A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e
1
^
0 - 1 5 1 4
(1490 fortsat)
senere tillige handelsoverenskomster
med de hollandske og vendiske stæ-
der.
1491
. Det forbydes i anordn, af 3 1. maj
alle tyske købmænd at ligge i vinter
leje fra 30. nov. til vandet er åbent.
1492
. Kong Hans stadfæster 30. maj
magistratens ret til at oppebære et
pund peber af hver fremmed kræm
mer, som opslog sin bod i staden
(deraf navnet »pebersvende«).
1494
. Det forordnes at »uhøviske«
kvinder skal gøres kendelige ved en
hue, halv rød og halv sort.
- Kanniken Anders Nielssøn bliver
hængt i Kbhvns galge p. gr. a. under
slæb, en begivenhed, der angriber
kong Hans’ sindstilstand stærkt.
1495
. Skinderes og bundtmageres skrå
af 2. juni; var et Mariægilde.
1496
. Plankebefæstningen er afløst af
mur på Østervold fra Vingården til
Nørreport.
- Kalentegildet eller Skt. Hans Evan
gelists Gilde, et lægmandsgilde med
religiøst præg, nævnes.
1497
. Skt. Klare nonnekloster grund
lægges af kong Hans’ dronning 25.
febr. Klosteret indviedes 2. okt. 1505
på en grund, der hidtil havde været
slottets køkkenhave, i den sydligste
del af Rosengården ved den nuv.
gade Klareboderne.
1500
. I det forløbne århundrede har
Kbhvn. udviklet sig til at blive lan
dets betydeligste købstad med hen-
imod 10,000 indbyggere. Da den blev
befriet for bispernes strenge herre
dømme, begyndte en ny tid. At kon
gerne hyppigt boede i byen og gav
den privilegier, der løsnede mange
hæmmende bånd, at den blev station
for rigets flåde, og at mange adelige
tog bopæl i den og opførte statelige
stenhuse, virkede fremmende på
handel og håndværksdrift. I århun
dredets løb er det meste af de store
ledige arealer inden for de gamle
volde (Rosengården, Pilegården, V in
gården) bebygget. Borgen, der var
blevet nedbrudt i 1369, må i løbet
af 1400 tallet være blevet udvidet
og restaureret således, at der med
rette kan tales om et Kbhvns Slot,
der kunne benyttes som kongebolig.
1501
. Barbéramtet med 6 amtsmestre
oprettes. Det var datidens læger og
kirurger.
1502
. Rigshovmesteren Poul Laxmand
myrdes på Højbro 22. juni af to
adelsmænd, der kaster liget i vandet.
Drabet var næppe kong Hans uvel
komment; ved en af ham anlagt sag
tilkendtes alt Poul Laxmands gods
kongen.
1505
. Rondelen ved Østerport opføres;
fundamenter udgravet ved Hotel
d’Angleterre 1929.
- En »teglgård« (teglværk), der var
anlagt af magistraten, nævnes første
gang. Den lå formentlig nær ved Jar-
mers Gab og har utvivlsomt længe
før afløst den ældre teglgård nord
vest for Gammeltorv.
1509
. De offentlige badstuer lukkes på
grund af de veneriske sygdommes
(»pokkernes«) tiltagen.
1510
. Rådmand Hans Clausens Tårn
opføres ved Skt. Klare Mur. Resterne
er udgravet på hj. af Gothersgade og
Chr. I X ’s Gade.
- Bremerholm nævnes første gang 8.
juli, da der her bygges en skanse, som
vistnok siden blev omdannet til Hol
mens Kirkes kor. På Bremerholmen
lå fra kong Hans’ regeringstid til
1690 Orlogsværftet. I tilknytning
hertil dreves tidligt fabrikation af
smedejernskanoner og krudt.
1512
. Kbhvns Smedelaugs ældste be
varede skrå af 11. april; det er sik
kert meget ældre. Omfattede oprin
delig alle metalarbejdere.
1513
. Den ældste kendte møntanord
ning i Danmark er fra dette år. Den
nævner gylden, mark, skilling og
hvid.
- Kong Christian II anbringer sin fra
Norge medførte elskerinde Dyveke og
hendes moder fru Sigbrit på kongs-
gården Hvidøre.
1514
. Vor Frue Kirke, der i slutningen
af det foregående århundrede havde
28