22 / 241
A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e I
2
g y - i
2
g
4
(1257 fortsat)
de gav anledning til sammensværgel
ser og mened. (I stadsretten 1254
nævnes kun det fælles borgergilde,
communitas civium).
1258
. I anledning af, at Kbhvns bor
gere havde hængt en diakon, der var
overbevist om røveri, i galgen, får
hovedmændene ordre til personlig at
fremstille sig for pave Alexander IV .
Gerningsmændene idømmes strenge
straffe.
-V e d et kirkemøde i Kbhvn. 11 . nov.
indskærper ærkebiskop Jakob Er-
landssøn Vejle-konstitutionens krav
om kirkens myndighed
overfor
kronen.
125 9
. Efter at Jakob Erlandssøn den
5. febr. er blevet fængslet af kongen,
erklærer biskop Peder Bang fra
Kbhvn. hele stiftet i interdikt 9. febr.
Interdiktet hæves først efter forliget
1274 (s.d.).
- Byen erobres i april af den rygiske
fyrste Jarmer, hos hvem biskoppen,
Peder Bang, havde søgt hjælp mod
kong Christoffer I, der havde besat
Kbhvn. i marts s. å. Stedet, hvor
plankebefæstningen
gennembrødes,
kaldtes i de følgende århundreder
»Jarmers Gab«; her blev senere Jar-
mers Tårn bygget (se 1524 ).
- Kong Haakon Haakonson kommer
atter til Kbhvn. midt i juli for at
hjælpe Christoffer I mod fyrst Ja r
mer. Men da er denne allerede dra
get bort, kongen død i Ribe, og
Kbhvn. kommet i enkedronning M ar
grethes og derefter i Erik Klippings
besiddelse.
1261
. Et hospital for spedalske nævnes.
Det var formentlig oprettet ca. 1254
og var helliget Skt. Olav. Først fra
omkring 1350 kaldes det Skt. Jørgens
Hus; det lå ved sydenden af den flere
årh. senere dannede sø, der fik navn
efter det.
- Skt. Nikolaj Kirke nævnes første
gang (i et testamente). Den har for
mentlig oprindelig været et markeds
kapel for de fremmede købmænd,
»gæsterne«.
1274
. Striden mellem krone og kirke
slutter, og borgen med tilliggende
gives tilbage til bispestolen 10. maj.
Under Erik Klipping var bystyret
ændret og bestod nu af 4 rådmænd.
1275
. Biskop Peder Bang udvider bor
gernes privilegier 29. jan. Der gives
toldfrihed for rejser til Malmø, ret til
bryllupsomkostninger efter Lunds og
Ribes skik, ret til at losse ved Lad
broen (der har givet navn til Lad
brostræde = Læderstræde) om søn
dagen mod afgift til de spedalske.
- De 4 rådmænd underskriver biskop
pens bekræftelse af stadsretten 20.
febr.
1280
. Det tillades Kbhvns borgere at
skære kalksten på Saltholm til op
førelse af stenhuse (20. febr.).
1281
. Foged og rådmænd får 3. maj ret
til at bestemme mål og vægt samt
fastsætte pris på varer - altså tilla
delse til at indrette byens vejerbod
(ved stranden ud for Hyskenstræde).
1289
. Den norske kong Erik Præste-
hader, der havde antaget sig Erik
Klippings fredløse morderes sag,
truer byen, men tør ikke vove et an
greb og drager bort, efter at hans
flåde i 4 uger har ligget uvirksom i
Refshaledybet (det nuværende havne
indløb) .
- Biskop Ingvar Hjort tilstår borgerne
det fuldkomne bystyre i stedet for det
delvise, hvilket vil sige en udvidet
stadsret med 12 rådmænd, til tak for
at de i anledning af det truende
norske angreb havde lovet at for
bedre byens fæstning, vistnok ved
uddybning al gravene og ved byg
ning af byens tårn, »Kringelen«
(første gang benævnt således 134 2).
1292
. Biskop Jens K rag indfører byting
og rådstueret samt tingbog 25. marts.
1293
. Biskoppen overgiver på sit borg
ting i Kbhvn. (18. febr.) borgen til
sin staller Absalon, der atter over
drager den til Tue Jakobssøn.
1294
. Biskop Jens K rag giver borgerne
en ny og udvidet stadsret 29. jan.,
som bl. a. forbyder fremmede køb
mænd at sælge varer fra skib eller på
20