Previous Page  18 / 25 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 18 / 25 Next Page
Page Background

Skolevæsenet koster aarligt Køben­

havns Kommune 17,4 Mill. Kr., hvoraf

Jens Andersen i sin Skat betaler

21,97 Kr. og Peder Bendsen 63,04 Kr.

KØSENHAVN8

¡OTEKgS

N æ s t e

GENERATION

* |||||||l im i l l * l l » l « I I I I I I I I I H IM H *

= 17 Mi l l i oner Kroner =

= bruges nu ti l 6 0 . 0 0 0 =

f

f

f

i

l

/

: Børns Skol egang . . . =

s k a l v æ v e e n d n u k l o s e v e !

^

^

a w

^ *

n■

111111111

I I

111

M

11111

i

11111111

i

1111

■r

delighed i Danmark, Kommunen, der

sørger for at skaffe den opvoksende

Slægt nødvendig Skoleundervisning.

De allerfleste Børn kommer nu i Kom­

muneskolerne. I 1942 var det samle­

de Elevantal Lidt over 60,000, heraf

gik 58,378 1 de københavnske Kom­

muneskoler.

Som Skolevæsenet i hele Danmark

bygger ogsaa det københavnske Skole­

væsen oprindelig paa Skolelovgivnin­

gen af 1814. Men sin nuværende

Form har Kommunens Skolevæsen

dog ikke haft længere end fra forrige

Verdenskrig. Tidligere var Børnene

delt i Skoler efter deres Forældres

økonomiske Kaar. Lige til 1870 var

Kommunens Skoler delt i tre Grup­

per: Betalingsskoler, Friskoler og Fat­

tigskoler. I Midten af 1870erne op­

hævedes Fattigskolerne, og derefter

var Kommunens Skoler delt i Frisko­

ler og Betalingsskoler. De sidste kald­

tes almindligvis Krone-Skoleme, fordi

der betaltes 1 Krone om Maaneden

for' hver Elev. Fra 1. April 1915

nedlagdes Betalingsskolerne, hvorefter

samtlige Skoler benævnes Kommune­

skoler. I 1919 kom der ogsaa kom­

munale Gymnasier, og dermed var

den nuværende Skoleordning fuldt ud

gennemført, hvor Undervisning og

Undervisningsmidler er gratis for alle

1 4

H

VERT AAR i April Maaned

oplever en halv Snes Tusinde"

smaa Københavnere en al

deres Livs største Dage. naar de for

første Gang gaar ind ad Skoleporten.

De smaa Mennesker af begge Køn fø­

ler, at nu begynder et nyt Afsnit af

deres Liv. Den første Skoledag er for

dem en meget stor Dag. Det er den

maaske endda i højere Grad, end de

selv forstaar. Hvad der sker i Sko­

len, bliver i meget høj Grad bestem­

mende for Resten af Livet.

I København er det, saadan som

det for Resten er Tilfældet i Almin-

Børn. Forældre, hvis Indtægt er over

et vist Beløb, maa betale en særlig

Skoleafgift, hvis deres Børn gaar i

Eksamensklasserne, men intet Barn

faar derved større eller mindre Ad­

gang til at faa Undervisning eller til

at rykke over i andre Afdelinger af

Skolevæsenet.

Baade Andersen og Bendsen inter­

esserer sig stærkt for Skolevæsenet.

Andersen har i tre Aar været Medlem

af Forældreraadet ved den Skole, hans

Børn gaar i, og Bendsen drøfter tit

Skoleforhold med sin Svoger, der er

Kommunelærer. De kender ikke saa

lidt til. hvad der almindeligvis fore-

gaar i Skolerne, men hvad koster hele

dette store Apparat Kommunen7

Udgifterne ved det københavnske

Skolevæsen afholdes efter den nuvæ­

rende Ordning af Kommunen, der dog

faar Tilskud af Staten og fra den mel­

lemkommunale Refusion. Disse Til­

skud er for Tiden ca. 12 Mill. Kr.

Kommunens egne Udgifter til Sko­

levæsenet andrager ca. 17,4 Mill. Kr.

Fordelt paa Skatteyderne kommer da

Maskinarbejder Andersen til at betale

21 Kr. 97 Øre, medens Fuldmægtig

Bendsen maa betale 63 Kr. 04 Øre.

1 Øjeblikket raader Københavns

Kommune over 70 Skoler, foruden et

Par Særskoler. Der disponeres over

ialt 2228 Klasselokaler, Gymnastik­

sale og andre Skolelokaler. Skolebyg­

ningerne med hvad dertil hører af In­

ventar og Anlæg m. v. er vurderet ti)

ca. 60 Mill. Kr.

Ogsaa uden for Skoletiden kan Eleverne søge Skolen og læse under en kyndig

Lærers Vejledning.

Det grundlæggende Princip for Kø­

benhavns Kommuneskoler er, at det

kun skal være Børnenes Evner og

Flid, som bestemmer, om de skal have

Adgang til videregaaende Undervis­

ning. Skolegangen begynder for alle

Eleverne i Grundklasserne, og først i

5. eller i Undtagelsestilfælde i 4.

Grundklasse foregaar der en Deling,

idet de Børn, der har Evner til at b«-

staa Optagelsesprøven, kan rykke over

i Eksamensmellemskolen, hvis de har

Lyst dertil og deres Forældre ønskt-r

det. 1 Skoleaaret 1942—43 meldte om­

trent 3600 Børn sig til Optagelsesprø­

ven, men ca. en Tredjedel af dem be­

stod ikke.

Hver Elev i Grundskoleklasserne

Ogsaa for de svage Børn er der særligt indrettede Skoleloka’er. Her ser man ind over Skolen ved Sundet; til højre ligger

Svagbørnsklasserne med de store Vinduer, hvor Solen rigtig kan komme ind.