32 / 241
A f Københavns historie 1 520—152 5
(1520 fortsat)
- Det påbydes at erstatte klinede mure
(»lerklinet tavl«) til gaden med bin
dingsværk.
1521
. Christian II befaler, at hvert
herberg skal forsynes med et malet
tegn, en løve, en hjort, en morian, en
måne eller lign., hvorefter det skal
kaldes. Samtidig træffer han, vistnok
på Sigbrits initiativ, foranstaltninger
til en forbedring af renligheden i
byen.
- En liibsk flåde lægger sig i Refshullet
og forbereder landgang i sept. (efter
at have afbrændt Helsingør). Kon
gen samler en hær ved Solbjerg for
at afværge dette. Under den almin
delige tilstrømning af nysgerrige kø
benhavnere, bliver Sigbrit af to druk
ne soldater overfaldet ved Skt. Jø r
gens Hus og kastet i søen. Kongen
kommer til og fører hende hjem, men
ved Vesterport bliver vognen beskudt
af andre soldater. Liibeckerne op
giver dog angrebet.
1522
. Ærkebiskop Didrik Slagheck hen
rettes (hænges og brændes derefter
på bål) på Gammeltorv 24. jan.,
dømt ved gejstlig ret som hovedan
stifter af det stockholmske blodbad.
- Poul Helgesen holder på Johannes
halshuggelsesdag (29. aug.) i slotska
pellet en opsigtsvækkende prædiken
om kongens forhold til Dyveke og må
derefter flygte fra byen. A f forbitrelse
herover tog kongen Skt. Jørgens
Hospital fra karmeliterne.
- Christian
II
forbyder betleri und
tagen for udsendinge fra de autorise
rede hospitaler og dem, der af øvrig
heden forsynedes med tiggertegn.
- Det forordnes, at de spedalske skal
have et stykke træ, hvormed de slår
på deres stok eller krykke, så de
spadserende kan være advaret imod
dem.
- Der opføres et pesthus uden for
Vesterport.
- Under Christian
II
omtales et kgl.
kapel (»kantori«).
- Christian
II
sammenkalder en herre
dag i Kbhvn. 9. nov., men jyderne
udebliver, da de allerede har begyndt
at planlægge oprør.
1523
. Christian II forlader Kbhvn. d.
13. april sammen med sine to vigtig
ste medarbejdere: Hans Mikkelsen
og Sigbrit. Det var en sorgens dag
for byens borgere. Byens forsvar over
drages til slotshøvedsmanden Henrik
Gøje.
-Frederik I belejrer byen fra 10. juni
1523 til 6. jan. 1524, da dens over
givelse fandt sted. Kongen behand
ler byen med stor overbærenhed, men
hansestæderne fik til tak for den
hjælp, de havde ydet kongen, deres
gamle friheder og rettigheder bekræf
tet, bl. a. til at holde kompagni i
Kbhvn. Under belejringen ødelagdes
den gamle landsby Serridslev, der lå
ved nuv. Jagtvejen mellem Skriver
gangen og Klædebo Parkallé, syd for
Rosbæk.
1524
. I 1520 årene blev plankebefæst
ningen på Nørre- og Vestervold er
stattet med mur og tårne, bl. a. blev
Hanetårnet (ud for nuv. N-Voldg.
32) og Jarmers Tårn opført, og
Vandmølletårnet byggedes i strand
kanten på Vartovs grund (ved Far
vergade) 1524-29. Vesterports tårn
kaldtes Køge Barfred. Ved denne tid
må også Peblingesøen være blevet ud
videt med den ligeledes kunstig dan
nede Sortedamssø for at skaffe vand
ikke blot til mølledrift, men også til
voldgravene (»Stadsgraven«).
- Grundene på den gamle havns, »Lad-
broen«s, plads bebygges på denne
tid (ved Magstræde og Snaregade).
- Skt. Gjertruds Kapel i Rosengården
nedlægges 25. sept. og giver plads for
Skt. Anne Hospital, der flytter hertil,
efter at dets oprindelige bygninger
formentlig er blevet ødelagt under
belejringen året før.
- Kongen overdrager Rosbæk Mølle til
byen 28. sept. (senere GI. Vartov).
1525
. Frederik I skænker 27. aug.
Kbhvn. sin part af Serridslev mark
mod en årlig afgift. Den anden part
købtes af Roskilde bispestol. Ser
ridslev mark omfattede jorden fra
3 0