23 / 241
A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e I 2 g 4 - i g i g
Ladbroen, men henviser al handel
til boderne på torvet. Biskoppens
eneherredømme i byen indskærpes
stærkere end nogensinde. Alle gilder
og forsamlinger, som ikke var ind
stiftet af biskoppen med hans kapitels
samtykke, forbydes. Et sådant forbud
havde allerede Jakob Erlandssøn søgt
gennemført (se 1257) mens gilderne
var tilladt i kongens købstæder, hvor
for forbudet vakte stor harme blandt
borgerne.
- Stadsretten forbyder også at krybe
under »byens planker«.
- Et frugtesløst mæglingsmøde mellem
kongens repræsentant og »de fred
løse« (fra Finderup lade) holdes i
Kbhvn.
1295
. I harme over forbudet mod gil
der og laug og i håb om støtte fra
kong Erik Menved gør borgerne op
rør mod biskoppen, ringer med storm
klokkerne, samles om natten på Skt.
Nikolaj kirkegård og beskyder bor
gen med armbrøste og blider. Næste
dag vedtog tinget en klage til kon
gen. Biskoppen fik dog indgået for
lig med borgerne, der måtte ydmyge
sig og love ham lydighed i fremtiden,
hvilket forlig stadfæstedes af pave
Bonifacius V I I I d. 17. sept. Biskop
pen fik ejendomsret til alle gildernes
ejendele samt til jordstykker uden for
byens grave.
1296
. Biskop Jens K rag pålægger 30.
jan. i anledning af oprøret alle bor
gernes ejendomme en årlig skyld til
de syge i Helligånds hospitalet, som
han havde stiftet, og som var under
bygning. Hospitalet fik siden, da det
flyttedes, navnet Vartov (se 16 19 ),
og hedder nu Gammel Kloster.
- Den fra fængslet i Søborg undvegne
ærkebiskop Jens Grand mødes i
Kbhvn. i febr. med pavens nuntius,
Isarnus, hvorefter ærkebiskoppen
drager til Rom.
- Byens ældste bevarede segl er fra
dette år.
1298
. Østergård, den senere Vingård,
hvis hovedbygning fra 15. årh. delvis
er bevaret i Vingårdstræde 6, nævnes
(29. jan.). Den var borgens ube
fæstede ladegård, rimeligvis fra Absa
lons dage.
1299
. Pave Bonifacius V II I stadfæster
9. marts endnu engang Absalons
gavebrev til bispestolen af Køb-
mannehafn og det halve herred, så
ledes som det indeholdes i de åbne
breve med kong Valdemars segl.
- Efter at Jens K rag har klaget i Rom,
og efter at forhandlinger har været
ført forgæves, lyses riget i interdikt
7. febr. Et møde mellem de stridende
holdes uden resultat i Dekanens Gård
ved Vor Frue Kirkegård i juni og
juli.
1304
. Skt. Peders (Skt. Petri) Kirke
nævnes første gang 13. april, men er
formentlig meget ældre. Den havde
en del af sin menighed uden for by
volden.
- Interdiktet af 1299 hæves 4. marts,
efter at kongen har ydmyget sig for
paven.
1306
. Et nyt norsk angreb på byen,
støttet af »de fredløse«, bliver afvist.
1307
. En læge nævnes første gang i
Kbhvn.
1309
. Der sluttes fred i Kbhvn. mellem
Norge og Danmark ved et konge
møde 17. juli.
1312
. Borgerne i Rostock o. a. vendiske
stæder hærger på Øresundskysten,
bl. a. Amager. En bondeopstand føl
ger; den underkues s. år, og kongen
lader mange bønder hænge uden for
Kbhvns volde.
1313
. Kapitlets kirker i Kbhvn. nævnes
4. marts: Skt. Klemens, Skt. Nikolaj
og Skt. Peders samt Amager (Tårn
by), Brønshøj og Rødovre (Awarthæ
øfræ) kirker.
1316
. Vor Frue Kirke, som 4 gange
var brændt, opføres efter branden
24. juli 13 14 i den skikkelse som den
omtrent bevarede til branden 1728
o: en højgotisk murstensbygning.
1319
. Erik Menved fritager 17. maj
Kbhvns borgere for at betale en told
som er pålagt de fremmede køb
mænd, »gæsterne«, men forbyder
dem under streng straf at skjule
21