12 / 241
ca. 15 år efter begyndte selve voldenes sløjfning og bebyggelsen af vold
kvartererne, parkernes anlæg m. m.
Også
havnens
historie (se emneordene havnen, arealindvinding ved
opfyldning, Bremerholm, Orlogsværftet, dokanlæg, Frihavnen o.s.v.) for
tæller om byens vækst, om tilblivelsen af holmene på grundene i stran
den og om de store terrænindvindinger langs kysten på begge sider af
sejlløbet.
Om opførelsen af
nye bydele og kvarterer
giver tidstavlen ligeledes
besked: Nyboder, Frederiksstaden (Amalienborgkvarteret), Frederiks-
holm, Gammelholm, Aladdin, Islands Brygge, Amagerbrokvarteret, den
moderne rækkehusbebyggelse, højhuse (punkthuse) m. m.
Færdselsvejenes
udvikling kan kun delvis følges. De fleste hovedgader
i den gamle by (f. eks. Vestergade, Nørregade og Købmagergade) går
den dag i dag hen over de gamle, middelalderlige købstadgader. Et
bestemt grundlæggelsesår kan fastslås for enkelte gader og pladser i den
gamle by, navnlig sådanne, som er opstået efter brande: Nygade, Frede-
riksberggade, Højbro Plads, Kultorvet, Plauser Plads o. fl. Fra nyere tid
er medtaget vigtigere færdselsårer.
Til færdselsvejenes udviklingshistorie hører også alt, hvad der angår
brolægningen;
først lidt efter lidt ser vi det offentlige udvide sin kon
trol med den, og endelig overtages den i 1777 helt af kommunen;
asfaltering (dog kun af fortove) foretoges første gang i 1841. Gader
nes
renholdelse
kostede konge og magistrat århundredlange og temmelig
forgæves kampe; i 1843 forsøgtes gadevanding første gang (det var
A. F. Tscherning, der havde givet planer dertil), og i 1851 forsøgte
man en general-udskylning af rendestenene, der dog ikke gentoges
på grund af den stank, der fulgte med; daglig fejning af gaderne gen
nemførtes først i 1857. Også
kloaksystemet
har sin historie, sin tragedie
og sin sejr, den sidste vandtes først op imod og i vor tid (se 1897, 1901
og 1945). Endelig fortæller »Tidstavlen« om
fortove
og
rendestene,
om
broer
og
viadukter
og om de vigtigste forsøg på beplantning af alléer og
pladser. I 1771 blev matrikelnumrene malet på husene, så at man lettere
kunne finde folks bolig; de nuværende fortløbende gadenumre indførtes
i 1859 i København og i 1863 på Frederiksberg.
I
bebyggelsens
historie fæstner opmærksomheden sig ved
bindings
værkets
kamp for livet. Gang på gang forbydes det (og fjælegavlene),
men fattigdommen og hastværket efter de store brande nødvendiggør
lemfældighed og undtagelsesbestemmelser. Også med bygningernes for
skellige fremspring: bislag, skure, karnapper og udvinduer har det offent
10