15 / 241
og der opstår en vis skiftende arbejdsdeling mellem dem. Lidt efter
lidt flytter en del af detailhandelen ind i butikker i de faste huse,
men de har langt fra haft så iøjnefaldende et udseende som nutidens
butikker. Endnu i 1844 vakte det betydelig opsigt, da modehandlerinde
Louise Rasmussen (den senere grevinde Danner) udstillede en reklame
vinduesdukke i sin forretning i Vimmelskaftet 38. En julebasar, der
arrangeredes af Industriforeningen i årene 1841-43, gav stødet til, at
de handlende selv begyndte at pynte deres vinduer ved juletid. Mange
forretninger, der nu tælles i hundredvis i København, fandtes for få
menneskealdre siden slet ikke, således blomsterforretninger (den første
oprettedes 1834), spækhøkerforretninger (1828), handel med fotografi
ske artikler (1862) etc. Nyere foreteelser er også schweizer-caféer
(1788), dampvaskerier (1847), dampkøkkener (1856), annoncebureauer
(1858), patentbureauer (1860), kiosker (1896), selvbetjeningsforretnin
ger (1949).
Erhvervenes organisationer går tilbage til middelalderen: Stiftelsen
af
laug
og
gilder,
myndighedernes kamp mod deres magt; hovedpunk
terne i den merkantilistiske næringspolitiks historie - de store
handels
kompagnier,
stats-manufakturerne og de monopoliserede industrier -
indtil frikonkurrencens successive sejr i første del af det 19. århundrede.
I det sidste hundrede år skabes der imidlertid en række nye bedrifts
koncentrationer, denne gang på privat initiativ og støttet af store private
bankinstitutter. Også de vigtigste af disse er omtalt i »Tidstavlen«, især
hvor de har haft betydning for dansk virksomhed på verdensmarkedet.
Organisationer af mere speciel art er medtaget, hvor de står som
udtryk for gennembruddet af et nyt, oftest kulturelt røre i byen, som
f. eks. musikliv, dramatiske klubber (fra 17 hundredtallet), afholds-
bevægelse, nye sportsgrene, ligbrænding, borgerlig konfirmation o. m. a.
En række andre emneord viser hen til tildragelser, der illustrerer det
moderne samfunds trinvise udvikling. De
sociale kampes
forum er nu
et andet end i middelalderen og under enevælden. Om strejker hører
vi vel allerede i 1734 (ved opførelsen af Sofie Magdalenes Christians
borg) og i 1794, men først efter den fri forfatnings indførelse begynder
socialismens historie i København. Den første socialistiske folketingskan
didat opstilledes allerede i 1852 på Christianshavn, men opnåede kun 109
stemmer; derefter hører vi intet til bevægelsen, før Louis Pio i 1871
begynder sin agitation. »Tidstavlen« beretter videre om den første socia
listiske fagforenings dannelse samme år, om kampen på Fælleden den 5.
maj 1872 og fører os frem til Socialdemokratiets sejr i borgerrepræsen*3