10 / 25
Drejestige, der har 102 Trin og en
Højde paa 31 Meter.
H
VAD vilde det koste, hvis København
brændte? Spørgsmaalet er ikke let
at besvare, men sikkert er det, at det
vilde komme til at dreje sig om umaa-
delige Millionbeløb — selv om kun en
kelte Bydele gik op i Flammer. Køben
havn har etParGange i den nyere Tid, i
Aarene 1728 og 1795, været ude for Stor
brande, som har hærget Byen voldsomt.
Efter begge Brande reorganiseredes
Brandvæsenet, uden at det dog derfor
blev virkelig effektivt; det kunde Brand
væsenet maaske med Datidens Teknik
og Forhold heller ikke blive. Erfarin
gerne fra de store Brande overbeviste
imidlertid baade Myndighederne og Be-
iolkningen om, at det var en daarlig
Forretning ikke at have det bedst mu
lige Brandvæsen. Denne Overbevisning
staar urokket i Dag For Aaret 1942—43
staar Kommunens Udgifte.' til Brand
væsenet opført med 4,1 Million Kr., men
til Brandvæsenet er der ogsaa knyttet
Indtægter, nemlig et Bidrag fra Grund
ejerne; dette androg ca. 3,1 Million Kr.
Naar man vil vurdere Brandvæsenets
Betydning, saa skal man dog ikke først
og fremmest sammenholde disse Udgif
ter med, hvor mange Brande der har
iundet Sted, men med hvad det vilde
betyde, hvis Brandvæsenet ikke havde
hindret de opstaaede Ildebrande i at
blive Flammehave, der opslugte store
Dele af Byen.
Brandvæsenet iiar ikke været under
Kommunens Styre længere end fra 1870.
Indtil dette Tidspunkt havde det køben
havnske Brandvæsen været ledet af en
af Statens Embedsmænri. Udviklingen af
det kommunale Brandvæsen har siden
da fulgt nogenlunde med Byens Udvik
ling til Storby. Et særligt Skub fremad
gav Christiansborgs Brand i 1884. Efter
den Tid er der sket. mange Udvidelser
Af dyrekøbt Erfaring har København
lært, hvad et veludrustet Brandvæsen
er værd. Kortet her viser Byen i 1728,
hvor to Femtedele af den gik op i
Luer.
Københavnsk Brandmand i fuldt
Udstyr.
H v a d v i l d e d e t k o s t e , h v i s K ø b e n h a v n b r æ n d t e ?
eller ca. 636 km om Dagen, hvad der
nogenlunde svarer ti! hver Dag at køre
gennem hele Danmark.
Brandvæsenets Udvidelsesptaner om
fatter bl. a. Omorganisering af Brand
slukningstjenesten i Københavns Havne-
omraade. Endvidere gaar Planerne ud
paa Opførelse af en kombineret By- og
Havnebrandstation ved aabent Vand. I
denne Station vil bl. a. blive stationeret
flere Sprøjtebaade udstyrede med krafti
ge Vand- og Skumpumper, Vandkanoner,
Kulsyresneslukningsanlæg m. v. og an
den særlig Udrustning.
og Moderniseringer,
blandt hvilke den
mest betydningsful
de er Overgangen
til motordrevet Ma
teriel, der blev gen
nemført i 1920erne.
Motormateriellet er
mere effektivt, men
selv om en Brand
bil er nok saa skin
nende i sine røde
Farver, saa er den
alligevel ikke et saa
malerisk Syn som
de gamle Dages
Brandudrykninger med fyrige stejlende
Heste. Til Gengæld kommer Bilerne hur
tigere af Sted end selv de hurtigste
Heste.
København har nu syv Brandstatio
ner, en ottende vil i nær Fremtid bliVe
opført i Vigerslev. Man har søgt at pla
cere Stationerne saadan, at Brandudryk
ningen overalt i Byen skal kunne være
paa Stedet i Løbet af fem Minutter. Af
disse fem Minutter gaar det ene Minut
med at modtage Meldingen, alarmere Sta
tionen og gøre Udrykningen klar Der
er saa fire Minutter til Kørsel fra den
paagældende Distriictsstation til Brand
stedet. Paa alle Brandstationer er der
Slukningstog med Motorsprøjte, Motor
tender, Redningsstige, Ambulancevogn
o. s. v. Der er nav nlig d? sidste Aar sket
en stadig Udvidelse af Brandmateriellet
Alene af Brand
slanger er der nu
saa mange, at deres
samlede Længde er
37,840 m, hvilket vil
sige, at de kunde
naa fra København
til Lejre. Ved Bran
dene den 27. Januar
1943 i Langebroga-
de og Knippelsbro
gade var der ikke
mindre end 6370 m
Brandslanger i Brug
Brandvæsenet har
til Opgave at fore
bygge og slukke Ildebrande. Desuden
raader Brandvæsenet øver Ambulancer
til Transporten af Tiis-varekomne eller
pludM-.igt Syge. T de seneste Aar har
Branch æsenet naturligvis fa?rt nye sær
lige Opgaver i Forbindelse med Luft
beskyttelsen.
Mest kendt af Offentligheden og mest
populær blandt Befolkningen er den Del
af Arbejdet, som bestaar i Sluknings- og
Redningsarbejdet. Brandvæsenets Ud
rykningssignal er en kendt Lyd i Tra-
fikens Symfoni. Man hører med Beun
dring om den raske „Røgdykker“’, der
redder Mennesker ud af brændende Huse
I 1942—43 var der 1397 Brandalarmerin
ger, altsaa gennemsnitlig fire om Dagen,
og 16,216 Ambulanceudrykninger, eller
over 44 daglig. Ialt kørte Brandvæsenet
paa disse Udrykninger ca. 232,000 km