31 / 241
A f Københavns historie 1 5 14 - 1 5 2 0
fået et tårn, bliver i Anledning af
Christian I I ’s kroning den n . juni
forsynet med et 1 14 alen højt kobber-
tækket spir og får i det væsentlige
samme karakter, som den bevarede
til den store ildebrand i 1728.
- Skt. Erik Konges Gilde nævnes; er
sikkert langt ældre og gik ved refor
mationen over til Helligåndshosp.
(V artov).
- Det første bekendte apotekerprivile
gium udstedes i marts, men efter dets
ordlyd må man antage, at der tid
ligere har været et apotek i byen (se
1427).
1515
. Et heftigt jordskælv forårsager
stor ødelæggelse i Kbhvn. 13. jan. kl.
6 om aftenen. Det tages som et var
sel og vækker stor rædsel i landet.
- Christian II modtager sin unge dron
ning Elisabeth ved stranden udfor
Hvidøre 9. aug., og tre dage senere
foretages vielsen og dronningens kro
ning på slottet med påfølgende store
fester.
- Tømmerlaugets (Skt. Andreas G il
des) skrå af 10. dec.
1516
. 200 hollandske familier indkaldes
af Christian II, der skænker dem
Store Magleby og Saltholm, for »at
forsyne Københavns Slot med de for
nødne rødder og løg«. 1574 fik de
tilladelse til også at bosætte sig i an
dre byer på Amager.
- Øresundstolden henlægges fra Hel
singør til Kbhvn. (hvor den blev til
Christian I I ’s fald), og Sigbrit bliver
dens indkræver.
- Kongen erhverver Mogens Gøyes
gård på hjørnet af Amagertorv og
nuv. Niels Hemmingsens Gade til bo
lig for Sigbrit og Dyveke (30. marts).
Dagen efter modtager kongen i den
store sal i Gråbrødre Kloster et ge
sandtskab fra kejser Maximilian I
(dronning Elisabeths farfader) med
krav om, at han skal forvise sin »bo
lerske« Dyveke af landet. Senere
modtages de af dronningen på slottet.
Gesandtskabet måtte rejse hjem uden
resultat.
- Lægen Claus Denne, en tidligere fan
ge, bygger Skt. Anne Hospital med
tilhørende kapel og gæstehus for fat
tige og syge (særlig de »såre po-
ckige«, d.v.s. angrebne af den nye
frygtelige sygdom, syfilis) vest for
Skt. Anne Bro (tidligere kaldet Sten
dammen, en tange ud i Sundet om
trent ud for det nuv. kunstindustri
museum), hvorfra overfarten til
Malmø vistnok havde fundet sted
siden Valdemarstiden. Kvartererne
her bærer endnu navn efter hospi
talet.
- Byens rakker (natmand) omtales.
Han havde bolig ved volden i det
dengang øde og ilde berygtede kvar
ter Rosengården.
1517
. Christian I I påbegynder i dette
og de følgende år store reformer til
fremme af hovedstadens næringsliv.
De tilintetgøres ved hans fald.
- Kongen overdrager Skt. Jørgens
Hospital til Karmeliterordenen (Dy
veke var blevet begravet i dennes klo
ster i Helsingør).
- Skt. Nikolaj Kirke indvies efter en
fuldstændig ombygning.
- Slotshøvedsmanden Torben Oxe hen
rettes på Skt. Gjertruds Kirkegård
(hvor nu Hauser Plads ligger) 29.
nov. efter dom afsagt af en for til
fældet nedsat gårdret, bestående af
12 bønder fra Solbjerg (efter at
rigsrådet havde frikendt ham). An
klagen lød vistnok på underslæb, men
den almindelige opfattelse satte den
i forbindelse med mysteriet om Dy-
vekes død samme år (i juni). Hans
Mikkelsen blev hans efterfølger som
slotshøvedmand og var indtil kongens
fald sammen med Sigbrit rigets mæg
tigste.
1519
. Et karmeliterkollegium oprettes
5. juni, hvor senere Valkendorfs K ol
legium stiftedes. Bestod kun i få år.
Poul Helgesen blev dets forstander
og var da tilhænger af reformer inden
for den katolske kirke.
1520
. Den lutherske lære prædikes før
ste gang i Kbhvn. (i Skt. Nikolaj
Kirke) af magister Reinhardt fra
Wittenberg.
29