35 / 241
A f Københavns historie 1 5 36 -1546
fra 81 købstæder samt et ukendt an
tal bønder. Den afsluttes den 30. okt.
ved et offentligt møde, et »bursprog«
foran rådhuset på Gammeltorv, hvor
den vedtagne »reces« oplæses. Den
eneret på handel med landbrugs
artikler, som borgerne siden 1422
havde gjort krav på, fratages dem.
Alt bispegods inddrages under kro
nen. Kongen, der nu bliver kirkens
overhoved, udnævner biskopperne,
der i den første tid benævnes super
intendenter, og en trediedel af tien
den tilfalder ham .
- Dybet mellem byen og Bremerholm,
der var blevet spærret af sænkede
skibe under belejringen, opfyldes
helt. H er opstår bl. a. Dybensgade
og Christian IV ’s skipperboder. Sam
tidig anlægges befæstninger på Bre
merholm.
- D et ældste af byens nuværende apo
teker, Svaneapoteket, oprettes.
1537
. De syv lutherske superintenden
ter (biskopper) indvies i Vor Frue
K irke den 2. sept. af Johan Bugen-
hagen, der kort forinden (12. aug.)
havde kronet kongen i samme kirke.
- D et befales, at tiggere skal bære
»Byens Tegn« synligt på deres klæ
der. B landt de lovlige (privilegerede)
tiggere udvælges to, der som fattig-
fogeder (»stodderkonger«) skal føre
tilsyn med de øvrige.
- En reces bestemmer, at ægteskabs
brud skal straffes med døden, m an
den skal miste sit hoved, kvinden
sækkes og druknes.
- Universitetet, der var blevet helt op
løst, genoprettes og indvies d. 9.
sept. Kongen skænker det den katol
ske bispegård (rester af dennes røde
mur findes endnu i konsistoriums
lille hus i Universitetsgården), og
det gamle rådhus indrettes til bolig
for den nye lutherske biskop, Peder
Palladius.
- Der indrettes ved denne tid et gjet-
hus, »Kgl. Majestæts Bøssestøberi« til
fabrikation af broncekanoner, i Skt.
Peders Kirke.
153 8
. Helligåndshospitalets Kirke bli
ver sognekirke i stedet for Skt. K le
mens Kirke, der nedlægges og i 1553
nedrives.
1539
nævnes første gang »Vaterkon-
sten« ved nuværende Vandkunsten.
H er byggedes et m uret tårn til slot
tets vandforsyning, tæ t op til Strand
vandmøllen (se 1419).
-U niversitetet får en ny fundats 10.
juni (forfattet af Johan Bugen-
hagen), som i om trent 2 århundreder
danner grundlaget for de akadem i
ske anliggender.
- En del af bymarken udlægges 7. m aj
til brug for magistraten, der i 1567
fik den ombyttet med 67 tdr. land
af Serridslev mark, »Rådm andsmar
ken«, som den beholdt til 1771.
M agistraten havde desuden ret til
fiskeriet i søerne.
- I kirkeordinansen af 14. juni træffes
bl. a. bestemmelse om forsørgelse af
de »husarme«, der nu, da klostrene
synger på deres sidste vers, bliver et
borgerligt problem.
1540
. Hekseforfølgelserne (død på bå
let) begynder ved denne tid.
- Der indføres maksimalpriser til
imødegåelse af prisstigninger.
1541
. Skt. K lare Kloster bliver m ønter
gård.
1542
. Det ældste kendte danske flyve
blad er fra dette år (om en græs
hoppeplage i Schlesien).
- Der ansættes en særlig universitets
bogtrykker.
- Christian I I I og 14 af rigets fornem
ste adelsmænd optages som medlem
mer af »Det danske Kompagni«,
hvorved dettes m agt forøges betyde
ligt.
1543
. I Rentekammerets regnskaber for
dette år er opført en post »kanarie-
sukker«, indført af kongen. D et er
første gang, sukker nævnes i D an
mark, og det var endnu i lang tid en
udpræget luksusartikel.
1546
. En voldsom pest raser og sam
tidig en streng dyrtid efter et dårligt
høstår og en meget streng vinter. Der
anlægges en kirkegård til de døde
3
33