33 / 241
A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e
1
5 2 5 - / 5 3 0
Ladegårdsåen til Sundet og fra Peb
lingesøen til Lersøen.
- Kongens admiral, Skipper Klement,
bortfører en nat i sept. to af flådens
bedste skibe efter at have gjort de
andre ukampdygtige; han fører frem
tidig krig for Christian II.
- Kbhvns Bryggerlaug nævnes første
gang som selvstændigt laug. Bryg
gerne synes tidligere (allerede 1422)
at have stået i samme laug som køb
mændene og været regnet lige med
disse. Laugshuset lå senere i Kloster
stræde og var en fløj (refektoriet) af
det gamle Gråbrødrekloster. Dets
store sal benyttedes senere til fester,
teaterforestillinger m. m. Lauget op
hævedes 1605.
- Kbhvn. havde i dette år 17 laug.
1526
. Frederik I giver den 28. nov.
byen 4 borgmestre og 12 rådmænd,
som borgerne selv må vælge. Denne
ordning ændres 1530 og 1536.
- Ophævelsen af Tyske Kompagni (se
J 475) bliver først effektiv i dette
år. Dets hus i Tyskemannegade blev
indrettet til arkeli (våbenlager) for
staden, i 1536 overtaget af staten.
- Poul Helgesen, der Skt. Hansdag har
været kaldt til kongen for at sige sin
mening om Luthers lære, overfaldes
på slotspladsen af folkemængden
med trusler og skældsord.
- Alle gilder og laug ophæves 4. dec.,
da de »ofte havde givet anledning til
stor tvedragt og ulydighed blandt al
muen« ; men forbudet viste sig uigen
nemførligt.
- Den lutherske lære begynder at få
fast fod i byen. Bl. a. giver kongen og
rigshovmesteren Mogens Gøye eks
emplet ved at spise kød på faste
dagene.
1527
. Guds Legems Laug, vistnok et
ældre købmandsgilde, omtales.
1528
. Brændevin (aqua vitæ) nævnes
første gang i Kbhvn.
- Byens tredie teglgård (ved Teglgård
stræde) er formentlig taget i brug
ved denne tid.
1529
. Kongen kalder i aug. Hans T av
sen til sognepræst ved Skt. Nikolaj
Kirke, hvor han indfører salmesang
og prædiken på dansk. På denne tid
antog den religiøse bevægelse en
voldsom karakter, og ophidselsen steg
mere og mere. Munkene, der især
var udsatte for almuens had, kunne
ikke mere indsamle gaver, og de
måtte fortrække frivillig, eller de blev
udjaget med magt.
- Møntergården skænkes til Johan
Rantzau.
- Den skånske adelsmand Niels Brahe,
der havde støttet bønderne og Chri
stian II, henrettes med sværd på
Gammeltorv i juni.
-Kbhvn. hjemsøges af en sygdom:
»den engelske sved«, som på én dag
alene bortriver 400 mennesker.
1530
. Gråbrødre Kloster nedlægges 25.
april og munkene forlader det. Byg
ningerne kom i magistratens besid
delse 27. aug. 1532 og nedreves del
vis; grunden udstykkedes efterhån
den. På den byggedes bl. a. den gård,
der senere tilhørte Korfitz Ulfeldt.
- På en herredag i Kbhvn. 2. juli til 2.
aug. fremlægger Hans Tavsen pro
testanternes trosbekendelse. Der præ
dikes nu luthersk i 3 af byens kirker,
men i Vor Frue Kirke har biskop
Joachim Rønnow nedlagt forbud
derimod. Poul Helgesen optrådte nu
skarpt som den gamle kirkes for
svarer, men uden at denne fik sine
krav gennemført.
- Helligåndshospitalet (senere Vartov)
bliver under navnet Byens alminde
lige Hospital en verdslig fattigstif
telse og forenes med Skt. Jørgens og
Skt. Anne hospitaler. I de følgende
år skænker kongen det store gaver,
bl. a. indtægterne af det nedlagte
Gråbrødre Klosters grund og byg
ninger. I 1563 begynder oprettelsen
af private senge.
- Byens råd indskrænkes til 12 med
lemmer, valgt af kongen, hvoraf 3-4
er borgmestre.
- En skare borgere, mest af de lavere
klasser, under anførsel af Ambrosius
Bogbinder trænger ind i Vor Frue
Kirke under den katolske messe 3.
31