22 / 25
D
EN største Udgiftspost paa
Kommunens Regnskab er Ud
giften til sociale Formaal. Den var
i 1942—43 ca. 50 Mill. Kr. Det er
mange Penge, men endda paa Grund
af mindre Arbejdsløshed en halv
S aes Mill. Kr. mindre, end man op
rindelig havde regnet med.
Det er da ikke underligt, at Ma
skinarbejder Andersen og Fuldmæg
tig Bendsen under deres Samtale
om, hvad Skatteydernes Penge gaar
til, standsede særlig ved denne Post.
For Bendsen betød den, at 183,60
Kr. af hans Kommuneskat blev
Til Aldersrenteboligernes Drift bétalte
Jens Andersen sidste Aar i sin Skat
80 Øre og Peder Bendsen 2,28 Kr.
slugt af den, og selv for Andersen
drejede det sig om 63,98 Kr. Det
er alligevel saa store Tal, at de
maner til Eftertanke.
Ja, sagde Andersen. Det er jo
mange Penge til de sociale Formaal.
Og saa kan der endda aldrig blive
Enighed, om det er for meget eller
for lidt. De, der skal have Hjælpen,
synes, det er for lidt, medens de,
der skal betale den, synes, det er for
meget.
Mon det ikke er at stille Tingene
lidt for meget op ud fra Folks egen
Interesse, sagde Bendsen. Jeg tror
næsten, det vilde være rigtigere at
sige, at man synes, at det er mange,
forskrækkelig mange Penge, naar
man ser paa Beløbet som Helhed.
Men man synes næsten, at det er
for lidt, naar man ser paa, hvad der
udbetales til den enkelte. Naar
f. Eks. et Ægtepar, hvor begge er
65 Aar, tilsammen i Aldersrente
faar 1893 Kr. aarlig, saa kan vist
ingen synes, at det er for meget.
Og saa tog de fat paa at se de
50 Mill. Kr. nærmere efter i Søm
mene.
Selve Beløbet paa 50 Mill. Kr. dæk
ker ikke tilnærmelsesvis, hvad der i Kø
benhavn medgaar til sociale Formaal paa
den ene eller den anden Art. I Aaret
1941-43 anvendte Københavns Forsørgel
sesvæsen ialt 123 Mill. Kr. i Understøt
telser, men heraf godtgjorde Staten 52
Mill. Kr., forskellige Fonds og andre
Kommuner m. v. 21 Mill. Kr. Af de
samlede Beløb stammede altsaa kun
knap et halvt Hundrede Millioner
fra Kommunens Kasse, men hertil maa
saa lægges visse Administrationsudgif
ter.
Det er ikke let at faa Overblik over
den store Virksomhed, der udfoldes af
Kommunen paa det sociale Omraade.
Det er saa mangeartede Opgaver, der lø
ses, og Lovgivningsmagtens forskellige
Bestemmelser har gjort det yderligere
indviklet. Men nogen Forstaaelse af
Kommunens sociale Arbejde giver det at
se dels paa, hvor mange Mennesker dette
Arbejde naar ud til, og dels paa de en
kelte Arter af dette Arbejde.
Endnu foreligger ikke nogen i En
keltheder udregnet nøjagtig Opgørelse
over Antallet af de Personer, dtr i 1942-
43 nød godt af Kommunens Forsorg, men
efter et sagkyndigt Skøn vil Antallet af
dem, der, som det hedder, har nydt
„egentlige Forsorg“, være ca. 188,000.
Med „egentlig Forsorg“ menes, at en
Mand, der f. Eks. har faaet Kontingent
hjælp en enkelt Gang til Sygekassen,
ikke medregnes, medens derimod en
Mand, der i en Uge har faaet Hjælp til
sig og sin Familie, medregnes.
For at begynde med Begyndelsen,
nemlig Fødselen, saa viser Forsørgelses
væsenets Akter, at ca. 1000Børn omAaret
kommer til Verden ved det offentliges
Hjælp, enten ved, at der ydes Jordemo-
derhjælp ved Fødsel i Hjemmet, eller
ved, at der betales for Moderens Ophold
i Fødehjem.
I de mange Hjem, hvor Børnenes Mo
der maa bidrage til Familiens Underhold,
Socialforsorgens Virkefelt strækker sig til alle Aldersklasser, og man arbejde»
stadig paa at faa oprettet flere Børnehaver til Støtte for de selverhvervende
Mødre.
er det ofte et Problem at faa Børnene
anbragt om Dagen — men ogsaa her sø
ger Kommunen at hjælpe. Københavns
Kommune raader over tre Vuggestuer,
syv Børnehaver og syv Fritidshjem. Be
hovet for denne Slags Hjælp er dog
langtfra dækket ved de Pladser. Kom
munen raader over, selv om man endvi
dere har Aftaler med en Række private
Institutioner, hvor det offentlige i givet
Fald udreder Betalingen. Denne er i de
kommunale Vuggestuer 1,25 Kr. pr. Dag,
i Børnehaverne 3,00 Kr. pr. Uge og i Fri
tidshjemmene 1,00 Kr. pr. Uge. 1 Vug
gestuerne faar Børnene deres fulde For-
plejning i den Tid, de er der, og faar
endogsaa stillet Tøj til Raadighed. Bør
nehavebørnene faar et enkelt Maaltid
Mad samt Mælk til deres medbragte
Mad, hvorimod Børnene i Fritidshjem
mene kun faar Mælk. For at holde de
større Børn borte fra Omstrejfen paa
Gader, hvor de i særlig Grad er udsat
for daarlig Paavirkning, er man nu gaaet
et Skridt videre, idet Kommunen ogsaa
er begyndt at drive Ungdomsklubber,
hvor de større Børn kan tilbringe Fri
tiden under betryggende Opsigt Des
uden har man nu paabegyndt Oprettel
sen af Natherberger, hvor Forældre,
I Smaabørnshjemmet er Børnene under kyndig Pasning. De første Aars sunde Udvikling har Betydning for hele Uivøfc
KØSENHAVN
8
i<OVWUNEB!3UQTEKgff