S_VorByKøbenhavn

¡ENHAVNfl

lEBlBLIOTEKER

biblioteket

HVOR

ET kom sig altsammen af, at

det var Solskin og foraars-

varmt en Søndag Formiddag. For-

aaret og Varmen var betinget af,

at man fandt et Sted, hvor der var

Læ og Sol. Det var i den mærkelige,

lunefulde Aarstid, hvor der det ene

Sted kan være vintei'ligt koldt, men

tyve Meter længere henne lunt og

sommerligt. Den rent meteorologi

ske Kendsgerning medførte, at de

to agtværdige Borgere Maskinarbej

der

Jens Andersen

og Fuldmægtig

Peder Bendsen

begge var søgt ned

i Baghaven i den bestemte Hensigt

at tage alvorligt fat efter en lang

Vinter, hvor ingen af dem havde

rørt hverken Spade eller Rive. En

Tid gik de omkring og puslede paa

hver sin Side af Hegnet, men blev

saa klar over, at der i Grunden ikke

var noget rigtigt at gøre, for selv

om Solen legede Foraar, var det

ikke blevet Saatid endnu.

Jorden er for kold, erklærede

Andersen som Introduktion til en

Sludder over Hegnet. Bendsen nik

kede bekræftende. Han havde i

Grunden heller slet ikke Lyst til at

kaste sig ud i et større Foretagende,

og det tiltalte ham at, have" en sag

lig Begrundelse for blot i al Almin

delighed at staa og nyde det gode

Vejr. Han lænede sig frem over Ri

ven klar til en Diskussion.

Jeg har nu ellers regnet med at

være tidligt paa den i Aar, sagde

han, for det gaar ikke at holde Pyn

tehave mere. Pengene forsvinder jo,

inden man ser dem. Naar min Kone

har faaet til Husholdning, og der er

lagt af til Renter og Afdrag, saa

kommer Skattevæsenet og henter

Resten, og hvad har vi selv ud af

det? Ingenting. Det er Kommunen,

der løber med Gevinsten. — Jeg

tror, der er Hul i Bunden af Kassen.

— De siger nu ellers, at den er

ved at svømme over, grinede An

dersen.

— Saa løber det vel ud baade

foroven og forneden.

Jens Andersen stod og nød de

indledende Replikker. Han var be

gyndt at stikke i Jorden med en

Spade, men der var haardt i Bun

den, saa det passede ham slet. ikke

at fortsætte. Nu huggede han Spa

den ned foran sig og fandt sin Pibe

frem af Jakkelommen. Oprindelig

havde han tænkt sig at spare Tobak

ken til efter Middag, men den Slags

ædle Beslutningers største Charme

ligger faktisk i, at man paa et eller

andet Tidspunkt rundhaandet kan

give sig selv en Tilladelse til at

bryde dem. Rent ubevidst nød An

dersen i dette Øjeblik sin egen To

lerance. Det menneskelige Storsind

løb endog saadan af med ham, at

T o K ø b e n h a v n e r e d r ø f t e r d e r e s f æ l l e s ø k o n o 

m i s k e S o r g e r o g b e g y n d e r a t s e l i d t n ø j e r e

p a a , h v a d d e m a n g e P e n g e , s o m S k a t t e v æ 

s e n e t f o r l a n g e r , e g e n t l i g b r u g e s t i l .

H i I lio 

n e r n e r u l l e r , m e n e r d e , m e n h v o r

P e n g e n e a f — — — ?

/e g

t r o r , d e r e r H u l i B u n d e n a f K a s s e n .

han rakte Tobakspakken, der re

præsenterede Halvdelen af hans

maanedlige Ration, over mod Na

boen med en indbydende Haandbe-

vægelse. Bendsen rystede beklagen

de paa Hovedet.

— Jeg ei holdt op med at ryge,

sagde han, et eller andet Sted maa

man ]o indskrænke sig.

K omm un en h en te r ogsaa

S k a tte rn e til S ta ten

Saa var man inde i de økonomiske

Betragtninger. Andersen krammede først

ud: Han havde i 1942 haft en Lønindtægt

paa 5000 Kr. Af dette Beløb betaler han

i Skat 346 Kr., hvoraf 64 Kr. er Stats

skat; til den fælleskommunale Udlig

ningsfond gaar 52 Kr., mens den virke

lige kommunale Skat er 230 Kr.

De sidste Oplysninger havde han nu

først faaet fat i for nylig. Historien var

den, at den ældste af hans Drenge paa

Handelsskolen var kommet i Lag med

Samfundslære, og i en Diskussion med

Faderen om Skatter havde han belært

ham om, at det kun var en Del af Pen

gene, der gik til Kommunen. Resten

skulde Staten og den fælleskommunale

Udligningsfond have. Kommunen funge

rede kun som Inkassator for disse Beløb.

frem drejede sig om

de store

Krigsavan

cer.

A fslag i

Skatten

fo r F am ilier

m ed Børn

•Ja, det er saadan i store Træk et nøg

ternt Referat af, hvad der skete den Søn

dag Formiddag, hvor to københavnske

Borgere kom ind i en Diskussion om de

res Forhold til Byens Økonomi. Maskin

arbejder Jens Andersen og Fuldmægtig

Peder Bendsen er to ganske almindelige

Københavnere, man kunde ogsaa godt

kalde dem A og B.

For Jens Andersens Vedkommende

ligger det saadan, at han er gift og har

tre Børn De to yngste gaar i Skole

endnu, men den ældste, som han selv

nævnte før, er 17 Aar og i Handelslære,

flink Dreng for Resten, men lidt af en

Flab, hvilket imidlertid slet ikke kom

mer denne Historie ved, det afgørende er

blot, at han er 17 Aar og saa ledes udover

den Alder, hvor Faderen kan faa Skatte

fradrag for ham. Grænsen er her 15 Aar,

det er kun de to yngste, der betyder no

get for Skatteudregningen. Naar Skatten

udregnes ser Opstillingen for Kommune

skattens Vedkommende da saaledes ud:

Øverst paa sin Selvangivelse har An

dersen anført sin Lønindtægt: 5000 Kr.

Heri har han fradraget

forrige Aars Skatter og

kirkelige Afgifter ... 370 Kr.

samt sine Forsikringer,

der udgør ................... 382

„

og den Del af Fagfor

eningskontingentet, han

maa trække fra . .. .. . 40 „

---------------- 792 „

Alt det stod for Resten ganske tydeligt

paa hans Skattebillet, men det opdagede

han først bagefter.

Nu begyndte de tværs over Hegnet at

regne ud, hvordan det stillede sig for

Bendsens Vedkommende. Den andens

Oprigtighed fik ogsaa Fuldmægtigen til

at lægge Kortene paa Bordet, og Bendsen

havde Hoved for Tal, saa de fik efter-

haanden stillet hans Regnskab op efter

samme System.

Fuldmægtigen havde sidste Aar haft

en Gage paa 10,000 Kr. Heraf betaler

han i Skat 1442 Kr., hvoraf 600 Kr. gaar

til Statsskat, 182 Kr. til den fælleskom

munale Udligningsfond og 660 Kr. til

Kommuneskat.

For Fuldmægtig Peder Bendsens

Vedkommende faar Kommunen ikke

Halvparten af de Penge, som Skattevæ

senet opkræver. Forklaringen er den, at

Skalaen, hvorefter Statsskatten beregnes,

er stærkt stigende, jo højere man kom

mer op i Indtægt, mens den kommunale

Ligning, omend den ogsaa er baseret paa

en saakaldt progressiv Skala, dog viser

en mere jævn Kurve.

Resultatet af Udregningen forbavsede

dem begge. De havde egentlig en Fore

stilling om, at Kommunen tog Broder

parten af Skatterne, naar det ikke lige-

Skattepligtig Indkomst...

4208 Kr.

Saadan stod der paa Andersens Selv

angivelse. Da Skattevæsenet fik den,

blev Indkomsten yderligere bearbejdet,

og nu blev følgende Regnestykke opstil

let:

Den skattepligtige Indkomst

blev afrundet til

4200 Kr.

Fradrag for to Børn under 15

Aar

900 „

Den beskattede Indkomst

3300 Kr.

Heraf beregnes Skatten paa følgende

Maade:

Af de første 2000 Kr.betales

80 Kr.

af de resterende 1300 Kr. beta

les 8 % ... .................................. 104 „

184 Kr.

og hertil blev der efter de for

Tiden gældende Bestemmelser

lagt 25

....................................

46 „

Ialt Kommuneskat

230 Kr.

Fuldmægtig Bendsen har to Smaa-

piger, hvoraf den ene er fem Aar, og den

anden kun lige kommet i Skole, saa de

falder begge to inden for 15 Aars Græn

sen, der giver Ret til Børnefradrag hos

Skattevæsenet.

Udregningen af hans

Kommuneskat former sig da saaledes:

.—*v

ify

r i