21 / 241
A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e n g i
- 1 2 5 7
4-500 års vækst. Byens areal inden
for »plankerne« har været ca. 68 ha,
hvoraf selve den gamle Skt. Klemens
by kun dækkede 7 ha. Allerede i
Absalons tid har bebyggelsen dog
bredt sig uden for denne by, vel
navnlig mellem Gammeltorv og den
ny borg (Tyskemannegade, Øster
Torv). Gadenavnene her tyder på
indvandring af fremmede, måske de
fra Roskilde i 115 8 uddrevne tyske
borgere.
1193
. Pave Celestin II I bekræfter 25.
marts Absalons gavebrev og omtaler
kirkerne i Havn (Skt. Klemens), på
Amager (Tårnby) og i Brønshøj som
underlagt borgen.
1198
. Pave Innocens I I I bekræfter 13.
nov. pave Urban I I I ’s brev af 1186 .
1209
. Vistnok i dette år indvies på kor
sets ophøjelsesdag (14 . sept.) Vor
Frue Kirke, der var grundlagt af
biskop Peder Sunessøn. Den var en
romansk kridtstenskirke. Han ind
stiftede kirkens kapitel, bestående af
en dekan og 5 kanniker. En del af
kannikerne var sognepræster ved de
underliggende kirker. Omtrent sam
tidig må kapitlets skole, begyndelsen
til den nuværende Metropolitanskole,
antages at være oprettet på Nørre
gade, nordvest for kirkegården. Den
nævnes dog først 1246.
1230
. Valdemar Sejr overlader 1. aug.
Saltholmen til Roskilde bispestol.
Øen underlægges borgen i Kbhvn.
Under denne konge (12 0 2 -4 1) synes
forholdet til biskopperne i det hele
at have været udmærket.
1238
. Biskop Peder Sunessøns søster,
grevinde Inger af Regenstein, skæn
ker sin store gård ved det nu
værende Gråbrødretorv til et Grå-
brødre kloster. Det var indviet til
Skt. Katharina og var byens første
og længe dens eneste kloster. På dets
grund er fundet teglgrave og to tegl
ovne, der senere gav plads for kloste
rets kirkegård.
1240
. Den islandske skjald Jatgeir
Torfason, der havde opholdt sig hos
Valdemar Sejr, bliver dræbt i
Kbhvn.
1245
. Efter bispemødet i Odense (i
febr.) beskylder Erik Plovpenning
biskop Niels Stigssøn for forrædderi,
forjager ham og bemægtiger sig
Kbhvns borg og dens tilliggende.
1249
. Liibeckerne, der i den opvoksende
by Kbhvn. så en konkurrent til deres
øresundsvælde og havde forbundet
sig med kongens broder Abel, erobrer
borgen og byen, som plyndres og ned
brændes, derunder også byens og
nabolandsbyernes kirker. Dette førte
dog til et pavebrev (af 7. marts
12 5 1) om bandsættelse af liibeckerne
og erstatning til biskoppen og grå-
brødrene.
1250
. Kong Abel tilbagegiver borgen
og godset til biskop Jakob Erlands-
søn.
1253
. Jakob Erlandssøn lukker Kbhvns
porte for kong Christoffer, der er på
flugt efter kampen mod sine broder
sønner ved Skælskør.
1254
. Den 13. marts giver Jakob E r
landssøn, der allerede da var valgt til
ærkebiskop i Lund, Kbhvn. den før
ste stadsret, idet han bekræfter ældre
mundtlige vedtægter og tilføjer nye.
Byen styres på biskoppens vegne af
hans foged, 2 kanniker og andre bor
gere, som vogter byens segl. Byen må
frit lade sit kvæg græsse på nabo
landsbyen Serridslevs græsmark ind
til Rosbæk, der løb ud i Sundet tæt
ved nuv. Scherfigsvej. I øvrigt sikres
biskoppen eneret og byens uafhæn
gighed af konge- og adelsmagt på en
hver vis.
- Efter »plovtallet« fra denne tid har
Kbhvn. været den 4. største af Sjæ l
lands købstæder (efter Roskilde,
Næstved og Kalundborg).
1257
. Den norske kong Haakon Haa
konson ankrer for Kbhvn. den 26.
juni med en flåde på 3 15 skibe, og
alle venter et angreb. Det lykkes dog
Christoffer I at slutte fred og for
bund med kong Haakon. Jakob Er
landssøn opfordrer kong Christoffer
til at ophæve alle købmandsgilder, da
*9