68 / 241
A f Københavns historie 1 7 3 2 - 17 3 5
(1732 fortsat)
for mange af de bedste endnu beva
rede »ildebrandshuse«.
- Nybrogade
12
( »Hofkonditorens
G ård«) opføres, ligeledes af de
Lange. D et tilhørende nabohus (pak
hus) er opført 1748.
- G råbrødretorv 1
(»Fiskebløderens
H us«), 3 (Wessels H us), 5 og 7 fuld
føres; typiske »ildebrandshuse«.
- Den genopførte universitetsbygning
indvies 4. dec.
1 73 3
. G rundstenen til Christiansborg
Slot lægges 21. april. Opførelsen be-
kostedes af øresundstoldens fond.
- Vodroffgård indrettes til kgl. sejl
dugsfabrik; til gården hørte en stor
vind-, vand- og hestemølle, der i det
flg. århundrede fik indlagt damp. På
Vodroffgård blev drevet mange for
skellige virksomheder.
- Ferske Fiskehandels Kompagnihus,
Knabrostræde 30, Nybrogade 14, op
føres.
- Erhvervelsen af øen Skt. Croix bety
der en opblomstring af D et vestindi
ske K ompagni; det får en ny oktroi
året efter og erhverver en plads på
Christianshavn (senere Tyske Plads)
med sukkerraffinaderi, pakhus m. m.
- C harlottenlund Slot opstår ved om
bygning af Gyldenlund, der bl. a.
havde væ ret et forlystelsesetablisse
ment.
-D e første barom etre (»veyr-glasse«)
i Kbhvn. forfærdiges og sælges (i
G rønnegade) af italieneren Peter
Mella.
- I Bræmers Ø lhave ved Sofiegade hol
des i dette år »hidsninger« af tyre,
bjørne og hunde.
- L adegården overdrages til krigsbesty
relsen og benyttes fra 1. juli som
sygehus, straffeanstalt og fattighus.
- Den reformerte præ stegård (Åbenrå
32—36) opføres af Philip de Lange.
- Rådhusets genopførelse på Gammel
torv fuldendes. (A rkitekt: J. C. Krie-
g e r).
- Byens genopførelse var nu i det væ
sentlige fuldendt. De fleste ny borger
huse var af bindingsværk, kun få af
grundmur. Meget ofte havde de 3
etager eller 2 etager med en gavllig
nende kvist sam t kælder.
173 4
. Den nuværende Frbg. K irke ind
vies 6. jan. Den gamle bindingsværks
kirke på den anden side af Pile Allé
nedrives.
- Frd. af 24. april fastsæ tter straffe
(fæstning, rasphus eller fængsel) for
svende, der rotter sig sammen etc. -
foranlediget ved strejker under Chri-
stiansborgs opførelse.
- D en første hof- og statskalender ud
kommer.
- Vajsenhusets genopførelse ved Ny
torv (nuv. Domhus’ plads) fuldendes.
(A rkitekt: J. C. K rieger). D et fik
1740 eneret til at trykke bibler og
salmebøger.
- D et ejendommelige barokhus N ørre
gade 30 opføres. F ra samme år er
Fiolstræde 18, et af de få bevarede
huse, der er helt i bindingsværk.
1 73 5
. Skuespil, julestuer, maskerader
o. 1. forbydes p å søn- og helligdage
sam t aftenen før. D et befales, at alle
skal møde i kirken p å søn- og hellig
dage både til højmesse og aftensang.
Overtrædelse heraf straffes med bø
der eller gabestok. Byens porte lukkes
om søndagen til kl. 4 (»sabbatanord
ningen« af 12. m arts).
- Christian V I opretter 5. dec. et »Ge-
neral-Landets-Økonom i- og Kom-
merce-Kollegium« i stedet for det i
1731 ophævede kommerce-kollegium,
og merkantilismen får atter vind i
sejlene (Banken, General-Magasinet,
Grosserer-Societetet, m anufakturerne,
toldpolitiken).
- Den første båndfabrik i Kbhvn. an
lægges.
- En ny toldbodbygning opføres i ste
det for Christian IV ’s.
- Købmand Andreas Bjørn får tilla
delse til at inddæmme det areal, hvor
nu Grønlandske Handels, Krøyers og
Wilders Plads ligger; han anlægger
her, på »Bjørnsholm«, et stort skibs
byggeri; i 1736 bygger han broen fra
66