S_VorByKøbenhavn

wfr.

er e t A k t iv , der m aa

v a a g e s ove r

Virksomhed i Henhold til Loven af 31.

Marts 1937, der har til Formaal med

Støtte fra Statens Side at bekæmpe

Sygelighed og Dødelighed blandt Børn

i det første Leveaar.

Københavns Kommune var et af de

første Steder, hvor man tog Affære i

denne Sag. Allerede nogle Maaneder

efter, at Loven var vedtaget, havde

man draget Nytte af dens Bestemmel

ser og ført Institutionen af Sundheds

plejersker ud i Livet. Sundhedsplejer

sken er blevet en overmaade populær

Person. Ingen vil finde paa at angribe

Berettigelsen af hendes Eksistens i

Samfundslivet.

Sundhedsplejerskernes

faglige Uddannelse er en Borgen for de

res Kyndighed og Egnethed til deres

Tjeneste. De er ikke blot autoriserede

Sygeplejersker med supplerende Uddan

nelse i Barnepleje og vedrørende epide

miske Sygdomme, men de skal yder

ligere have mindst

Aars Uddannelse

paa en særlig Børneafdeling bag sig.

dertil kommer, at de normalt skal have

gennemgaaet et teoretisk Kursus paa

Skolen

for

Sundhedsplejersker

Aarhus,

Sundhedsplejerskens Opgave

Saa snart der i København er født

et Barn, indsender Jordemoderen, Kli-

niken eller Rigshospitalet Meddelelse

derom til det Kontor under Magistra

tens 3. Afdeling, der administrerer

Sundhedsplejerske-Institutionen.

Her

fra dirigeres der saa en Sundheds

plejerske hen til den nyfødtes Moder for

at tilbyde sin Hjælp. Det er en frivillig

Sag ,om Moderen vil modtage dette Til

bud eller ej. Imidlertid sker det i de

allerfleste Tilfælde — for det sidste Aar,

hvorom der foreligger Beretning, blev

Hjælpen endda modtaget éfter over 95

pCt. af Fødslerne. Siger en Moder nej

til Tilbudet om Hjælp, afleverer Sund

hedsplejersken et Kort med sit Navn,

Adresse og Telefonnummer, saaledes at

hun kan blive tilkaldt, hvis man kom

mer paa andre Tanker. Sundhedsplejer

skernes Assistance er ganske gratis for

Mødrene,

Det er Sundhedsplejerskens Opgave

paa bedste Maade at raade Moderen

med Hensyn til Barnets Ernæring og

hele Pasning, saaledes at der er Mulig

hed for, at det heldigt kan slippe gennem

det første farlige Leveaar. Den Stab af

Sundhedsplejersker, der. nu staar til

Raadighed i Københavns Kommune, har

Aaret igennem godt og vel 11,000 Børn

at tage sig af.T Tilfælde af Sygdom hos

Barnet drager Sundhedsplejersken Om

sorg for, at Moderen tilkalder Læge.

En til Institutionen knyttet Børne

læge vejleder Sundhedsplejerskerne og

har Tilsynet med deres Gerning.

Kommunens Udgifter til denne Sag

var i 1942—43, naar Statens Tilskud blev

trukket fra, lidt over 185,000 Kr.

For Andersens, og Bendsens Vedkom

mende betyder det, at der af den Skat,

de betaler, medgaar henholdvis 23 Øre

og 67 Øre dertil.

¡Resultaterne, der hidtil er naaet

Dødeligheden blandt Børn i det før

ste Leveaar i København er allerede

bragt glædelig ned. I Perioden 1903—

var man oppe paa et saa uhyggeligt

højt Procenttal som 14,3. I Femaaret

1933—37 var man kommet ned paa 5,2

pCt., og nu i de Aar, der er gaaet siden

Sundhedsplejerskerne traadte i Funk

tion, har den gennemsnitlige Dødelig

hed blandt de nævnte Børn været om

kring 4 pCt.

Dødeligheden

blandt

spæde Børn i 1943 er yderligere gaaet

væsentlig ned. Det er et Resultat, for

hvilket Sundhedsplejerske-Institutionen

kan tilskrive sig en stor Del af Æren.

Byen holder Badeværelse

for Borgerne

De offentlige Badeanstalter er nu ble

vet af Interesse for Tusinder af Menne

sker. Sidste Aar havde Kommunens

Varmtvandsbadeanstalter et Besøg af ca

1,150,000 Mænd og Kvinder — 150,000

flere af de første end af de sidste. Det

var ikke saa lidt mere end i Tiden før

Krigen.

Tallet fortæller tilstrækkeligt om den

ganske særlige Rolle, som de kommunale

Badeanstalter er kommet til at spille i

Øjeblikket. Her kan alle, der ikke har

Lejlighed til at tage Bad i Hjemmet,

søge hen. For en Betaling af 75 Øre +

et Kultillæg paa Grund af de høje

Brændselspriser (i Øjeblikket 28 Øre)

kan man faa et Dampbad og for 25 Øre

-i- et Kultillæg varierende efter Brænd

selspriserne (i Øjeblikket 14 Øre) e1

Brusebad. Kommunens Underskud ved

Varmtvandsbadeanstalternes Drift var i

1942—43 153,665 Kr.

Ogsaa Søbadeanstalterne er et Led

i det offentliges Foranstaltninger til

Gavn for Borgernes Renlighed og Vel

være. Det aarlige Besøg andrager her

ca. 240,000, og af den Sum paa 96,819

Kr., som Kommunen anvender paa dette

Formaal, er Andersens Andel 12 Øre og

Bendsens 35 Øre.

Rotten hytter nu sit

kostbare Skind

Rotter og Væggetøj er yderligere et

Par af de fæle Ting, som Kommunen

hjælper til at holde os fra Livet.

Den systematiske Krig mod Rotterne

er ført med Held. Mens man f. Eks. un

der Rottekampagnen i 1910 kunde præ

miere over 130,000 nedlagte Rotter med

10 Øre pr. Stk., kan man i Dag, hvor

Rotteskindene er blevet en eftertragtet

Vare, der betales med 1 Kr. 50 Øre Styk

ket, og hvor der paa Forsøgslaborato

rierne gives 2 Kroner for hver levende

vild Rotte, ikke tilfredsstille Efter

spørgselen. Det er nemlig umuligt at

tjene en rimelig Dagløn ved at gaa paa

Rottejagt.

Kommunens Foranstaltninger til Be

kæmpelse af Skadedyr kostede i 1942 ca.

70.000 Kr