S_VorByKøbenhavn

s ä

iH i iin i i» !

m i i M i i f 1 !

" " ' w « Ä

HlSPiiutiii«

!«m w

« « 5

S;i!l

Biblioteksvæsenet koster aarligt Kom

munen 1,2 Mill. Kr. Herat betaler Jens

Andersen i sin Snat 1,51 Kr. og Peder

Bendsen 4,34 Kr.

— i

B I B L I O T E K E R N E Ø N S K E

F O R H V E R K Ø B E N H A V N E R

lødig“ Litteratur. Det kan imidlertid

fastslaas som en Grundregel for Kom

munebibliotekerne, at selv om der paa

Reolerne er Litteratur af meget forskel

lig kvalitativ Værdi, saa har Bibliote

kerne altid søgt at holde en god Stan

dard, tagende Hensyn til Bibliotekernes

Opgave som et Led i den almindelige

Oplysning.

Ved en Oversigt over, hvad der læ

ses, falder den første Delingslinje mel

lem Skønlitteratur og Faglitteratur.

Over 27 pCt., altsaa mersgend en Fjerde

del af samtlige Udlaan, var Faglittera

tur. Af de knap 3 Millioner skønlitte

rære Bøger, der udlaantes, var 75.000

paa fremmede Sprog, dog regnes Norsk

ikke for et fremmed Sprog. Godt 1 Mil

lion Bind Faglitteratur udlaantes. Her

kommer Historie ind som en flot Nr. 1.

Der blev udlaant 222,000 Bind Perso

nalhistorie og 117,000 Bind almindelig

historisk Litteratur. Geografi kommer

derefter med 277,000 Bind. Saa er der

teknisk Litteratur med 93,000 Bind, der

er Samfundskundskab med 55,000 og

Naturkundskab med 50,000 Bind. Men

alle Omraader er repræsenteret, f. Eks.

Sporten med 29,000 og Musiken med

26.000 Udlaan

En særlig Omtale fortjener Hospi

talsbibliotekerne. Det er en ny Institu

tion, der er skabt de seneste Aar, og

hvorigennem der paa Kommunehospita

let, Bispebjerg Hospital og Sundby Ho

spital fra særlige Biblioteker udlaanes

ca. 100,000 Bind aarligt til Patienter.

Maaske er Hospitalsbibliotekerne, naar

alt kommer til alt, den Del af hele

Virksomheden, som spreder mest Glæde.

En særlig Omtale har ogsaa Kommune

bibliotekernes Læsesale Krav paa. Der

var sidste Aar 709,000 Besøg paa Læse

salene, deraf var de 104,000 dog paa

Børnelæsesalene. Det vil sige, at hver

Københavner gennemsnitlig kommer

godt én Gang om Aaret paa Læsesalene.

Men dette Gennemsnitstal siger dog li

det om Besøget i Virkeligheden, for det

er i ret høj Grad det samme Publikum,

som kommer paa Læsesalene, og alt for

mange Københavnere har endnu ikke

rigtig opdaget dem.

Model af det nye Centralbibliotek ved Vester Farimagsgade.

ET er Læseaar, som det aldrig før

har været i Danmark. Krigen har

saa mange forfærdelige Ulykker at staa

til Regnskab for. Lad det som et af dens

faa, om end indirekte gode Resultater

blive noteret, at den har faaet Dan

skerne til i meget højere Grad end no

gen Sinde tidligere at fordybe sig i

Bøgernes Verden. Bogen har faaet man

go nye Venner i denne Krigstid — og

den skal nok beholde de fleste af dem

Læselysten har skabt et stort Bog

salg. Men meget faa har Raad til at er

hverve alle de Bøger, de ønsker at læse.

De allerfleste er vel endda stillet saa-

dan, at de kun har Raad til at købe

forholdsvis faa Bøger. Saa gaar Vejen

til Kommunens Biblioteker. I en Tid

hvor store Dele af Befolkningen døjer

med at skaffe Penge til de allermest

nødvendige Udgifter, er Bibliotekerne

et af de faa Steder, hvor „Kunden“ ikke

møder Dyrtiden: Simpelt hen fordi det

nu som før er gratis at laane Kommu

nebibliotekernes Bøgér.

I de to første Krigsaar steg Udlaanct

Kommunebibliotekerne

da ogsaa

enormt, nemlig med 1,1 Million Bind til

knapt 4 Millioner Bind. Sidste Aar,

1942—43, var der Stilstand, idet Udlaa-

net gik 1 pCt. tilbage. Spærretiden har

i indeværende Aar (1943—44) foraarsa-

get megen Vanskelighed for Virksom

heden ved den betydelige Indskrænk

ning i Bibliotekernes Aabningstid om

Aftenen. Ikke desto mindre tyder alt

paa, at Udlaanet vil holde sig paa no

genlunde samme Højde som sidste Aar

Nu opfattes Kommunebibliotekerne

af Københavnerne som et Sted, hvor

alle kan komme. I Starten var de ikke

tilrettelagt saaledes. Da København i

1885 organiserede de første kommunale

Folkebiblioteker, betragtede man det

som en filantropisk Opgave. Formaaiet

var at indrette billige Lejebiblioteker

tfor „Ubemidlede og Folk i smaa Kaar“

.Bibliotekerne var da ogsaa indrettet

,med Henblik paa „Underklassens for

mentlig ringe Kundskabstrang“. Der

var fastsat en Betaling paa 15 Øre pr.

Maaned for Adgangen til at laane. I

1912—13 skete en gennemgribende Om

ordning. Bibliotekernes Opgave blev

fastslaaet at være „et Led i det almin

delige Oplysnings- og Undervisnings

væsen til Tieneste for den store Befolk-

Kommunebibliotekerne er indrettet- paa at skaffe Læsning

til alle Aldre og besøges derfor ogsaa lige flittigt af ældre

som yngre.

ning af alle Lag“. Og for at fastslaa

denne Linjes helt demokratiske Karak

ter blev det gjort fuldstændig gratis at

laane Kommunens Bøger.

Siden 1912 har Kommunebibliote

kerne i Kraft af denne Ordning gennem-

gaaet en Udvikling, der paa alle Om

raader viser en voldsomt stigende Kur

ve. Det gælder naturligvis ogsaa Ud-

Enhver kan i Bibliotekets Reoler udsøge sig en Bog, men Bibiotekarerne staar

ogsaa til Raadighed med Vejledning.

giflerne. Da Nyordningen gennemfør

tes, kostede Bibliotekerne Kommunen

ca. 50,000 Kr. I 1942—43 var Kommu

nens Udgifter til Biblioteksvæsenet

oppe paa 1,197,000 Kr. Dette vil sige. at

Maskinarbejder Andersen gennem sin

Skat yder 1,51 Kr.

om Aaret og Fuld

mægtig

Bendsen

4,34 Kr. om Aaret

til

Bibliotekerne

For det Beløb er de

to Herrer ikke i

Stand til at købe

ret meget paa øje

blikkets

Bogmar

ked. Men de har

derimod Ret til at

have

Bøger

hjemme til Laan fra

Kommunebibliote

kerne og kan bytte

disse Bøger, saa

ofte de ønsker det.

Og Københav

nerne benytter i

stort Omfang Ad

gangen til at laane.

Sidste Aar var Laa

nernes Antal 159,952,

hvilket svarer til 23

pCt. af samtlige Kø

benhavnere. Til en

Sammenligning kan

anføres, at i 1912

var Laanernes An

tal ca. 6000. Aar for

Aar stiger Antallet

af Laanerne.

Er Laanerne og

saa flittige Læsere?

Spørgsmaalet kan

kun besvares, for saa vidt som man

ved at se paa det store Antal af

laante Bøger vil finde, at dette i

sig selv er Svar nok. Sidste Aar laan-

tes gennemsnitlig 25 Bind af hver Laa

ner. Det vil sige en ny Bog hver 14.

Dag. Der synes at være en Trang til

at beholde Bøgerne lidt længere. I hvert

Fald viste sidste Aar paa den ene Side

en Stigning i Laanernes Antal paa 3

pCt., medens de udlaante Bøgers Antal

dalede med 1 pCt. Dette kan dog og

saa betyde, at de under Krigstiden til

kommende mange nye Laanere efter-

haanden er blevet mere klar over, hvad

der interesserer dem, og derfor faar Bø

ger, som de fordyber sig mere i.

Ialt udlaantes sidste Aar 3,938,000

Bind, altsaa knapt 4 Millioner Der skal

være mange Bøger paa Reolerne for at

tilfredsstille dette Udlaan. Bibliotekernes

Bogbeholdning er da ogsaa paa ikke min

dre end 449,000 Bind. Det svarer til godt

„en halv Bog“, nøjagtig 0,63 Bind. pr.

Indbygger i Kommunen. Bibliotekernes

Ledelse er dog ikke tilfreds med denne

Bogbestand. De ønsker nye store Reo

ler fyldt med nye Bøger. Deres Maa! er

i hvert Fald, at Bibliotekerne har en

Bog pr- Indbygger.

Det er godt at læse — hvis man da

læser noget godt. Her skal nu ikke si

ges noget for og imod den Diskussion,

som med Udgangspunkt fra Biblioteks-

krese blev rejst om „lødig eller under-