16 / 25
Regner man efter Gennemsnittet af
det samlede Vandforbrug, er det intet
helt ringe Kvantum, hver enkelt af de
to Borgere har Ret til at opføre som
sin Part. I København brugtes der i 1942
—43 lidt over 40 Millioner Kubikmeter
Vand. Vilde man paa Kongens Nytorv
bygge en Beholder dertil, maatte den,
selv om man tænkte sig, at den kom til
at spænde over hele Torvet, rage op
i en Højde af 13 Gange Raadhustaarnet.
Hver Københavner kunde efter det ud-
Det københavnske Vand har Ord for
at være af en særlig fin Kvalitet De.
skyldes bl. a i afgørende Grad, at det
kommer kimfrit op af Jorden i Modsæt
ning til f- Eks. det stockholmske Vand
der tages fra Målaren og maa gennem
gaa en meget vidtløftig Rensning, fer
det, befriet for Kimene, kan anvende-
Det er ogsaa en af de Ting. der føres
det københavnske Vand til gode, at det
altid er saa dejlig køligt. Det pumpes
op fra Kilderne, Sommer og Vinter, al-
Nu skal vi hente Vand
fra Arresø
Vandet maa hentes længere og læn
gere borte fra for at tilfredsstille Be
hovet. Sidste Gang maatte Kilderne bo
res ved I jre. Det nye Vandvæk, „Vær
ket ved Vildbjerg“, der er under For
beredelse, skal lægges syd for Arresø,
og næste Gang, man igen skal i Gang
med Udvidelser, maa man helt ned paa
Ringstedegnen. Det er andre Forhold
end dengang — indtil for et lille Hun
drede Aar siden — da det var de tre Søer,
der hu ligger midt inde i Byen, som i
Forbindelse med Erndrup Sø leverede
Drikkevandet til København.
Det er Københavns særlige Belig
genhed — nærmest paa en Pynt ved
Sjællands Østkyst, der bevirker, at vi
efterhaanden maa hente Vandet saa
langt borte fra. Andre midtpunktbelig-
gende Byer kommer lettere fra det, end
vi, hos hvem den store Part af Cirkel
periferien rundt om Byen rager ud i
Vandet
Der skal hver Dag skaffes 154
Liter Vand til hver Køben
havner
Forholdene har efterhaanden med
ført, at det er blevet nødvendigt at vise
Sparsommelighed med Drikkevandet. I
større Grad end nu kunde dette sikkert
ske uden Ulempe for den enkelte. Det
er i hvert Fald saaledes, at Vandvær
kerne regner med et Spild paa fire
Millioner Kubikmeter aarlig. Alene en
utæt Taphane kan blive Skyld i, at der
Aaret rundt løber ca. 9000 Liter i
Kloaken til ingen Nytte.
I M i d t e n a f f o r r i g e A a r h u n d r e d e s t a r t e d e s e n t e k n i s k U d
v i k l i n g , s o m e r b l e v e t a f g ø r e n d e f o r L e v e v i l k a a r e n e i d e n
m o d e r n e B y . D e s u n d h e d s f a r l i g e B r ø n d e b l e v e r s t a t t e t m e d
e n o r g a n i s e r e t V a n d f o r s y n i n g , o g G a d e r n e s a a b n e R e n d e -
s t e n s a f l ø b b l e v e f t e r h a a n d e n a f l ø s t a f e t u d b y g g e t K l o a k
s y s t e m . K o m m u n e n p a a t o g s i g f o r h v e r e n e s t e B o l i g a t
s ø r g e f o r T i l l ø b a f f r i s k t V a n d o g A f l ø b a f S p i l d e v a n d .
meter Vand om Aaret, eller lidt over en
Fjerdedel af det hele Vandforbrug i Kø
benhavn.
Københavns Vandforsyning kosteraar-
ligt 8,9 Mill. Kr svare'nde til et Beløb
af 11,25 Kr. i,Jens Andersens Skat og
32,29 Kr. for Peder Bendsens Ved
kommende.
TTtRA gammel Tid har man været
vant til at regne med, at naar der
ikke var Tale om Tørke eller andre ab
norme Tilstande, var Vandet noget af
det, der var rigeligst af i Naturens Hus
holdning, men det moderne Samfund
har paa dette som paa saa mange andre
Omraader stillet stærkt øgede Krav til
Forbruget Nu er det ikke nok med at
skaffe det Vand, som vi skal bruge til
at slukke vor Tørst med eller til at koge
Suppe af eller til at holde os rene
med eller til at bøde paa karrig Væde
fra Himlen i visse Perioder — nej, In
dustrien stiller vældige Krav til Vand
forbruget, og de 280,000 W. C.er, der nu
findes i København, bruger for deres
Part alene omkring 11 Millioner Kubik
Nede under Byen ligger der en skjult Verden. Det er de store Hovedkloaker,
der skal føre Spildevandet bort.
Vand af en særlig fremragende
Kvalitet
Ligesom vi hver for sig har vor An
del i de Udgifter, som Kommunen maa
udrede for at holde Apparatet, der skal
sørge for det almene Behov, i Sving,
saaledes maa vi ogsaa hver for sig kunne
pege paa en gennemsnitlig Part af dette
Apparat som værende til for vor Skyld
Her stiller det sig saaledes, at hele Vand
væsenets Ledningsnet udgør 905.9 km.
Det er Ledningerne fra Kilderne og til
Husene, men ikke selve Ledningerne i
Husene, der er private. De 905,9 km
betyder for Andersen og Bendsen og
for enhver anden Indbygger i København
1,25 Meter Vandledning pr. Mand. Saa
lidt kan vi klare os med til Trods for
det vældige Apparat, der er Tale om. Det
,
...
.
. . „
,
. . . . .
er nemlig en Sag, som vi alle, bevidst
Det moderne Vandværk pumper ikke alene Vandet fra Kildepladserne ind til
Forbrugerne i Byen, men Vandet tilberedes, saa det bliver et udsøgt Produkt.
eller ubevidst- er fælles om at løse.
Paa Kildepladserne springer Vandet
op af Jorden, naar der vel at mærke
er boret tilstrækkelig dybt for
mi
finde en vandførende Aare.
poraturen svinge fra 20 Gradeir paa
varme Sommerdage til 0 Grader paa
kolde Vinterdage.
Andersen
betaler aarlig
11,25 Kr.
for Vandet — Bendsen
32,29 Kr.
Hvad betaler vi saa for dLsse Herlig
hecier9 Udgifterne til Vandforsyningen e-
paa Regnskabet 1942—43 opført med 8.9
Millioner Kroner. For Andersens Ved
kommende betyder det, at han bidrager
regnede Gennemsnitsforbrug daglig tap
pe 154 Liter Vand af denne Beholder.
Det mindste daglige Vandforbrug
plejer at falde paa første Juledag, saa
er der forholdsvis stille i Ander
sens og Bendsens og de fleste an
dre Københavneres Hjem efter den
ekstraordinære Kraftydelse, som Til
rettelægningen af Julens hele mate
rielle Behov har udkrævet. Gennem
snitsforbruget pr. Indbygger paa denne
Dag plejer at ligge omkring ca. 100 Li
ter, mens Højdepunktet naas paa en el
ler anden særlig varm Dag i Sommer
perioden, hvor den enkeltes Gennem
snitsforbrug af Vand kan naa tæt op i
Nærheden af 200 Liter — trods Advars
ler til Andersen og Bendsen og til alle
andre Københavnere om at vise den mest
vidtgaaende Økonomi med Forbruget af
Vand.
tid til en Temperatur af otte Grader
— svarende til Landets Middeltempera
tur. Andre Steder, hvor man er henvist
til at bruge Overfladevand kan Tem-