S_VorByKøbenhavn

■

fe;

*■

der tnaa være fraværende fra Hjemmet

om Natten, kan anbringe deres Børn i

Pleje under Tilsyn.

Foruden de forebyggende Børneinsti

tutioner har Kommunen seks Optagelses

hjem, hvor Børn1kan anbringes midler

tidigt, f. Eks. under Moderens Sygdom

og lignende, og endvidere raadrr Kom

munen over otte Børne- og Ungdoms

hjem, der er bestemt til varigere An

bringelse af Børn og Unge, som enten

er forældreløse, eller som af forskellige

andre Grunde maa fjernes fra deres

Hiem.

Tilsammen er der i alle disse Insti

tutioner Plads til godt 3000 Børn.

Ogsaa paa anden Maade udfo'des der

en stor Virksomhed over for Samfun

dets yngste, idet ca. 10,000 Børn er un

dergivet Tilsyn af Børneværnet. For-

jnaalet med dette Tilsyn er navnlig at

føre Kontrol med, at Opdragerne gør de

res Pligt over for Børnene.

Set i Forhold til den sociale Forvalt

ning hører Barnetiden normalt op, naar

det 18. Aar naas. Det, Samfundet kan

gøre for arbejdsføre Mé'dborgere i Alde

ren 18—60 Aar, som ikke kan klare sig

selv, har til Hovedformaal at bevare Ar

bejdskraften, saaledes at de paagældende

staar rustet til at kunne tage Kampen i

Tilværelsen op.

Hovedparten af den Hjælp, dér ydes

gennem Socialkontorerne, er hvad vi i

daglig Tale kalder „Socialhjælp“, men

som i det officielle Sprog har flere Be

nævnelser: Særhjælp, Kommunehjælp

tiden Retsvirkninger, Kommunehjælp med

Retsvirkninger samt Fattighjælp. Nor

malt ydes der kontant Hjælp, som Mod

tagerne i Reglen selv administrerer, men

over for asociale Individer — og dem

findes der jo desværre enkelte af — sø

ger Socialforvaltningen at gribe positivt

ind for om muligt at gøre dem til nyt

tige Samfundsborgere; mange af dem har

haft varig Gavn af et kortere eller læn

gere

Ophold

paa

Arbejdsanstalten

„Sundholm“. Personer, der lider af kro

nisk Sygdom, og som ikke kan klare sig

i deres eget Hjem, kan faa Kur og Pleje

paa Nørre Hospital eller Københavns

Plejehjem, der begge ligger i Ryesgade.

Den Hjælp, Socialkontorerne tilstaar.

ydes ikke efter faste Regler, men efter

et Skøn i hvert enkelt Tilfælde over An

søgerens Forhold. Det Antal Personer,

der møder op i Socialkontorerne for at

faa tilstaaet eller udbetalt Hjælp, kan i

Gennemsnit anslaas til ialt ca 3000 pr.

Dag. Det er et stort Tal, men man faar

egentlig først Begreb om, hvor stort det'

er, naar det nævnes, at det svarer til

hele Befolkningen i Kerteminde eller

Løgstør. Med Hensyn til Hjælpens For-

maal er det naturligvis først og frem

Ved Tilrettelæggelsen af de nye Aldersrenteboligkomplekser har man i saa stor Udstrækning som muligt sørget for, at

der er hyggelige Udendørshvilepladser i nær Tilknytning til Lejlighederne.

mest Mad og Husly, det gælder, men lige

saa mangfoldigt Livet er, lige saa mange

er de Opgaver, Socialkontorerne stilles

over for. og nogle faa Eksempler vil be

lyse Spændvidden af Socialkontorernes

Virksomhedsomraade. Der kan være

Tale om Fødselshjælp, Læge- og Medi

cinhjælp. Hjælp til Sindssyge, Aands-

svage, Døve, Blinde, Tuberkuløse m. r'l„

Beklædning, Brændsel, Mad, Husleje,

Gas- og Lysregningers Betaling, Kontin

genthjælp, Begravelseshjælp o. s. v.

Til Særhjælpen er der ikke knyttet

nogen som helst Retsvirkning for Mod

tagerne. men for de øvrige Arter af

Hjælp, som ydes gennem Socialkontorer

ne, er der knyttet forskellige Betsvirk-

I Optagelseshjemmet skal der være sørget for ikke alene Undervisning, men og

saa Fritidsbeskæftigelse baade ude og inde. Her er Drengenes egen Stue paa

Emdrupgaard.

ninger, navnlig en Forpligtelse for Mod

tagerne til at tilbagebetale den mod

tagne Hjælp, naar de bliver i Stand til

det uden at savne det fornødne til Li

vets Ophold.

Over for de Gamle er der ikke i sam

me Grad Tale om forebyggende Foran

staltninger; her gælder det først og frem

mest om at gøre Alderdommen saa lys

og betrygget, som det er muligt.

Ligesom der de senere Aar har væ

ret en stærk Udvidelse af Børneforsor

gen, har der ogsaa været en stærk Ud

vikling med Hensyn til Omsorgen for

Samfundets ældste, nemlig ved Bygnin

gen af Aldersrenteboliger. Der er ikke

ret mange af den nulevende Slægt, der

kender de trøstesløse „Alderdomshjem“,

som for blot faa Aartier siden blev budt

de Gamle, der var udslidte, men nogle

af de ældste husker dem dog. Her i Kø

benhavn skete en stor Forbedring ved

forrige Krigs Afslutning, da „De Gamles

By“ blev organiseret. Denne Institution,

hvor Aldersrentenydere, som ikke har

eget Hjem, kan bo, betragtedes med

Rette som et stort Fremskridt, og den

giver stadig Husly til mange Aldersren

tenydere. Imidlertid er der ogsaa mange

Aldersrentenydere, som ønsker at opret

holde deres egen Husførelse. For dem er

der rejst og rejses stadig Aldersrente

boliger.

1 1936 byggedes de første Aldersren

teboliger Man havde da foretaget en

Undersøgelse af, hvorledes Aldersrente

nyderne boede. Det viste sig, at ca. 14,000

Aldersrentenydere havde egne Hushold

ninger. Ofte boede de i meget daarlige

Lejligheder, men Lejen var høj, ^.hvert

Fald j Forhold til de Gamles Indtægter

Det besluttedes da at bygge et Kompleks

af Aldersrenleboiiger. nemlig „Guld-

bergshave“ paa Nørrebro. Der viste sig

at være en saa stor Efterspørgsel efter

disse Lejligheder, at der senere har

maattet bygges en Række Komplekser

rundt i Byen idet man har bestræbt sig

for at anbringe Aldersrenteboliger i alle

Bydele, saa Aldersrentenyderne i stort

Omfang kan komme til at bo i det Kvar

ter af Byen, de af Familiegrunde eller

andre Aarsager maatte ønske. Der er til

nu bygget syv Komplekser med ca. 3400

Boliger, og 1425 Boliger er under Forbe

redelse, men Efterspørgselen er stadig

stigi nde.

Aldersrenteboligerne bestaar dels af

Lejligheder for Ægtepar og har i saa

Fald 1 Værelse og 1 Kammer samt Kok

ken eller af Lejligheder for enlige Per

soner og har i saa Fald 1 Værelse med

Alkove og Køkken. Lejesummen blev i

1937 fastsat til henholdsvis 34 og 28 Kr.

maanedlig, hvori er indbefattet Varme.

Denne billige Leje, i de fleste Tilfælde

billigere end i de ældre Ledigheder,

hvorfra der flyttes, er stadig fastholdt.

Og alligevel er Aldersrenteboligerne

ikke særlig kostbare for Kommunen.

I 1942-43 gav Kornn,unen som Tilskud til

den daglige Drift 630.000 Kr., hvilket vil

sige 80 Øre for Andersen og 2,28 Kr.

for Bendsen. Siden da er der kommet

flere Aldersrenteboliger i Brug, og Be

løbet er steget noget, men dog ikke me

get.

Endnu er det vel desværre langtfra

saadan, at al Nød er forsvundet fra Ko

benhavn, men Kommunens Forsorg mild

ner og letter hver Dag Kaarene for man

ge nødstedte og ulykkelige Borgere.