21 / 25
Bænkeplad s til h v er Københav
ner i 18 M inu tter om D agen
I Dag raader Københavns Kommu
ne over 502 ha - Parkanlæg. Hvis
man tænkte sig, at samtlige Køben
havnere en Foraarsdag fik den Idé, at
de vilde ud og nyde Solskinnet i de
kommunale Haver, saa vilde der være
syv Kvadratmeter til hver. Naa, det
er nu et Tankeeksperiment, for man
kan roligt gaa ud fra, at Køben
havnerne ikke i den Grad tænker i
Takt. I Almindelighed vil der, selv om
Solen staar højt paa Himmelen, være
et betydeligt større Spillerum.
Med den ny Indstilling over for
Parkanlægene er der ogsaa blevet
indrettet Legepladser i stor Udstræk
ning, og der kommer nye til hvert
Aar. I Dag holder Kommunen 102
Legepladser, og der er udlagt 46 Plæ
ner til Leg. Det vil sige, at 324 ha
Parkerne ligger som fredfyldte Hvilesteder mellem de høje Huse. Parken bliver en hel Verden for
sig; om Sommeren aner man ikke, at der ligger en travl By udenom. Oprindelig var Parken et Ud
flugtssted, nu gaar den ind som et Led i Byens Dagligliv.
eller næsten to Tredjedele af Byens
Parkanlæg . frit maa benyttes til
Tumleplads. Paa Legepladserne i de
tættere befolkede Kvarterer har man i
de senere Aar indført en ny Institution,
Legepladslærerinderne, som dels fører
Tilsyn med Børnene og dels organise
rer deres Leg. Der er Legepladslærer
inder paa ti af de største Legeplad
ser. Maaske bør man nævne endnu et
Den moderne Vej formes ikke alene udfra Hensynet til Trafiken og Adskillelsen mellem Trafikanterne, men man
søger ogsaa, hvor det lader sig gøre, at skabe grønne Veje og Gader, der bevarer en naturlig landskabelig Karak
ter, selvom de gaar ind gennem Byen.
Spørgsmaal, som ofte er Genstand for
Diskussion, nemlig Bænkene. Kommu
nen har 4317 Bænke opstillet rundt om
paa Gader, Pladser og i Anlæg. Paa
hver Bænk kan dier sidde fem Personer.
Det betyder, at Københavnerne kan faa
en Times Hvil paa en kommunal Bænk
hver tredie Dag, hvilket antagelig vil
blive betragtet som lidt karrigt, men
lad os saa i Stedet for tage et andet
Eksempel. Hver Københavner kan
sidde paa en kommunal Bænk i atten
Minutter om Dagen, og der er vel ad
skillige, som ikke har Tid til mere.
Byens Parker er sk ab t i L øb et
af to G e n e r a tio n e r m ed 10 Tdr.
Land om A a re t
Hvad koster saa Parkerne? Drifts
udgiften var i Fjor, naar man tager
hele Summen for Haver, Beplantning,
Legepladser samt Skøjte- og Kælke
baner, knap halvanden Million Kr.
Til dette FormaaJ ydede Andersen gen
nem sin Skat 1,86 Kr. og Bendsen 5,34
Kr. For at tage det i gammeldags Maal,
saa har Kommunen i Løbet af de sid
ste 75 Aar gennemsnitlig udlagt 10 Tdr. *
Land Park om Aaret.
skulde sikre sine Indbyggere, at de
ikke blev spærret inde mellem høje
Huse. Man fik anlagt Ørstedsparken
og Østre Anlæg paa Voldterrænet. Ti
voli blev bevaret som Forlystelseshave,
der blev anlagt Spadsereveje i Voldter
rænet omkring Kastellet, og det vig
tigste af alt var maaske, at man i
Langelinje fik Parkanlæget ud til Ky
sten. Dermed skabtes der for Køben
havn en Promenade, som i Kraft af
sin enestaaende Beliggenhed med Ud
sigten over Havnen er en Seværdig
hed af internationalt Format.
Det næste store Skridt fremad var
Anlæget af Fælledparken, hvor Byen
paa én Gang udlagde et Anlæg paa
59 ha. Og nu var Parkerne blevet til
mere end Spadsereveje; de blev en
Tumleplads for Børn og Ungdom og
til landlige Hvilepladser for de æidre.
Fælledparken satte Skel i Udviklingen,
man kom ind paa en hel ny Linje,
der siden er fulgt, og de næste Sta
dier var Udlægningen af Christians-
havns Vold som kommunal Park, An
læget af Enghaveparken, der siden er
fulgt af et stort Antal smaa Parkan
læg skudt ind i de nyere Boligkvarte
rer, og til sidst er saa kommet Utters-
lev Mose, Naturparken, der i én Sam
menhæng spænder over 104 ha.