S_VorByKøbenhavn

D er skal 3118 Trafiklys til for at

led e den køb enh avn sk e Færdsel

Efterhaanden som Trafiken er ste

get, er der indført en anden Belys

ningsform, som ogsaa stiller store

Krav til Kommunen. Det er Færdsels

fyrene og Lyssignalerne i Gadekryds,

Til Vedligeholdelse at Gader og Ve|e

anvendes aarligt 7.244.000 Kr. Jens

Andersen betaler heraf 9,15 Kr. i sin

Skat og Peder Bendsen 26,24 Kr

KØSENHAVNi

KOM^UNEBIBLIOl

) h

l v

t e

< n

f y v K v a d r a tm e te r P a r k t i ! h v e r . . .

D en , d er vil sp ad se re Turen g en n em s am tlig e København s

K omm un es G ad er, m aa r e se r v e r e h ele sin S om m e r fe r ie

til d en n e U d flugt, d er b liv er paa 312 km . Hao kan dog

faa P lads til a t h v ile sig paa V ejen , for K øbenhavn har

P a rk er, d er stræ kk er sig o v e r e t A re a l paa sm a a 1000

Tdr. Land, og K omm un en har o p sa t 4317 Bænke.

Paa de kommunale Legepladser er der

opstillet Legeredskaber, som kan be

skæftige Børnene. Man har søgt at

finde ud af, hvad der morer Børn at

tumle med, og saa skabt Muligheder

for, at det bliver netop saadanne Lege,

der kan dyrkes.

fyldt ud. Paa et senere Tidspunkt put

tede man Sten i Bunden for at have et

fast Grundlag. Var der alt for blødt,

blev der i Stedet for Sten benyttet

Trærafter. Langsomt gik det fremad;

over toppede Brosten til Brosten, der

var flade paa Oversiden, og en Dag i

1890 rullede den første Droske lydløst

hen over Verdens ottende Vidunder

— Asfalten paa Østergade.

1 Dag anvender Københavns Kom

mune 7,244,000 Kr. om Aaret til Ren

holdelse og Vedligeholdelse al Gader

©g Veje. Af Andersens Skat gaar 9,14

1 6

ANSKE naturligt vil et af de før

ste Spørgsmaal, en By tager sig

af, være Vejanlægene. For Københavns

Vedkommende kan denne Opgave ses

i et snart tusindaarigt Perspektiv. Man

begyndte med nogle primitive Spor,

hvor de værste Huller i Terrænet blev

Kr. om Aaret til Gadearbejderne, og

Bendsen skyder 26,24 Kr. til. Hvad

faar de for Pengene? Ja, Kommunen

stiller 312 Kilometer offentlig Gade til

deres Raadighed — det er dog et Styk

ke Vej. Hvis De vil gaa hele Stræk

ningen igennem, vil det tage en nor

mal Sommerferie.

En G a d ely g te for hver

54 K øb enhavn ere

Det Areal, der gaar med til offent

lige Gader, Veje og Pladser, udgør 629

Hektarer, hvad der svarer saa nogen

lunde til den Jord, der hører til Aal-

holm Gods paa Lolland.

Der er blot den Forskel, at de kø

benhavnske Gadebesiddelser for en

stor Del behandles som var det Stue

gulve, og denne Overflade fordrer

ustandselig Pasning. Sammenligningen

med Stuegulvet kan for øvrigt føres

videre endnu. Regner man nærmere

efter, saa viser det sig, at der til Raa

dighed for hver Indbygger i Køben

havn staar et Gadeareal paa ni Kva

dratmeter — en Plads paa 3X3 Meter,

det svarer til to Femtedele af Gennem

snitsboligarealet. Her er der ialt 23

Kvadratmeter til Raadighed pr. Indbyg

ger; ganske vist er det for Boligarealet

et Bruttotal, regnet fra Ydermur til

Ydermur, saa det er ikke Dagligstue

altsammen. Murtykkelser, Trapper,

Gange og Køkkener gaar med ind i

Beregningen.

Til Gadernes Udstyr hører ogsaa

den offentlige Belysning. Københavns

Kommune har installeret 6853 elektri

ske Lygter og 6494 Gaslygter. Det kan

være meget godt, vil man svare, men

hvor mange af dem brænder i Øje

blikket? Slet ikke saa faa. Af de elek

triske Lygter er dør 6400 i Gang og

af Gaslygterne er der 3000 i Brug.

Noget andet er, at de lyser meget be

skedent, men det er jo et Spørgsmaal,

som Kommunen ikke er Herre over.

Man har 13,347 Gadelygter i det hele,

og de er klar til at blive tændt alle,

i det Øjeblik Mørklægningsbestemmel

serne bliver ophævet. Der er med

andre Ord en Lygte for hver 54 Ind

byggere. Det synes maaske ikke at

være ret meget, hvis man tænker sig

54 Mennesker samlet omkring en Lyg

tepæl. men Verden er nu engang saa-

dan indrettet, at ikke alle er ude paa én

Den gammeldags Brolægning er snart ved at forsvinde. Vejtekniken gaaf

stadig fremad; det gælder om at gøre Vejbanerne saa plane som muligt, uden

at de bliver glatte, og Arbejdet skal kunne gennemføres hurtigt for ikke at

sinke Færdslen.

Hellefyr, Lyskurve, Skildpadder og

hvad de nu ellers hedder. Der findes

efterhaanden 3118 Trafikregulerings-

lamper eller et Trafiklys for hver 225

Borgere.

Denne

Trafikregulering

kostede sidste Aar i Drift 84,000 Kr.,

hvoraf Andersen i sin Skat betalte 11

Øre og Bendsen 30 Øre.

Det er Penge, man ikke til daglig

regner med, at Kommunen skal ud

rede. Saadan noget gaar jo af sig

selv. Stopsignalerne tænder og sluk

ker. Hellefyrene gløder, saa snart

Mørket indtræder. I Grunden er det

en beskeden Sum, den enkelte maa

yde for at styrke Færdselssikkerhe

den.

Under Stadsingeniørens Domæne

hører ogsaa Kloakvæsenet, som er om

talt andetsteds, og

P a rk e rn e .

De kom

munale Parker er blevet en stor Post

paa Regnskabet, skønt den Opgave at

holde fælles Haver for Borgerne er af

forholdsvis ny Dato. I den gamle By

inden for Voldene havde Kommunen

ingen Parkanlæg. Staten holdt den

gang som nu Kongens Have, der kun

delvis var offentligt tilgængelig. I øv

rigt maatte Københavnerne søge frisk

Luft ved at spadsere paa Fæstningster

rænet eller gaa ud af Byen. Nu var

Voldlinjen selvfølgelig et dejligt Fri-

luftsterræn, men ogsaa det var Statens

Ejendom. Først da Voldene faldt i sid

ste Halvdel af forrige Aarhundrede,

opstod Tanken om, at Kommunen

Gang. Gadebelysningen koster for

Tiden 825,000 Kr. om Aaret. Det sidste

Aar før Krigen, da man kunde tillade

sig at sætte fuld Styrke paa, var man

oppe paa en Udgift, der laa en Million

højere. I Øjeblikket betaler Jens

Andersen med sin Skat 1,04 Kr. til

Gadebelysningen og Peder Bendsen

2,99 Kr.