25 / 241
A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e
1 3
J J
- 1 4 1 6
melskaftet hed T yskemannegade,
Østergade var nordsiden af Øster-
torv (fiskemarked), Vestergades øst
lige del hed Smediegade; Nørregade,
Gammeltorv og Grønnegade havde
de samme navne som i dag.
- Jordebogen omtaler »Byens Rende«,
der gennem senere omtale og under
søgelser i jordsmonnet viser sig at
have haft sit udspring ved Skt. Petri
Kirkes kor og sit løb gennem senere
Skidenstræde
(nu
Krystalgade),
Landemærket, Sværtegade og Regne-
gade til Østervold - med sideløb gen
nem Kristen Bernikows Stræde og
Holmensgade til stranden ved Øster
gård. Renderne var indtil 8 m brede
og må være blevet opfyldt og bebyg
get i 1500 tallet.
- Jordebogen viser, at der i byen fin
des Mariæ, Skt. Peders, Skt. Nikolaj
og Helligånds gilder, sikkert læg
mandsgilder knyttet til kirkerne og
Helligåndshuset. De er nu tilladte
(se 1294), men kun når de er stiftet
af biskoppen med kapitlets samtykke.
- Ved denne tid benævnes havnen mel
lem Højbro og Stormbroen Gammel-
bodehavn, hvor den vigtigste plads
var Ladbroen.
- Ved denne tid anlægges landsbyen
Nyby (senere Grøndal) ved hjørnet
af nuv. Falkoner Allé og Godthåbs-
v e j; den blev senere ladegård for
borgen.
1382
udstedes skrå for Tyske Kompagni
2. febr., stiftet af købmænd fra Wis-
mar, Stralsund og Stettin, og biskop
pen tillader også dannelsen af andre
gilder. Kompagnihuset lå fra 1490-
erne i Tyskemannegade.
1386
. En voldsom ildebrand hærger
bydelen omkring Vor Frue Kirke,
bl. a. brændte Skt. Peders K irke; af
den genopførte kirke er endnu væ
sentlige dele bevaret.
1387
nævnes atter en slotshøveds
mand, og borgen synes da at være
genopført efter ødelæggelsen 1368-
69, men i en helt anden skikkelse;
måske opførtes Blåtårn allerede ved
denne tid.
1390
. Færgebroen (øst for Højbro),
hvorfra overfart til Amager og Refs-
haleholmen fandt sted, nævnes før
ste gang.
1398
. Hanseatiske »fredsskibe« jager 5.
juni sørøveren hertug Barnim af
Barth ind i havneløbet foran slottet.
Biskoppen mægler mellem parterne.
- Et Hansemøde indkaldes i Kbhvn. 3.
aug. Hansestæderne indvilger i, at
Stockholm stad overgives til dron
ning Margrete.
1400
. Byen havde før ødelæggelsen i
1368 højst 3500 indbyggere, dersom
alle grunde var beboede. Ved år
hundredskiftet var mange ejendom
me sikkert endnu øde eller brugt som
ubeboede kålgårde, og indbyggertal
let har derfor næppe nået 3000. Kun
få huse var stenhuse, de øvrige bul
huse, hvor tavlene var af træ eller
lerklinede og mange med stråtag.
(Bulhus o: bindingsværkshus, oprin
delig bygget helt af træ —tavlene var
udfyldt med bul-fjæle (egeplan
ker)). De 4 kirker var alle kul
lede, uden tårn eller spir. Rådhuset
blev før 1400 flyttet til hjørnet af
Studiestræde, ved nuv. bispegård, og
omtrent samtidig flyttedes slagternes
(kødmangernes) boder fra Badstue
stræde til østsiden af Bjørnebrogade,
der derefter kaldes Kødmangergade
(Købmagergade). Fra denne tid ken
des to badstuer: Vombadstuen og
Strandbadstuen.
1403
. De kbhvnske bagersvendes laug
oprettes (Skt. Kathrine Gilde). A f
skråen ses, at der forud har bestået et
bagermesterlaug.
1408
. Biskoppen skænker Kødmanger-
boderne til Vor Frue Kirke.
1415
. De kbhvnske skrædderes og over
skæreres (o: klædekræmmeres) laugs-
skrå, indviet til Den hellige Trefol
dighed, stadfæstes (i dokumentet står
fejlagtig 12 75). Laugshuset lå i Bro
læggerstræde.
1416
. Efter biskop Peder Lodehats
død d. 19. okt. søger kong Erik af
Pommern at bemægtige sig borgen
ved et kup, hvilket dog ikke lykkes.
2 3