10 / 241
Gamle krøniker og årbøger fortæller nu og da om krigeriske begi
venheder i og ved byen og om kirkens og kronens standende strid om
højhedsretten. I stadsretter, jordebøger og andre bevarede dokumenter
finder vi de første vidnesbyrd om byens retsforhold, om skatter, om
næringsliv og kommunal forfatning. Men man kan ikke uden vilkårlig
hed bestemt fastslå, hvornår København blev købstad eller hovedstad,
fæstning eller orlogshavn.
Læser man imidlertid »Tidstavlen« fra år til år, samler lyset sig mere
og mere om København som rigets vigtigste by, militært og politisk,
økonomisk og kulturelt, og mange landshistoriske hovedbegivenheder fin
der derfor deres plads her som særlig københavnske mærkepunkter:
Universitetets grundlæggelse, bursproget på Gammeltorv den 30. oktober
1536, hvorved reformationen indførtes, arvehyldingen på Slotsholmen
den 18. oktober 1660, den danske nationalscenes grundlæggelse i Lille
Grønnegade, Struensee’s ophøjelse og fald, frihedsbevægelsen i 1840’erne,
der førte til grundlovens givelse, det første socialistiske røre, begiven
hederne omkring regering, rigsdag og nationalbank under de to verdens
krige, flådens sænkning den 29. august 1943 o. m. a.
Omkring disse hovedpunkter grupperer sig de mange mindre begiven
heder og træk, der tilsammen danner billedet af hvert enkelt år, hver
enkelt periode. Broget og mosaikagtigt bliver indtrykket, men netop der
ved supplerer »Tidstavlen« den almindelige historieskrivning, der be
handler hver side af byens liv for sig. Det har f. eks. sin interesse at
se, hvilke indre-københavnske begivenheder, der har fundet sted samtidig
med den slesvigske treårskrig 1848-1850: at »Blåtåm«s arrest ved Lange
bro i disse år blev nedrevet, at den første stenograf ansattes (ved Rigs
dagen), Frederiksberg fik sin første gadebelysning, socialistiske teorier
fremsattes første gang af Fr. Dreier, adgangen til Langelinie blev fri,
Thorvaldsens museum åbnedes, byen fik sine første transportable kloset
tønder, at det kuriøse udsalg af drikkevand fra Roskilde åbnedes ved
Rundetårn, Pjaltenborg brændte, fremmede jøder fik adgang til at bo
sætte sig, Kvæsthusbroen anlagdes, diskussionen om kvindernes emanci
pation begyndte, og borddanseepidemien udbrød.
Ved læsningen af de sidste årtiers tidstavle vil ikke mindst eftertiden
få et indtryk af de vældige verdensbegivenheders genspejling i det køben
havnske dagligliv i denne periode og af de store tekniske fremskridt,
som vort slægtled har oplevet.
Et særligt hjælpemiddel ved brugen af »Tidstavlen« giver
Emnelisten.
Ved dens hjælp finder man for det første med lethed svaret på mang-