26 / 241
A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e
14
.
1 6
-
14
. i Q
Otr A
n
Ofr
Aaa» w É# '
P
aa
W
ókmc
C
j
U
ímj
- Hmaré
g
ru. S
tuui
XrAjtnj r
yaí^^iMg¿.f..v.-6gy
% # l l j i
1 1 1 8 1 1 1
Københavns andet rådhus (se 1400)
(1416 fortsat)
Der nedsattes et nævn af 12 rigs
råder til at dømme i striden mellem
konge og kirke. Dette nævn afsagde
sin kendelse 3. febr. 14 17 i kongens
favør. Derved kom kongemagten i
endelig besiddelse af Kbhvn.; borgen
blev nu den danske kongemagts
hovedsæde. Biskoppens residens blev
derfor flyttet til den grund, hvor Uni
versitetet nu ligger ud mod Nørre
gade, Vor Frue Skole blev flyttet til
sydsiden af Vor Frue Kirkegård, og
kannikegårdene blev samlet i Store
Kannikestræde.
- En række møder afholdes i Kbhvn.
(dels i Gråbrødreklostrets refekto
rium, dels på Frue kirkegård) med
hansestædernes repræsentanter i anl.
af, at kong Erik havde arresteret 400
liibeckere på sildemarkedet i Skåne.
Forsøgene på mægling fortsættes året
efter på Kbhvns Slot uden varigt re
sultat. Striden drejede sig om de
fremmede købmænds handelsrettig
heder.
1417
, I dette år anvendes sandsynlig
vis første gang de tre fritstående tår
ne i byens våben.
1419
. Pilegården nævnes første gang
13. dec. Dens grunde må omtrent
have været begrænset af Byens Ren
de, der dannede grænsen til Rosen
gården, Volden, Pilestræde og Øster-
torv.
- Kong Erik får af paven tilladelse til
at oprette et universitet i Kbhvn.
Tanken realiseres dog ikke denne
gang.
- Vandmøllen ved stranden (på Vand
24