72 / 241
A f Københavns historie 17 4 9 -17 5 3
'(1749 fortsat)
lerne anbringes 18 svære slagpumper.
- D er opføres en bygning ved Nyhavn
til brug for Mønten, der siden 1620
gentagne gange var flyttet.
- Vesterbro er allerede ved at blive et
forlystelseskvarter; der er 22 øltap
pere uden for Vesterport.
- Ved reskript af 12. sept. skænker Fre
derik V »Sophie Amalienborg«s have
og exercerplads til bebyggelse. D et
var den grund, der tidligere havde
hørt til det nedbrændte slot, og som
strakte sig fra Skt. Annæ Plads til
Toldbodvejen og fra Bredgade til Ny
Toldbodgade. Byggegrundene over
droges som fri ejendom til enhver,
der ville bygge efter de approberede
tegninger, og der tilstodes dem 30 års
indkvarteringsfrihed. G rundene til de
4 palæer på pladsen skænkede kon
gen til 4 adelsmænd. Bebyggelsen
blev fuldført i løbet af få år under
overledelse af hofbygmester Eigtved
og kaldes nu Amalienborg. K var
teret, den østlige del af »Ny Køben
havn«, benævnes fra nu af Frede-
riksstaden.
- M astekranen på Nyholm opføres af
Ph. de Lange.
- G rundstenen
til
Frederikskirken
(Marmorkirken) lægges den 30. okt.
Efter Eigtveds død 1754 indkaldes
franskmanden N. H. Jard in for at
fortsætte arbejdet. Opførelsen stand
sedes i 1770. Senere overdroges fuld
førelsen efter mere beskeden plan
til Flarsdorff (1799) og efter ham til
C. F. Hansen. I 1819 opgaves den
helt, og kirken lå indtil 1874 som en
ruin.
175 0
. T eatret på Kongens Nytorv over
drages af kongen til staden, og kom
mer under magistratens bestyrelse til
177°-
- Tobaksspinderlauget stiftes 11. maj.
Der var på det tidspunkt ca. 30 to
tobaksspinderier i Kbhvn.
- Rådhusstræde, der var meget snæ
vert, udvides betydeligt, efter at en
brand i 1749 havde lagt den ene side
i aske.
- Jagtvejen anlægges fra Falkonergår-
den til store Vibenshus.
- Ø ster Allé anlægges.
- Fødselsstiftelsen (»D et frie Jorde-
moderhus«) oprettes 1. juli i Go-
thersgade, flyttes i 1759 til Frederiks
Hospital (se endv. 1782 og 1910).
175 1
. »Rådhusstrædekoncerterne« be
gynder 25. febr.
- Tysklands dengang største digter,
Klopstock, ankommer til Kbhvn. i
april på foranledning af J. H. E.
Bernstorff, for her at fuldende »Mes-
siaden«, understøttet af den danske
stat. H an blev her (med bolig i Lyng
by) til Bernstorffs fald 1770. Sam
men med sine velyndere indkaldte
han andre tyske, der kom til at spille
en rolle i hovedstadens åndsliv.
- D et danske Kompagni reorganiseres
ved privilegier af 26. aug. Dets skyde
bane på Vesterbro fuldføres 1753.
- D et Lindencroneske Palæ i Bredgade
(siden 1898 engelsk gesandtskabs
domicil) opføres.
175 2
. Frelsers Kirkes nuværende spir
indvies 29. aug., arkitekt: T hurah.
- D et Bernstorffske og D et Dehnske
Palæ i Bredgade opføres 1752-56.
175 3
. D et kgl. Opfostringshus stiftes
29. juni på foranledning af J. H. E.
Bernstorff. Dets bygning i Overgaden
o. V. fuldendes 1755 (nu Søkvæst-
h u set). Opfostringshuset flyttede i
1775 til Store Kongensgade, i 1880
til Randersgade og i 1953 til Helle-
bækgård.
- Hovedfløjen af Prinsessernes G ård
på Frbg. brænder.
- Schimmelmanns (oprindelig Bercken-
tins) Palæ (nu O dd Fellow- eller
Koncertpalæ et) i Bredgade opføres,
fuldført 1755.
- K lasselotteriet oprettes; det blev ind
til 1833 trukket i »Rosen« på Rosen
borg.
- D en første fugleskydning afholdes på
D et danske Kompagnis nyanlagte
skydebane på Vesterbro 9. aug.
- D et pålægges præsterne fra prædike
stolen ved alle tænkelige m idler at
formane menighederne til at fremme
70