S_VorByKøbenhavn

ørste Post paa Udgiftssiden i Kommunens

Regnskab hedder Centraladministration.

Aha. siger Jens Andersen, da man

naar saa vidt i Gennemgangen af

Byens Økonomi, der har vi det.

— Ja, svarer Peder Bendsen, over 13

Millioner bruger de til at sidde og skrive

1 hinanden for.

lmindelige Opfattelse. Den ene Afdeling

sidder og skriver Brev til den anden; helt galt er det for

saa vidt heller ikke. Der skrives mange Breve, men ikke

mellem Kontorerne alene, navnlig skrives der fra Kontorerne

og ud til Borgerne. Det drejer sig om 10,000 Breve om Dagen.

Kunde det ikke ordnes nemmere? Er det nødvendigt, at al

ting skal affattes i højtidelige Dokumenter? En Besked kunde

jo gives væsentlig hurtigere pr. Telefon. Spørgsmaalet har

været drøftet utallige Gange. Fra Kommunalbestyrelsens Side

er man klar over, at man altid maa være paa Vagt mod

Faren for, at Kontorarbejdet bliver til Bureaukrati. Paa den

anden Side vil der stadig blive stillet særlige Krav til den

offentlige Administration med Hensyn til Nøjagtighed.

En Afgørelse ieteller andet lille Spørgsmaai, der tilsyne

ladende drejersigom et rent isoleret Problem, kan senere

faa principiel Betydning. Derfor er

det nødvendigt, at der foreligger et

klart Svar, og at man benytter den

skriftlige Form, saa der ikke siden

hen kan være Tvivl om Standpunk

tet i den enkelte Sag. Derfor har og-

saa det tørre „Kancellisprog“, som

Kontorerne til Dels anvender, til en vis Grad sin praktiske

Betydning.

Det var et Par almindelige Betragtninger, men egentlig

skulde vi gøre Rede for, hvad Centraladministrationen i

Grunden er for noget. Hvad bruges de 13 Millioner til?

I et Fagblad bragte man for nylig den Oplysning, at Kø

benhavns Kommune havde 26,000 Raadhusbetjente. Det lyder

voldsomt, og det er unægtelig ogsaa skrupforkert. De 26,000,

som i Virkeligheden skal være 28,000, drejer sig nemlig ikke

om Raadhusbetjente, men om det samlede Antal Personer,

der har Tilknytning til Kommunen: Tjenestemænd og Løn

arbejdere, Kontorfolk saavel som Funktionærer og Arbejdere

ved de store Virksomheder, som Kommunen driver: Industri

foretagenderne, Gasværkerne, Elektricitetsværkerne og Trans

portvirksomheden, Sporvejene. Alene Sporvejenes Personale

omfatter omkring 4400 Mennesker, deraf er de 3000 direkte

beskæftiget ved Kørslen, og der er næppe ret mange, der

vil mene, at det er for rigeligt.

Centraladministrationens Personale er paa 3400 Personer,

svarende til én for hver 208 Indbyggere. Den første store

Ogsaa Kan ce l

lisproget kan

unde r tid en

have sin p r a k 

tiske B e tydn ing

400,000 Se lv 

angivelser gen 

nema rbe jdes,

før Ska tteb il

letten han ud 

skrives

Gruppe er knyttet til Skattevæsen t,

hvis Administrationsudgift beløber

sig til 3Millioner Kr. Egentlig Sum

men større, men Staten betaler K m

munen 2,6 Millioner Kr. som Vederlag

bl. a. for Arbejdet ved at opkræve

Statsskatten og Skatten til den fæl

leskommunale Udligningsfond. Naar

vi ser paa Udgiften for de to Skatteydere, som dette Hæfte

følger, saa viser det sig, at Jens Andersen til Skattevæsenet

betaler 3,79 Kr. om Aaret og Peder Bendsen 10,88 Kr.

Skattevæsenet udsender hvert Aar nær ved 400,000 per

sonlige Selvangivelsesblanketter. Naar disse kommer tilbage,

eg det sker for 97 Procents Vedkommende, saa skal de sor

teres. De 45.000 ligger under den Indtægtsgrænse, der er

afgørende for, om der skal betales Skat. Smaa 90.000 kan man

ikke akceptere; Indtægterne er forkert beregnet, og senere

viser det sig, at to Tredjedele af dem, der saaledes har faaet

deres Selvangivelser forkastet, uden Protest gaar med til en

ny Skatteansættelse, mens en Tredjedel protesterer, og der

skal saa føres yderligere Forhandlinger, indtil man naar til

Afgørelse af, hvor Beløbet bør ligge. Derefter udskrives Skat

tebilletterne, og der udsendes saaledes en ny Tryksag til hver

enkelt Skatteyder. Det næste Stadium er Indbetalingen; den

har man fordelt over ti maanedlige Rater for at gøre det

mere overkommeligt. Det er ikke alle, der er lige præcise til

HVORTRAADENE SAMLES

at huske Indbetalingen; man har virkelig Tilfælde,

hvor der maa rykkes adskillige Gange, før Pen

gene falder.

Foruden dette omfatter Skattevæsenets Admi

nistration bl. a. Ejendomsskatter, Motorskatter,

Skatter paa Aktieselskaber og Erhvervsskat. I denne

Forbindelse udsendes der 160.000 Skattebilletter om

Aaret.

Skattevæsenet har 3,7 Millioner Indbetalinger om

Aaret. Hvert Aar modtager man 413,000 Fiyttean-

meldelser; hver Ekspedition kræver selvfølgelig Ar

bejde, intet Led kan undværes.

Københavns statistiske Kontor hører ogsaa un

der Centraladministrationen. Det koster en lille Mil

lion om Aaret. Statistisk Kontor har to vigtige Op

gaver at varetage. Den ene drejer sig om systema

tisk at indsamle Oplysninger om alle Forhold inden

for Kommunen og ordne dette Stof, saaledes at man

derigennem stadig kan følge Udviklingen. I denne

Forbindelse udsender Statistisk Kontor 12 Gange

om Aaret „Statistisk Maanedsskrift“, som gør Rede

for en lang Række aktuelle Problemer. En Gang om

ret Aa udgiver man desuden „Statistisk Aarbog for

København, Frederiksberg og Gjentofte Kommune“,

hvori Materialet er yderligere bearbejdet og kon

centreret, og „Københavns Kommunalkalender“, der

indeholder en fuldstændig Oversigt over Kommu

nens Administration og dé Institutioner, der er til

knyttet Kommunen. Disse Publikationer kan enhver

erhverve, man behøver blot at henvende sig til sin

Boghandler, saa skaffer han dem, og det er tilmed

billig Læsning. Maanedshæfterne koster 25 Øre

P i l .

i . « ■ i

deren 5 Kr. Alt dette er som nævnt kun

den ene Del af Virksomheden inden for

Statistisk Kontor. En anden meget

vigtig Gren af Arbejdet er Folkeregi

stret, der i sin nuværende Form er

oprettet efter Loven af 14. Marts 1924,

som direkte kræver, at Kommunerne

skal føre Registre over alle deres Be

boere. Folkeregistret indeholder Adres

serne paa hver enkelt Indbygger fra

Spædbarnet til den ældste samt Fød-

selsaar og -dato. Hvad Folkeregistret

har betydet under Rationeringen er

næsten uvurderligt; man har været

i Stand til at

lette Kortudde-

lingen, fordi de

vigtigste Oplys

ninger var til

Stede, og man

har været i

Stand til at

gøre Rationeringen mere individuel,

idet der kunde skelnes mellem de for

skellige Aldersgrupper. Det er ikke

alene Administrationen, der har Nytte

af Folkeregistret. Private bruger Regi

stret i stor Udstrækning. I Fjor blev

der til Private givet Oplysning om

Adressen paa 90.000 Personer. I Reg

len vil enhver kunne henvende sig til

Folkeregistret for at faa Adressen paa

en eller anden, som han ønsker at

komme i Forbindelse med. Det eneste,

der forlanges, er, at man skal give no

genlunde Oplysninger om den Paagæl

dende, Navn, Alder eller tidligere

Adresse. Vederlaget for at faa en

Adresse er sat til 75 Øre; i Tilfælde,

hvor det drejer sig om over 25 Navne,

giver Registret endog Rabat, saa Pri

sen kun bliver 50 Øre pr. Adresse.

Men Folkeregistret maa ikke kunne

misbruges, derfor findes der en Be

stemmelse om, at Adresser kan beskyt

tes, naar den, det drejer sig om, hen

vender sig til Registret og her frem

lægger fyldestgørende Begrundelse for,

at en Beskyttelse er rimelig, og det

er ikke nok at komme og sige, at man

har saa mange ubetalte Regninger, at

det er generende at have Kreditorerne

løbende.

En stor Post under Centraladmini

strationen er Udgifterne til Magistra

tens 3. Afdeling, der administrerer

Forsorgen, Folkeforsikringen, Børne

værnet og flere lignende sociale Op

gaver. Det drejer sig om vanskelige

Problemer, om Tilfælde, der, fordi det

er Menneskers Velfærd, man har med

at gøre, kræver en individuel Behand

ling. Hvert lille Problem skal her be

handles som en Sag for sig; det mo

derne Samfund har paataget sig Plig

ter over for Børnene og de Gamle og

over for dem. der er økonomisk van

skeligt stillet, meget store Beløb an

vendes paa dette Formaal, men Bor

gerne kræver ogsaa, at der til Gen

gæld føres en vidtstrakt Kontrol med,

at Pengene bliver rigtigt anvendt. Cen

traladministrationen inden for Magi

stratens 3. Afdeling beskæftiger ca.

900 Personer og koster 4,7 Millioner Kr.

om Aaret. Hertil betaler Jens Ander-

f i = - \

■

For 75 Øre f i n 

der Fo lke reg i

stret Ad r e s s en

paa den fo r 

svundne Onkel

og Tan te

sen 6,02 Kr. og Peder Bendsen 17,28 Kr.

i den aarlige Skat.

Saa finder man i Centraladmini

strationen en lang Række Udgifter,

der er nødvendige for at holde Orden

paa Byen og forme dens Udvikling.

Til Stadsarkitektens Direktorat yder

Andersen 59 Øre om Aaret i sin Skat

og Bendsen 1,68 Kr. Til Stadskonduk

tørens Direktorat, der varetager hele

Matrikelvæsenet, betaler de henholds

vis 67 Øre og 1,92 Kr., og Stadsbyg

mesterens Direktorat, der sørger for,

at alt Byggeri er i Overensstemmelse

med Lovgivningen, koster dem 71 Øre

og 2.04 Kr.

Inden for Centraladministrationen

Ligger ogsaa hele Københavns Kom

munes finansielle Ledelse. Byen er jo

en stor Forretning; dens Økonomi for

drer et omhyggeligt tilrettelæggende

Arbejde og et aarvaagent Tilsyn, del

følger hver Bevægelse paa det finan

sielle Omraade, baade inden for Kom

munens egne Rammer og ude i Er

hvervslivet.

Men hvordan er det med Magistra

ten, Borgmestrene og Raadmændene?

De er vel kost

bare? Lad os

engang se paa

Udgiften. Den

beløber sig til

158,040 Kr. om

Aaret, hvoraf

Byens seks Borgmestre med Overborg

mesteren i Spidsen tilsammen faar de

128,040 Kr., og de fem Raadmænd maa

dele 30,000 Kr. — der er nemlig kun

fem Raadmænd, for Overborgmesteren

er saa fin, at han slet ingen Raadmand

har. Til de 158,040 Kr., der udgør Ve

derlaget til den samlede Magistrats

elleve Medlemmer, betaler Jens An

dersen i sin Skat 20 Øre om Aaret

og Fuldmægtig Bendsen 57 Øre om

Aaret. Der er mange, der vil spørge om

endnu en Post. Hvad koster Borger

repræsentationen? Og det bør selv

følgelig ogsaa oplyses. Summen ud

gjorde sidste Aar 275,000 Kr., men det

drejer sig ikke alene om om Lønninger

til de folkevalgte Repræsentanter; hver

" Borgerrepræsentant faar 500 Kr. om

Aaret til Dækning af sine Udgifter.

Det bliver i alt ca. 27.000 Kr. Resten

gaar bl. a. til beregnet Husleje af Bor

gerrepræsentationens

Lokaler

paa

Raadhuset, til Udgivelsen af Borger

repræsentationens

Forhandlinger

samt til Admini

strationen af et

særligt Sekretariat

for Borgerrepræ

sentationen og en

Legatkapital paal2

MililonerKr., der er

underlagt Borger

repræsentationen.

Ialt betaler Jens

Andersen til Bor

gerrepræsentatio

nens Arbejde 35

Øre om Aaret. og

Peder Bendsenl Kr.

—

H v a d koster

Bo rg e r r ep ræ 

sen ta tionen ,

Borgme stre og

R a a dmæ n d ?

D i v e r s e

T^vEN største Post under „Forskellige

Udgifter“ paa Udgiftssiden i Kom

munens Regnskab er i Øjeblikket Luft

værnet — et helt nyt Omraade. som

Kommunen maatte tage op. da Krigen

kom. Byens Luftværnsudgiiter beløber

sig paa d.t sidst foreliggende Regnskab

til fire Millioner Kr. — helt præcist

3.644.000 Kr — Jens Andersen betaile

i sin Skat til Luftværnet 4,60 Kr. og

Peder Bendsen 13,20 Kr. Det er vel sket

dem begge eller deres Familie, at de

i Aarets Løb har været nødt til at

søge Tilflugtsrum — ingen af dem har

maaske tænkt over, at ogsaa d:t har

været en Udgift for Kommunen — men

intet er jo gratis i denne Verden.

Ogsaa den næststørste Post paa Kon

toen „Forskellige Udgifter“ er et Krigs

fænomen. Det gælder Uddeling af alle

de forskellige Former af Rationerings

kort — herunder ogsaa Indkøbstilladel

ser til Brændsel, Petrohum og Olie, og

man maa huske, at Uddelingen ikke ind

skrænker sig til blot at omfatte Arbej

det ved at række Kortene over Skran

ken hver tredje Maaned, naar Borg rne

staar opstillet paa Geled for at faa deres

Mærker — baade forud og bagefter gaar

der et stort tilrettelæggende Arbejde.

Det skal udregnes, hvad hver enkelt har

Ret til at faa af Mærker, og der skal

fire Gange om Aaret sendes Brevkort

ud til hver eneste Husstand i Byen.

Det drejer sig om 335,000 Kort. Ratio

neringen koster Kommunen 981.000 Kr.

Af d.tte Beløb betalte Andersen i sin

Skat 1,24 Kr. og Bendsen 3,55 Kr., hvil

ket i Grunden maa siges at være bil

ligt — tænk. hvis de skulde have haft

Mærkerne paa Den sorte Børs.

I Tilknytning til Boligforanstaltnmger

har Kommunen under „Forskellige Ud

gifter“ ydet godt 1,8 Million Kr Tjl

Fredningsopgaver, som kommer Borger

ne til gode, naar de i Fritiden søger bort

fra Byen, er der anvendt 37,000 Kr. Som

Tilskud til Idrætsanlæg er der oetalt

312.000 Kr. Til Hjælp til private Børne

haver og lignende Institutioner for den

forebyggende Børneforsorg er der brugt

604.000 Kr.

Man finder ogsaa smaabitte Poster

paa denne Konto — Søfartsmuseet paa

Kronborg faar 50 Kr. om Aaret. og fra

gammel Tid har man betalt Københavns

Observatorium 10 Kr. om Aaret for at

faa Middagssignalet — nu kan man maa

ske sige, at det ikke er strengt nødven

digt, men lad os saa samtidig konstatere,

at denne Udgift i And rsens Skal er

0,001 Øre og for Bendsens Vedkommende

0,002 Øre. Saa det er da til at overse.