17 / 25
Tværsnit af en Hovedgade. Ker ser man, hvor mange forskellige Ledninger, der er anbragt skjult under Asfalten. I Midten Jigger den store Hovedkloak, hvortil
der stadig er Tilløb fra Bygninger og Rendestensbrønde.
1 3
Man lægger stor Vægt paa, at de nye Pumpestationer skal være formet saaledes,
at de naturligt gaar ind i den omliggende Bebyggelse. Her er Pumpestationen
ved Strandpromenaden, et smukt Stykke moderne Bygningskunst.
En ordentlig Byge kan jo indtræffe saa
at sige uden Varsel. I hvert Fald maa
Kloakerne være i Stand til i samme
Øjeblik, den melder sig, at kunne bort
føre hele den Væde, den afleverer. Med
det for Øje er Systemet indrettet.
Fremtidig dobbelt Træk
paa W. C.erne
Man kunde maaske synes, at det er
urimeligt, at det fine Drikkevand, som
det efterhaanden bliver saa vanskeligt at
erhverve, skal bruges til Udskylning af
W. C.erne. Der er da ogsaa andre Stor
byer i Europa, der har indrettet sig med
to Vandledningssystemer, ét til Hushold
ningsbrug og ét til W. C.er og lignende
Formaal, hvor Vandets Kvalitet ingen
Rolle spiller. Det har ogsaa været drøf
tet herhjemme at gaa over til en saadan
Ordning, men man har hidtil opgivet
det, fordi det vilde blive baade for be
kosteligt og for besværligt at tage Hav
vand i Brug til W. C.erne.
Man har da valgt en anden Frem-
gangsmaade for at kunne spare paa
Vandværksvandet. I Øjeblikket er det
saaledes, at hver Gang vi trækker i Sno
ren paa W. C., løber der 8 Liter fint
Vandværksvand ud i Kloaken. Efterhaan
den vil man imidlertid indføre dobbelt
Træk, saaledes at der gaar 8 Liter Vand
til et større, men kun 4 Liter til et min
dre Ærinde. Man begynder med Installa
tionen i alle Nybygninger, men vil i
Aarenes Løb gøre Dobbeltsystemet al
mindeligt i alle Huse. Naar man engang
er kommet saa vidt, vil man kunne spare
20 pCt. af den Vandmængde, der bruges
til W. C.erne. Indtil da maa man stadig
anvende det Slagord, som i sin Tid blev
lanceret: „Skyl ej for Bimmelim, skyl
kun for Bommelom“.
Andersens Bidrag til Kloakerne:
1,26 Kr. — Bendsens 3,62 Kr.
Den samlede Længde af egentlige
Kloaker — saavel offentlige som private
— af aabne og lukkede Hjælpeledninger,
afskærende Ledninger og Trykledninger
— udgør ialt 756 km. Heri er ligesom
Tilfældet var for Vandvæsenets Vedkom
mende ikke medregnet de private Hus-
og Stikledninger.
Driftsudgifterne saavel til Kloakled
ningerne som til Kloakpumpestationerne
m. v„ der fordeles mellem samtlige
Skatteydere, andrager aarlig ca. 1 Mil
lion Kroner.
11,25 Kr. dertil, medens Bendsens Andel
har været 32,29 Kr.
Ved Vandafgifterne, som Grundejerne
betaler, ec der ganske vist i al Væsent
lighed skabt Balance mellem Vandvæse
nets Indtægter og Udgifter, men Indtæg
tern ved disse Afgifter bogføres i Kom
munens Regnskab sammen med de øv
rige Skatter og Afgifter og kommer ikke
direkte Vandvæsenet til gode.
Produktionen af en Kubikmeter Vand
(1000 Liter) andrager 22 Øre. For en Fa
milie paa fire Medlemmer kan der reg
nes med et Vandforbrug paa ca. 400 Liter
i Døgnet (herunder ogsaa Vand til W. C.).
Det repræsenterer altsaa for Hjemmet
Udgift af 9 Øre.
Før Københavnerne kendte
til W. C.et
Det var Edvard Brandes, der i sin
Tid betegnede W. C.et som det største
tekniske Fremskridt, Menneskeheden hav
ie opnaaet i det forrige Aarhundrede.
Hvorledes Forholdene har været i Kø
benhavn forud for denne Periode, vil man
En af Kloakvæsenets Arbejdere forsvinder midt i Gaden.
Han er paa Vej ned i den underjordiske Verden.
kunne danne sig en Forestilling om ved
de Erfaringer, man lejlighedsvis kan ind
hente under Besøg paa de primitive Af
trædelsesrum, der endnu findes enkelte
Steder i København. Det var Lokaliteter
af t Isvarende Art, der i sin Tid var al
mindelige i de københavnske Gaarde, me
get besværlige at naa frem til, ikke
mindst i mørke og kolde Vinteraftener,
for de Familier, der boede i Husets øver
ste Etager — og uhyggelige og utiltalen
de, baade under hverdagsagtige Forhold
og ganske særligt i varme Sommerdage,
naar Solens Straaler samlede sig bagende
i Gaardene. Det har ikke alene betydet
et stort Ubehag tor dem, der skulde oe-
nytte disse Nødtørftsrum, men de har til
lige til Tider rummet en virkelig Fare
for den almene Sundhed. Dette var bl. a.
Tilfældet under Kolera-Epidemien i 1853.
160 å 190 Liter Spildevand i
Kloaken daglig pr. Københavner
I 1861 fandtes der kun et eneste W. C.
med „Træk og Slip“ i København — i
Braéndevinsbrænder Anton Brøndums
Hjem ved Frederiksholms Kanal. Og det
var et Pragtstykke, der med Rette gjaldt
for ikke saa lidt af en Seværdighed — i
vore Øjne et højst besynderligt Fæno
men. Det forevistes med Stolthed Husets
Gæster som et Vidnesbyrd om, hvilken
Luksus man kunde tillade sig i et vel-
staaende Hjem. Med de daværende
Kloakforhold var dette W. C. iøvrigt gan
ske ulovligt. Det
var tørst en Men
neskealder senere,
at der skabtes et
effektivt Kloaksy
stem, saaledes at
W. C.et efterhaan
den kom til at spil
le den Rolle i Dag
ligtilværelsen. det
har gjort, saa langt
vi i den nuværende
Generation kan hu
ske tilbage. Og i
Øjeblikket er vi
altsaa oppe paa
over 280,000 W.C.er
eller mere end et
til hver Familie.
Men Kloakerne
har jo adskillige an
dre Opgaver at tage
sig af end at betje
ne W. C.erne. Man
regner med, at der
aarlig gaar en Spil
devandsmængde
paa mellem 50 og
60 Millioner Kubik
meter gennem Kloa
kerne. Heri er ind
befattet Afløb fra
Frederiksberg samt
fra mindre Arealer
i andre Nabokom
muner. Det vil paa det nærmeste sva
re til 160 å 190 Liter Spildevand
daglig pr. Indbygger. Det er det saa-
kaldte „Tørvejrsafløb“, og det er nogen
lunde konstant hele Aaret igennem. An
derledes stiller det sig med „Regnvejrs-
afløbet“, der betyder et Plus paa 20 å
25 pCt. til de Spildevandsmængder, som
Kloakerne skal klare under tørt Vejr.