16 / 241
tationen 1917, 8 timers arbejdsdagens gennemførelse i 1919 og til dan
nelsen af det første socialdemokratiske ministerium i 1924.
På samme måde giver den gennem en række data gangen i
kvinde
sagens
udvikling fra den dag, da kvinder første gang mødte som til
hørere til H. G. Ørsteds forelæsninger på Universitetet i 1805 og frem
komsten af Clara Rafaels Breve i december 1850 til gennemførelsen af
kvindernes valgret i 1915. Emneordene
grundlovskampen, forsvars
bevægelsen, provisorier
m. fl. henviser til forskellige sider af vort politi
ske liv, som har særlig tilknytning til hovedstaden.
Helt ind i
hjemmene
er virkningerne af den nyere tids sociale udvik
ling trængt. Indirekte fortæller tidstavlen også herom. Indførelsen af
centralvarme (se årene 1825, 1885 og 1925 - den første kommunale
varmecentral, w.c.’er (1894), personelevatorer (1894), støvsugere
(1904), smørrebrødsforretninger (19 14 ) og folkekøkkener (19 17 ), elek
trisk lys, elektrisk køkken, frigidaire o. m. a. betyder tilsammen en
revolution i det daglige liv. En gruppehenvisning som
vandforsyning
viser, hvilken lang og besværlig række trin hjemmenes forsyning med
en af de vigtigste livsfornødenheder har gennemløbet - fra »Vater-
konsten«s indretning på Christian IIF s tid til vor tids mægtige udvidel
ser af de artesiske boringsanlæg ved Taastrup-Valby, Søndersø og Lejre.
Det
kulturelle liv
i København var fra første færd knyttet til kirken.
Byen var Roskildebiskoppens domæne, dens ældste skole, Metropolitan-
skolen (fra omkring 1209), var oprettet af kapitlet, klostrene var kir
kens værk, det første store åndelige røre i byen var reformationen.
Mærkepunkter i kirkens og gudstjenestens historie efter reformationen
er påbudet (fra 1577) om, at mænd og kvinder skal stå på hver sin
side i kirken, kætterforfølgelserne, indførelsen af dansk salmesang i
1640, af det nugældende ritual i 1685 og af konfirmationen i 1736,
ophævelsen af straffen for ikke at gå til alters i 1757 og af djævle-
besværgelsen ved dåben i 1783; forfølgelsen af reformerte og andre kæt
tere, Grundtvigs og Søren Kierkegaards kamp mod det bestående på
kirkens område. Frelsens Hær; Oxford-bevægelsen m. m. nævnes.
Om en kommunal
skole
hører vi første gang 1640. løvrigt havde
man på denne tid - Christian IV ’s - størst omsorg for sømandsstandens
uddannelse (se navigationsskoler). I 1665 ser vi en lærer tilbyde under
visning i bogholderi; det er tillige det første avertissement, vi kender i
Danmark. »Tidstavlen« fortæller om det store antal private skoler, der
oprettedes i den filantropiske tid i slutningen af det 18. århundrede og
om begyndelsen til rejsningen af de store moderne kommuneskoler.
14