34 / 241
A f Københavns historie 15 30 -15 36
(1530 fortsat)
juledag, sønderhugger billeder og
tavler, vælter kirkestolene o.s.v. Vor
Frue Kirke lukkes derefter for guds
tjeneste indtil 31. nov. i53G da
katolsk messe atter læses. M en volds-
mændene vover m an ikke at straffe.
1 53 1
. Frederik I opfordrer 8. aug. rigs
råd et til at befæste Kbhvn., da C hri
stian II har samlet en flåde og for
mentlig vil angribe byen, hvis be
folkning stadig er den sidste hen
given, trods alle kong Frederiks for
søg på at vinde den. Mange lands
knægte og ryttere samles ved Kbhvn.
og under tryk heraf udrenses de far
lige elementer af m agistraten (bl. a.
Ambrosius Bogbinder). På grund
af provianteringsvanskeligheder gør
landsknægtene mytteri i begyndelsen
af det følgende år. For at afværge,
at de gør fælles sag med borgerne,
gør kongen, adelen og biskoppen sig
store fælles anstrengelser.
153 2
. Christian II kommer den 24. juli
som fange fra Norge til Kbhvn., hvor
fra han føres videre til Sønderborg
Slot.
153 3
. H erredagen, der var samlet i
Kbhvn. den 8.-17. juni efter Frede
rik I ’s død (10. ap ril), gengiver
katolikerne deres magt. Hans Tavsen
stilles for retten på rådhuset 14. juli
og dømmes til døden for kætteri i
nadverlæ ren, men m an tør ikke fuld
byrde denne dom, da Liibecks borg
mester Jørgen Wullenwever var kom
men ind i staden med nogle matroser
fra en ved D ragør liggende flåde for
at støtte den lutherske almue, og ved
»dannemænds bøn« forandres dom
men til forvisning fra Sjælland og
Skåne, og han fik allerede 15. aug.
tilladelse til at blive i byen og præ
dike i Skt. Nikolaj Kirke.
- M agistraten udlægger en søtønde for
at afmærke M iddelgrunden, iflg.
frd. 15. juli.
1 53 4
. Grev Christoffer af O ldenbur g
kommer til byen d. 16. juli og tog
bolig i Dekanens G ård efter over
enskomst med borgerpartiets fører,
Ambrosius Bogbinder, samt med
borgerne i Malmø. H an var udsendt
af liibeckerne, der ville genvinde de
res tidligere magtstilling i N orden;
men for at lokke borgerne erklærede
de, at der skulle kæmpes for den
lutherske læres indførelse og for
Christian
11
’s genindsættelse p å tro
nen (»Grevens fejde«) ; den 24. juli
overgiver slottet sig til greven, der af
sætter biskop Joachim Rønnow og
ansæ tter bl. a. Ambrosius Bogbinder
som borgmester.
- Grev Christoffer bevilger kirkers og
klostres kostbarheder til afholdelse af
regeringens udgifter.
1535
. Christian III , der var blevet valgt
til konge af adelen, indeslutter
Kbhvn. d. 18.-24. julij Johan Rant-
zau var belejringshærens anfører, fra
søsiden beskydes byen af Peder
Skrams flåde, der også spærrer
havneindløbet.
- Rådm and Jens Pederssøn K amm er
svend, der havde advaret borgerne
mod liibeckerne, halshugges 9. sept.
1 53 6
. Byen overgiver sig 28. juli, og
Christian I II holder sit indtog den
6. aug. Byens lidelser under denne
belejring var forfærdelige (isvinter,
hungersnød og hungerrevolter). K on
gen behandler den med mildhed,
men han forbeholder sig at vælge
byens borgmestre, og kongerne u d
nævner desuden i den følgende tid
indtil enevældens indførelse jævnlig
særlige statholdere for Kbhvn. Am
brosius Bogbinder, der to gange
havde m åttet gøre knæfald for kon
gen for at opnå tilgivelse, begår kort
efter selvmord. M ed Lübecks neder
lag i denne krig, er det til ende med
det hanseatiske overherredømme i
Sundets handel og skibsfart. Derimod
er der opgang i Nederlandenes del
tagelse deri.
- De katolske biskopper fængsles n at
ten mellem 11. og 12. august.
-C h ristian I I I indkalder 15. okt. en
rigsdag i Kbhvn., hvori deltager 19
rigsråder, 383 medlemmer af den
menige adel, borgmestre og rådmænd
3 2