24 / 241
A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e
1 3 1 9 - 1 3 7 7
(1319 fortsat)
gæsternes toldpligtige gods eller
blande det med deres eget.
1 3 2 9
. København, der har delt landets
svære kår under Christoffer II, pant
sættes af denne - borg og by - til grev
Johan den Milde af Holsten sammen
med resten af Sjælland, Skåne, Lol
land m. m. Han beholder sit pant i
over 10 år. Og byen lider meget
under den fremmede besættelse.
1341
. Biskop Jens Nyborg, som har
fået borgen og bispestolens gods til
bage af grev Johan, overlader x6.
jan. borgen og byen til kong Valde
mar Atterdag, som dog samme som
mer må pantsætte den til grev Johans
borghøvedsmand Marquard Stowæ
den Æ ldre for 7000 mk. sølv.
134 2
. Kong Valdemars marsk Fried
rich von Locken besejrer 26. juni en
svensk-holstensk styrke ved Blidebro
(Højbro), men kan ikke erobre bor
gen, som af Marquard Stowæ pant
sættes til den svenske kong Magnus
Smek.
1343
. Magnus Smek overgiver Kbhvns
by og borg med byens tårn og andet
tilliggende til Valdemar Atterdag for
7000 mk. sølv (18. nov.). Biskoppen
bekræfter dog først overdragelsen 21.
nov. 1350. Kongen beholdt derefter
Kbhvn. til sin død 1375.
1348
. Borgerne får ret til at drive han
del på Dragør marked, som de hidtil
har haft det i Skanør.
1349
-
50
. »Den sorte død« (bylde-
pesten) raser i byen som overalt i
landet, og Kbhvns spedalskheds
hospital vies til Skt. Jørgen.
1350
. En borgmester nævnes første
gang i Kbhvn. 1. maj.
1360
. Valdemar Atterdag forhandler
med hansestædernes gesandter i
Gråbrødreklosterets kapitelsal 7.-17.
juli om privilegier til stæderne, fælles
mønt m. m.
- Kort efter dette år bygges Kbhyns
ældste rådhus på tingstedet øst for
Skoubogade.
1362
. En stor liibsk flåde, der for at
hævne Visbys ødelæggelse året før
skulle bemægtige sig Kbhvn., viser sig
i Sundet, men kong Valdemar samler
sin flåde, og denne sejrer over lii-
beckerne, der lider et stort tab og må
vende hjem med uforrettet sag.
1363
. Kong Valdemar Atterdag fejrer
i Kbhvn. sin 10 årige datter Margre-
tes bryllup med den norske kong
Haakon 9. april.
1368
. Hansestædernes flåde erobrer
byen den 2. maj, navnlig bliver Skt.
Klemens sogn hærget og brændt
(»villa desolata«). Ved udgravnin
ger kan levninger fra denne ødelæg
gelse endnu konstateres. Havnen
spærredes med stenfyldte skibe. De to
små møllegrave (østre og vestre
rende), der fra mølledammen ved
Vestergade førte ned til stranden,
hhv. over Skt. Klemens Kirkegård og
langs nuv. Nytorv, blev opfyldt.
1369
. Københavns borg nedrives af
hanseatiske stenhuggere. I ruinerne
under Christiansborg spores endnu
tydeligt, hvor grundig ødelæggelsen
har været.
- Ved freden i Stralsund den 30. nov.
kom Kbhvn. atter i Valdemar Atter-
dags besiddelse. Hanseatiske køb
mænd fik fri næringsrettigheder i de
danske stæder, egen jurisdiktion m. m.
1372
. Krudt omtales første gang i Dan
mark (i en smuglersag).
1375
. Ved Valdemar Atterdags død
inddrager Roskilde-bispen atter byen,
uden at dronning Margrete gør ind
vendinger derimod.
1376
. Albrecht af Mecklenburg over
fører en hær til Sjælland i sept. og
lægger sig i lejr foran Kbhvn. for at
gennemtvinge sit arvekrav på den
danske krone. Der sluttes dog snart
forlig i Kbhvn., hvori han indtil vi
dere anerkender Margretes søn, Oluf,
som konge.
1377
. Den ældste bevarede jordebog
over alle byens grunde er udarbejdet
på denne tid (1377-80 ) for biskop
pen. Den viser, at gadenettet i hoved
trækkene var som i 1728. Kun hoved
gaderne betegnes ved navne. Køb-
magergade hed Bjørnebrogade, Vim-
22