102 / 112
99
Samtidig opnaaedes endelig den saa længe eftertragtede
P e n s i o n s r e t , der traadte i Kraft efter 15 Aars Tjeneste.
23 Aar senere fik Lærerne atter Forhøjelse (Skr. fra
Indenrigsm. af 19—4—1899). Lønnen for Lærere fastsættes
nu til 1500 Kr., stigende hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil
3000 Kr., og for Lærerinder til 1400 Kr., stigende indefor
samme Tidsrum med 100 Kr. til 2000 Kr.
Faglærerne opnaaede nu fast Ansættelse og lønnedes
lige med de eksaminerede Lærere. —
Efter den sidstgældende Lønningslov af 3—1 1 —1908
er Lærer- og Lærerindelønnen henholdsvis fra 1600—3600
Kr. og fra 1600—2600 Kr., Maksimumsgagen efter 18 Aars
Forløb, og Timebetalingen er 90 Øre. —
Opsigelsesfristen var i 1844 sat til 1 Maaned for begge
Parters Vedkommende. Herover følte mange Lærere sig brøst-
holdne, da flere af dem ret pludselig fik Præstekald
særlig i Sønderjylland —, som de straks skulde tiltræde.
Bestemmelserne fastholdtes dog, men paa en saadan Maade,
at en Lærer, der havde faaet Præstekald, kunde betragte
en ev. for meget udbetalt Lærergage som Flytningshjælp.
Denne Ordning er senere forandret; f. T. kan fast
ansatte Lærere forlange en 3 Maaneders Opsigelsesfrist
og har Opsigelsesret med een Maaneds Varsel. Timelærere
kan afskediges med 14 Dages Varsel.
Til den sidste Lønforhøjelse var knyttet den Bestem
melse, at Lærerne — i Lighed med Kommunens øvrige
Funktionærer — ikke maatte tage fast Bolig uden for Kø
benhavns Grænser: den saakaldte B o l i g t v a n g .
Angaaende dennes Ophævelse har der senere været
indgivet et Andragende til Magistraten; men det bragte
intet Resultat.
■j*