17 / 241
Også fia
Univei sitetets
og de andre lærde undervisningsanstalters historie
er hovedpunkterne givet, kommunitetet og kollegierne, museer og labo
ratorier, videnskabelige opdagelser i »det lærde århundrede« og i vor
egen tid.
Litteraturens, kunstens, teatrets og pressens historie
er fremhævet ved
en række mærkedage, hvoraf vi i flæng nævner: udgivelsen af den første
danske bog (Rimkrøniken) i 1495? det første avisprivilegiums udstedelse
i 1634, indretning af en fast skueplads på Boldhuset i 1662, afholdelse af
de første offentlige koncerter i 1727, Kunstakademiets stiftelse i 1754, den
første kunstudstilling 1 1769^ kampen om trykkefrihed (se henvisnin
gerne fra dette ord i emnelisten). Epokegørende værker er nævnt ved
deres fremkomst i København: Holbergs første komedier, »Hafnia
Hodierna«, Vejviseren, Wessels »Kærlighed uden Strømper«, Ewalds
»Fiskerne«, Oehlenschlægers »Digte 1803«
°§
»Hakon Jarl«, Heibergs
første vaudeville, H. C. Andersens første eventyr og »Københavns Di
plomatarium«. Rahbecks »Danske Tilskuer«, Goldschmidts »Corsaren«
og de mest betydende aviser er omtalt, ligeledes den »illegale presse«
under besættelsen.
For
forlystelser
i snævrere forstand sørgede i ældste tid først og frem
mest kongen, nar han ved sin tronbestigelse, ved bryllupper m. v. lod
afholde turneringer og andre ridderspil og optog. Historien beretter dog
også om andre offentlige glæder som »den synderlige kunstner«, der
i 1586 udførte sine bedrifter på en line, der var udspændt fra Frue
spir over Gammeltorv til Rådhuset. En senere tid tilhører maskerader
(se 1684 °- A- st-), hestevæddeløb (første gang 17 7 1), Dyrehavsbakkens
glæder (1780 m. v.), Casortis pantomimer, »Morskabsteatrene«, Mester
Jakel, vauxhalls, ildfester, beridere, ballonopstigninger, grundlovsfester,
børnehjælpsdage, Tivoli, Alhambra, Rosenlund, biografteatre. Oa: den
*
1
•
-
'
O
O
sidste menneskealder er især
sportens
og sportsopvisningernes tid. Her
oplyses vi bl. a. om, hvornår fodbold, golf, lawn-tennis, kricket, seksdages
løb m. m. fik indpas.
Som et ordnende bånd omkring hovedstadens mangfoldige livsytrin-
ger, ligger fra de ældste tider byens styre og retsorden. »Tidstavlen« op
regner de vigtigste bestemmelser i de biskoppelige
stadsretter,
de kongelige
privilegier
og den nyere tids friere
kommunalforfatninger;
man følger
magistratens og kommunalbestyrelsens udvikling, ser politi, fattigvæsen
og de mange andre kommunale »væsener« udvikle sig af en svag og til
fældig form; oftest er begyndelsen gjort af kirken eller af private. Af
skatternes labyrint er kun udsøgt de vigtigste eller de kulturelt inter-