KøbenhavnFra AbsalonTiliDag

foldige spørgsmål, der opstår under læsning eller samtale, men som man

sjældent har rigtig kronologisk rede på: når forsvandt Lucie-Møllen fra

det nuværende rådhus’ plads? når forsvandt Bethelskibet? og når de »Seks

Søstre«? Når begyndte den brune rotte at plage vor by? Når anlagdes

de første kolonihaver? Når så vi første gang »levende billeder«? og når

oplevede vi den første radio-udsendelse og den første fjernsynsudsendelse?

Når kom juletræer hertil, når kunstige tænder, tournurer og gargonne-

moder, fyldepenne, grammofoner, bananvogne, gennemhullede skille

mønter, gravco og elektriske køleskabe? Også de første majdemonstra

tioner og mannequinopvisninger omtales.

Men foruden disse spredte oplysninger yder emnelisten, navnlig ved

hjælp af sine talrige gruppe-henvisninger, vejledning til at følge enkelte

sider af byens udvikling i hovedtrækkene.

Den giver os mærkepunkteme i byens ydre vækst,

arealindvindinger

ved gave, køb, mageskifte eller ved udfyldninger i havnen. Den fortæller,

hvordan jorderne mellem Sortedamssø og Hellerup kom i Københavns

borgeres besiddelse under biskop Jacob Erlandsen, da de i året 1254

blev fritaget for at betale græspenge til Serridslev bymænd; hvorledes

Frederik I, Christian II I og Frederik II I ved rige gaver udvidede byens

grænser; den fortæller om de store indlemmelser —af Christianshavn

i 1674, af enklaverne i Dronningens Enghave 1867-88 og af Brønshøj,

Valby og Sundbyerne i 1900 og om de senere store kommunale grund

køb.

A f største betydning for byens vækst og udvikling er

befæstningens

historie (se i emnelisten ordene: befæstning, demarkationslinien, Vester

port, Nørreport, Kastellet, Østervold etc.). Indtil Christian IV ’s tid

var bebyggelsen begrænset af en voldlinie, der rimeligvis er fastlagt alle

rede af biskop Absalon, og som den dag i dag har efterladt sine spor

i vore gaders linieføring (knækket i Vester Voldgade ved Vartov og i

Nørre Voldgade ved Købmandsskolen). Christian IV inddrog først Bre-

merholm og siden kvartererne uden for den gamle Østerport under fæst

ningen, idet han anlagde en ny vold fra Nørreport til Kastellet. Herved

fordobledes den indre bys størrelse, og kongen havde endda planlagt en

langt større udvidelse - bag søerne - som det dog ikke lykkedes ham at

gennemføre. I to hundrede år hindrede disse volde og demarkations

bestemmelserne byens udvidelse og forstædernes opvækst. Først i 1852

- ved lov af 6. januar —blev der givet luft, idet man fik fuldstændig

byggefrihed uden for søerne, og nu tog forstædernes bebyggelse vild fart;