29 / 241
A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e
1 44 3
- i / i g o
statutter er af 23. maj 1447. Gilde
huset lå i Kompagnistræde. Dets fort
sættelse er Det kgl. Skydeselskab.
- Et Skt. Gjertruds Kapel (i Rosen
gården) omtales ved denne tid.
1445
. Den 26. sept. fejrer Christoffer
af Bayern sit bryllup på Kbhvns Slot.
Fra denne tid kan byen betragtes som
kongefamiliens hjemsted, hvad der
bidrager meget til dens udvikling.
1449
. Christian I krones og fejrer sit
bryllup i Kbhvn. den 28. okt. Denne
højtidelighed fandt fremtidig sted her
for alle valgkongernes vedkommende.
I de følgende dage holdes store fest
ligheder, bl. a. en turnering på Gam
meltorv, noget der gentog sig ved tal
rige senere tronskifter og brylluper.
- Helligånds Kirke (Helliggestes K .),
der var Helligåndshospitalets sydfløj,
omtales første gang, men er rimelig
vis meget ældre.
1451
. Slagternes (kødmangernes) æld
ste kendte skrå 20. april.
- Brønshøj Kirke, hvis ældste del er
opført i 12 hundred-tallet, får tårn.
1454
. Kongens Bryggerhus på slottet
nævnes (rimeligvis er det ældre),
grundlaget for den ældste endnu be
stående industrielle virksomhed i
Kbhvn.: Kongens Bryghus.
- Det forbydes at fortøje skibe ved
Højbro, der ofte under storm og høj
vande havde taget skade derved, og
som nu var blevet ombygget.
1455
. Christian I stadfæster byens gam
le privilegier 14. sept. og befaler en
istandsættelse af plankebefæstningen.
1460
. Kbhvns remsnideres og pungma
geres (sadelmageres) skrå 3. april.
1461
. Kongen bestemmer, at alle grund
ejere ved stranden skal sætte bolværk
foran deres jord (18. m aj).
1465
. Kongen indskærper 5. april bor
gernes pligt til at rense og forbedre
havnen, der formentlig da har lidt
under det fra møllekanalen kommen
de slam.
1472
. Helligåndshospitalet bliver for
uden at være hospital tillige kloster
for Augustins orden samt hjem for
forældreløse børn. Det fik ret til at
indsamle almisser overalt i riget; (ef
ter 1530 blev det hospital alene). Der
er ved denne tid opført nye bygnin
ger, hvoraf den vestlige fløj (»Hel
ligåndshuset«) endnu står.
1475
. Tyske Kompagni, der var det
egentlige handelslaug, ophæves af
Chr. I, og medlemmerne henvises til
Det danske Kompagni, hvilket dog
fremkalder stærk modstand
(se
1526).
1478
. Kbhvns Vognmandslaugs skrå af
29. april. Laugshuset lå ved nuv.
Kultorv.
1479
. Universitetet indvies 1. juni i
h. t. pavelig bulle af 19. juni 1475 og
privilegium af 4. okt. 1478. Dets byg
ning var det tidligere rådhus på
Nørregade (nu bispegård). Rådhuset
var nogle år forinden flyttet til den
tredie rådhusbygning på sydsiden af
Gammeltorv. Vor Frue Kirke blev
universitetets kirke og kapitlets dekan
dets første rektor.
1482
. Benævnelsen rodemestre anven
des første gang (de
kaldtes tidligere
fj erdingsmænd).
- Roskilde-biskopperne
fører' efter
val
get
af
kong Hans den 1. maj sag om
Københavns Slots, bys og lens til-
bagegivelse til bispestolen. Striden
endte først, uden resultat, i 1500*.
148 5
. Kong Hans stadfæster d. 7. jan.
byens privilegier og giver flere nye
bestemmelser til handelens fremme. I
hele sin regeringstid virkede han
kraftigt for at frigøre byen for hanse-
stædernes handelsherredønime.
1489
eller
1490
. Den første bogtryk
ker - Godtfred af Ghemen - nedsæt
ter sig i byen og virker til 1510 . X
1495 udgiver han den første på dansk
trykte bog: »De danske Kongers Rim
krønike«.
- Ved samme tid blev København
møntsted. Mønten lå en tid i Vingår
den, der da kaldtes Møntergården.
1490
. Skt. Knud Konges Gilde nævnes;
det er sikkert langt ældre.
- Ved freden i Kbhvn. 20. jan. sluttes
traktat med Henrik V II af England,
2 7