8 / 25
Bispebjerg Hospital, der er opført efter Tegning af Raadhusets Bygmester, Professor Martin Nyrop, er en hel lille
Verden for sig — en Verden, hvor alt er indrettet paa at helbrede de Syge.
pende Haand. Til saa at sige alle Kom
munens Hospitaler er der nemlig knyt
tet
S o c ia lra a d g iv e re ,
hvis Opgave det
er at bisiaa Patienten, der trænger der
til (særlig den enligstillede) paa bedste
Maade. Det sker ved at ordne hans el
ler hendes private Forhold — f. Eks. ved
at sørge tor Betaling af Huslejen, Skat
ten, Kontingenterne, opsige eller ind-
gaa Lejemaal, søge offentlig Hjælp eller
Legathjælp til Patienten, naar dette er
nødvendigt.
Socialraadgiveren er altsaa et Menne
ske, til hvem den Syge med Tillid og
Tryghed kan betro alle sine borgerlige
Bekymringer og faa den Hjælp, der er
mulig, hvad man ogsaa ser af den
Række højst forskelligartede Hverv,
det efterhaanden er overladt til disse
udmærkede, praktiske Raadgivere at
klare — de naar helt ud til Fornyel
se af Lotterisedler og Laanesedler. Der
kan ikke være Tvivl om den Betydning,
det har for et sygt Menneske paa denne
Maade at faa opretholdt Forbindelsen
med Livet uden for Hospitalet og se
nere faa lettet Overgangen til det dag
lige Liv. Ikke mindst gælder dette de
psykiatriske Patienter. Her fortsætter
Socialraadgiveren i mange Tilfælde
Virksomheden, efter at Udskrivning af
Hospitalet har fundet Sted.
Forfærdende Kaar for Sindssyge-
patienterne i tidligere Dage
Har Hospitalsvæsenet i de forløbne
Aar undergaaet en mægtig Udvikling,
maa dette i endnu højere Grad siges at
være Tilfældet med den Del deraf, der
omfatter Behandlingen af Sindssyge.
Her stod det i tidligere Dage virke
lig forfærdende til.
Man faar et Indtryk deraf ved at
læse, hvad en Udlænding, der opholdt
sig i København, skrev derom lige ved
Begyndelsen af forrige Aarhundrede
„Uden for Vesterport finder man og
saa en nyttig Anstalt, som det dog var
at ønske at en større Opmærksomhed
samlede sig <§>m. Det er Set. Johannes’
Hospital eller det saakaldte Pesthus, ind
i hvilket man ikke kan træde uden Gy
sen eller Forfærdelse.
De ulykkelige Patienter, der befin
der sig her, er dels helt Rasende, dels
Aandssvage, dels Drukkenbolte og
dels venerisk Syge. Af de sidste kom
mer aarlig 200, hvoraf % bliver helbre
det. Alle disse Ulykkelige i Hospitalet
maa ikke biot kæmpe mod Sult og
Mangel paa Tøj men ogsaa, som Følge
af de slette Stuer og Kamre, mod Regn,
Sne og Vind. Det samlede Antal Patien
ter er sædvanlig 320. Denne Anstalts
Midler er meget smaa og andrager ikke
mere end 14.000 Rigsdaler hvoraf aar
lig kun 572 Rigsdaler staar til Raadig-
hed Dog skænker undertiden medliden
de Mennesker disse i Sandhed Elendige
noget til Opmuntring og Lindring“.
I 1860erne begyndte Reformerne
inden for Sindssygebehandlingen
Disse Indtryk blev nedskrevet umid
delbart ved Begyndelsen af den litte
rære Guldalder, en af vort Aandslivs
betydningsfulde Epoker, men længere
var man altsaa ikke dengang kommet i
medmenneskelig Forstaaelse. De Sinds
syge var kort og godt Individer, man
fandt det bekvemmest at skille ud fra
det øvrige Samtund. og det samme var
i det væsentlige ogsaa Tilfældet et godt
Stykke Tid efter at Københavns Kom
mune i 1808 havde købt Bidstrupgaard
ved Roskilde og indrettet den dels som
Lemmestiftelse, væsentlig for Vanføre,
Blinde og Epileptikere, og dels som
Sindssygehospital. Først i 1860 udskil
tes Lemmestiftelsen fra Sindssygehospi
talet. og samtidig overgik Hospitalet fra
Fattigvæsenets Administration til Ma
gistratens 2 Afdeling, hvorunder det
øvrige Hospitalsvæsen sorterede.
Fra dette Tidspunkt kan man sige
at de store Reformer i Behandlingen af
Sindssyge har deres Udspring — Re
former, der har taget stærkere og stær
kere Fart i Aarenes Løb og efterhaan
den har bevirket, at det Vrangbillede,
der var skabt af den Sindssyge gennem
Uforstand og Raahed Aarhundreder
igennem, er veget, saaledes at vi nu ser
paa den Sindssyge som en Patient som
alle andre Patienter — en Patient, der er
Mulighed for at føre tilbage til Livet,
naar han faar den rigtige Behandling.
Inden for det kommunale Sindssyge
væsen behandledes i 1042—43: 8500 Pa
tienter. Det samlede Antal Sygedage var
802,000
Paa Set. Hans Hospital var der 2246
Pladser, hertil kommer de forskellige
psykiatriske Afdelinger. Ialt raades der
over 2626 Pladser, hvilket svarer til en
Plads for hver 270. Indbygger.
Patienter, der hører hjemme i Kø
benhavn, betaler paa Set. Hans Hospi
tal for ..bedste Pleje“ 6 Kr., for „almin
delig Pleje“ 3.50 Kr. daglig, for Medlem
mer af statsanerkendte Sygekasser be
tales for „almindelig Pleje“ Halvdelen
af Taksten. Kommunens Udgift for hver
Patient, der behandles paa Set Hans
Hospital, er 10 Kr. pr Dag.
Kommunens Nettoudgifter til Sinds
sygevæsenet er ca. 4 Millioner Kr. —
5,05 Kr. betaler Andersen i sin Skat, og
Bendsen udreder 14,49 Kr.
De fleste Sindslidende udskrives
atter til deres Plads i Livet
Det er vanskeligt at fremsætte kon
krete Tal som Udtryk for de Resultater,
dei upi.aas ved Sindssygebehandiingcn.
Alle Sindssyge, der skal tages under
Behandling, passerer ganske vist tørst
gennem de psykiatriske Modtageafdelin
ger. Paa disse behandles imidlertid ikke
blot Sindssygdomme, men alle mulige
Tilstande, der ei forbundne med ab
norme Reaktioner fra Sjælelivets Side,
lige fra Forgiftninger til rent t'ormgaaen-
de sjælelige Udsving under ekstraordi
nære Situationer; desuden indlægges
mange nervøse og psykopatiske o a. Pa
tienter. Først under Opholdet i vedkom-
mende Aldeling frasorteres de egentlige
Sindssyge, der udgør et Mindretal.
Ca. 70—80 pCt af de indlagte Pa
tienter udskrives igen inden for den
Tid at 1 à 2 Maaned.r, gennem hvilken
Afdelingen er indstillet paa at behandle
dem, vel ikke alle helbredte, men som
Regel dog i Stand til igen at indtage de
res Plads i Samlundet.
Der sendes ca 10 pCt. af de indlagte
Patienter, dei er lidende at længere va
rende Sindssygdomme i Ordets snævre
re Forstand, videre til Set. Hans Hospi
tal, hvorfra største Parten — bl a.
som Følge af de senere Aars sikrere Be
handlingsmetoder — senere udskrives
som heloredte eller bedrede.
Paa Blegdamshospitalet, hvor smitsomme Sygdomme behandles, er der ind
bygget særlige Glasvægge, saa de Besøgende fra Gange, der fører igennem
Sygestuerne, kan hilse paa deres Paarørende uden at blive smittet.