104 / 112
101
skejelser, fremkaldte ved Hang til Fornøjelser, et Onde,
der griber mere og mere om sig, og som det ikke staar
i Skolens Magt at bekæmpe.“
Disse Klager er imidlertid ikke særlig begrundede, naar
man ser hen til de Dage, Børnene har forsømt uden Til
ladelse. De viser nemlig en stadig Nedgang. I 1857. var
Forsømmelserne 4,7 pCt. af samtlige skolepligtige D age,
men i 1864 — da den første offentlige Klage fremkom —
var Tallet gaaet ned til 2,4 pCt. og i 1870 endog til 1 ,8
pCt. Fra den Tid bevæger det sig i Begyndelsen ret
uregelmæssigt, indtil i den sidste halve Snes Aar, hvor
det gennemsnitligt har været nede paa 0,8 pCt.
Æren herfor tilkommer selvfølgelig i første Række de
forbedrede sociale og kulturelle Forhold*). Den københavn
ske Arbejderstand er blevet mere maalbevidst og er kommet
paa et højere Kulturtrin, der har aabnet dens Øjne for
Skolens grundlæggende Betydning, hvilket bl. a. har gi
vet sig Udslag i den seneste Tids store Nybevillinger til
denne, og man har særlig ved Børnebespisningen*) med
stort Held forsøgt at slaa en stærk Bom for Skulkeriet.
*) Ved en Undersøgelse i 1872 viste det sig, at af 44 vagabonderende
Drenge havde de 15 mistet enten Fader eller Moder eller dem begge,
for de 14. Vedkommende var Hjemmet opløst, i 7 Tilfælde var der
stadig K iv og Strid i Hjemmet som Følge af Drik, Usædelighed og
Tyveri, og kun i 8 Tilfælde var Hjemmene „gode“, og dog manglede
det ogsaa her „det, der er det bedste Grundlag for Opdragelsen en
paa religiøs Overbevisning hvilende sædelig Opdragelse.“
*) Grundvolden til Børnespisningen blev lagt af Gross. A u g u stin Ga-
mél, der i Vinteren 18 8 1—82 stillede et dagligt Beløb af 100 K r.
til Raadighed for fattige Skolebørns Bespisning. Kort efter danne
des da en privat Forening med det samme Formaal. Skoledirektø
ren var — og er stadig — Formand for denne. Det første Aar ud
delte man 10,022 Portioner, det næste Aar ca. 37,000 og saaledes
videre stadig stigende, indtil man (Vinteren 1913) naaede det store
Tal af ca. 335,000 Portioner.