13 / 241
lige haft en kamp at føre. Med hensyn til byggemåden fejrede enevæl
dens skønhedsbegreb sin sejr ved forordningerne af 1737 og 1795, som
vi skylder det rolige, ensartede præg, der endnu særkender dele af den
gamle by.
Særlig monumentale eller historisk betydningsfulde bygningers historie
er medtaget. Det gælder slottene og kirkerne, byens forskellige rådhuse,
palæer, kaserner, hospitaler og museer, Bispegården, Universitetet, Told
boden, arkitektonisk betydningsfulde privathuse o. m. a., deriblandt også
længst forsvundne som klostrene, Boldhuset, Sankt Anne Rotunde, slot
tets ladegarde, Store Lækkerbidsken, Efterslægtens Gård, Admiralitetet,
Admiralsgården, Brokkensbod, Blågård, Solitude, Vodroffgård.
Emnelisten giver dernæst midlerne til at følge byens liv ude og inde
og de forhold, hvorunder det leves.
Den samler under ét de store
ulykker,
der har ramt København,
krigsbegivenheder, brande, pest, dyrtid. Den fører os til heksebålet,
retterstedet, fængslet og kirkegården. Og til de
kuriøse begivenheder,
der samlede hele samtidens interesse, og som ti'ods deres reelle ubety
delighed erindres som »typiske tilfælde«: »den stærke mand«, synåle
jomfruens bedrag, Granbergs mislykkede ballonfart, Fanden i Lakse
gade, Pjaltenborgs brand.
Den lader os følge fremskridtets vej på de forskellige områder.
Henvisningen
belysningsvæsen
fører således læseren tilbage til den
første nødtørftige gadebelysning under Christian V (forordning af 25.
juni 168 1), der i 1771 henlagdes under magistraten. Det første forsøg
på gadebelysning ved hjælp af gas foretoges af en blikkenslager på
Købmagergade i 18 13, men måtte forbydes, da det fremkaldte opløb.
I 1847 blev »magistratsmåneskinnet« afskaffet, og den 4. december
i857
gav tranlygterne endelig plads for gaslygterne. Samme år kunne
man se det elektriske lys forevist på Ridebanen ved Christiansborg; 24
år senere tændtes den første elektriske buelampe uden for National (nu
National-Scala); dette var dog kun et privat arrangement ; offentlig
elektrisk gadebelysning fik vi først - på Kongens Nytorv - den 26. maj
1892. Og i oktober samme år kom de for gadebelysningen så betydnings
fulde auer-brændere med glødenet hertil.
Også
gadefærdselens
historie har sine mærkepunkter. Til fods, til
vogns og til hest har man bevæget sig, før historiens optegnelser er
begyndt. Men »Tidstavlen« kan berette om bærestolenes (portechaiser
nes) indførelse (1664), om de første drosker (1828), diligencer (1834),
omnibusser (184 1), jernbaner (1847), sporvogne (1863), cykler (1876),
11