39 / 241
A f Københavns historie 15 7 7 - 15 8 7
som, at det kommer til blodsud
gydelser.
1578
(og 1580). M agistraten får be
faling til at skærpe kontrollen med
laugsmonopolerne, hvilket den dog
ikke synes at have turdet.
1579
. Rentemesteren Christoffer Val-
kendorf bliver tillige statholder i
Kbhvn. I denne egenskab udøvede
han en overordnet myndighed i byen,
af hvilken han indlagde sig fortjene
ster. B landt de mange foranstaltnin
ger, hvortil hans navn er knyttet,
skal nævnes: han fremkaldte Frede
rik IF s stadsret af 5. april 1581; han
bidrog med egne m idler til fæstnings
værkernes forbedring; han opførte
V ejerhuset, der indtil 1857 lå udfor
N aboløs; han lod havnen rense og om
sætte med hugne sten; han udvirke
de, at Skt. Nikolaj og Helligånds
kirker forsynedes med tårne, samt at
Vor Frue K irke blev tækket med
kobber; han indrettede i Østervold
en offentlig brønd, hvorefter Brønd
stræde senere fik navn; han fik et
slagtehus opført udenfor Vesterport.
- Sejlhuset på Bremerholm, hvoraf en
del endnu er bevaret bag Charlotten-
borg, opføres.
- Frederik II indkalder en trup engel
ske musikere, der optræder her i 7
år og siden efterfølges af andre.
- Skarpretter Anders Freim ut får af
kongen privilegium på at virke som
kirurg i Kbhvn.
- D en lærde teolog Niels Hemmingsen
afskediges fra sit professorat ved uni
versitetet 29. juli p. gr. af vranglære
om nadverens sakramente. H an for
vises fra byen.
1580
. Den første drikkevandledning fra
Lundehussøen (»Fontainens R ende«)
føres ind til byen, og der anbringes
offentlige »springvand« på Gammel
torv, Amagertorv og Købmagergade.
Lundehussøen havde atter tilløb fra
Gentofte og U tterslev søer.
- Tinglæsning af pantebreve og skøder
påbydes.
1581
. Frederik II giver Kbhvn. en ny
stadsret 5. april for at gøre ende på
gammel strid mellem borgerne og
m agistraten om dennes rettigheder,
skatterne, græsningsretten på bymar
ken m. m. Borgerne får ret til at
vælge to kæmnere, der skulle aflægge
regnskab for byens indtægter.
- Borgerne får befaling til at holde
gaderne foran deres huse og gårde
brolagte.
1582
. Rigsarkivalierne føres fra K a
lundborg til Kbhvns Slot (se 1720).
- En ny ægteskabsordinans, der blev
grundlaget for de følgende århundre
ders lovgivning på dette om råde ud
stedes: trolovelse, lysning, straffe for
kønslig omgang uden for ægteskabet
m. m .; udstedes 19. juni.
- En ny jordebog samt en sam let ud
gave af byens privilegiebreve m. m.,
kaldet »Valkendorfs Bog«, der end
nu er bevaret, udfærdiges i dette år
og skænkes af V alkendorf til staden.
- Stadens herberg, »Store Lækkerbid
sken«, opføres på Højbro Plads. H er
logerede bl. a. de fremmede ambassa
dører.
1583
. En pestepidem i bortriver ca. 9000
af byens indbyggere - der havde
været m indre pestepidem ier 1568,
1575 og 1578.
- Holmens Bro nævnes første gang
under navnet Nybro.
1585
. På Rosbæk Mølle, der en tid
havde været kgl. jagthus, indrettes
gæstgiveriet (Gammel) V artov (se
1607).
158 6
. Skt. Peders Kirke, der fra 1536
havde været brugt som gjethus (stø
beri), overlades de tyske familier til
sognekirke og fører derefter navn af
Skt. Petri Kirke. G jethuset flyttes til
Skt. K lare K loster (se 1610).
- En schweizisk linedanser udfører sine
kunster på en line, der er udspændt
fra Vor Frue Kirkes spir over Gam
meltorv til rådhuset 23. juni.
1587
. I dette år går ca. 200 skibe med
hjemsted i Kbhvn. gennem Sundet,
mens tallet omkring 1550 havde
været 5 å 6 om året. København
havde nu som handelsstad overfløjet
Malmø og Helsingør.
37