«;
den inddroges atter ved laugets op
hævelse 1852.
- De Hamborger Sjæleboder stiftes af
møntmester Povl Fechtel og får sin
plads på møntens (tidl. Skt. K lare
Klosters) grund (nuv. gadenavn
Sjæleboderne). Povl Fechtels Hospi
tal flyttedes ved Brøndstrædekvar
terets nedrivning 1908 til Frederiks-
sundsvej. »Sjæleboder«, friboliger for
fattige, oprettet af velhavende for
deres sjæls saligheds skyld, fandtes
fra katolsk tid flere steder i byen.
1 5 7 1
. Regeringen bestemmer, at enhver
frit kan nedsætte sig som hån d
værksmester i Kbhvn. (Laugene var
i færd med at blive »lukkede laug«).
Laugene rettede sig dog ikke her
efter.
157 2
. Smørstikkernes laug stiftes.
157 3
. Kongen tillægger m agistraten en
skilling af hver tønde øl, som ud
tappes.
1 57 4
. Frederik II skænker Kbhvns fat
tigvæsen 10.000 rd. og knytter dertil
bestemmelser, efter hvilke fattigfor
sørgelsen i hovedsagen foregik indtil
1708. .
157 5
. Skt. K lare Kloster indrettes til
kirke for de talrige, væsentlig på
grund af religionsstridighederne, ind
vandrede tyskere. M ønten flyttes til
Bremerholm, m en er atter i Skt.
K lare K loster 1593-1620.
-A nders Sørensen Vedel, der i 1568
var blevet Frederik I I ’s slotspræst,
udgiver sin oversættelse af Saxo.
- Frederik II beklager sig til Kbhvns
lensmand over den lovløshed, der
hersker i forstæderne uden for vol
dene. H an vil have forstæderne ryd
det, hvilket magistraten dog modsæt
ter sig. K lagerne over løsagtigheden i
havebykvartererne gentages dog atter
og atter, og det synes, at disse kvar
terer har overtaget Rosengårdens
rolle.
- D et forbydes at opføre hytter og
boder p å fortovene og p å byens
grund (4. okt.), et forbud, der dog
ikke overholdtes.
157 6
. D et forbydes ved kgl. frd. af 20.
april at holde svin i staden, da
svinene ofte løber frit om i gaderne;
forbudet m åtte atter og atter gen
tages i de følgende 200 år, men uden
synderligt resultat.
- Den universitetet tildelte ret til cen
sur for at hindre udbredelsen af kæ t
terske meninger indskærpes 15. maj.
- En papirmølle anlægges ved en bæk
ved H vidøre; omdannedes 1583 til
kornmølle.
- Kansleren Niels Kaas indleder en ud
talt afrustnings- og sparepolitik. In d
skrænkningerne gjaldt dog ikke flå
den.
157 7
. Frederik II forordner, at mæn-
dene under gudstjenesten i Vor Frue
K irke skal stå op i den ene side af
kirken og kvinderne på den anden
side. 1578 gives samme bestemmelse
for Skt. Nikolaj Kirke.
- D et forbydes ved frd. af 7. maj at
slagte -øksne eller fæ inde i byen,
hvorefter der 1579 opføres et slagte
hus med 14 boder uden for Vester
port. Forbudet gentoges dog nu og
da i de følgende århundreder.
- V ed den senere kong Christian IV ’s
dåbsfest udfører studenterne et la
tinsk friluftsspil i slotsgården, Davids
kamp mod Goliath, hvor kampen
mellem de to parter bliver så vold
3
6