100 / 112
91
trent bringer mig til Bettelstaven.“ Hvis Skoledirektionen
derfor ikke tager ham det ilde op, vilde han gerne frem
komme med „en underdanigst Bøn om naadigt at vorde
forundt en Gratification til Afhiælpning af den paa Øje
blikket store Trang, idet jeg vover at haabe naadigst Bøn
hørelse for denne min Ansøgning.“
Hans Bøn høres dog ikke. Mere Held har et Aars Tid
senere cand. theol. Ø l l g a a r d , der er ansat ved samme
Sogns Skolevæsen; men han har da ogsaa Skolekommis
sionens Formand til at anbefale sig. Denne skrivei lige
frem, at Grunden til hans Anbefaling er „de uværdige
Vilkaar, hvorunder Hr. 0 . har tjent“ som Lærer i Trini
tatis Sogneskoler.
Disse Klager har dog den Virkning, at man ret hur
tigt igen tager Lønningssagen op til Drøftelse, og Følgen
ses i den nye Lønningslov af 3 1—12—1857. Her bliver
den hidtidige Maksimumsgage af 500 Rdlr. sat til Mini
mumsgage. Efter 8 Aars Forløb vilde Gagen naa 800
Rdlr. Faglærerne (Sang — Tegning — Gymnastik), som
hidtil havde haft 24 Sk. i Timen*), fik Betalingen sat op
til ca. 28 Sk.; de kunde efter et lignende Antal Aars Forløb
stige til ca. 447* Sk., men kunde ikke blive fast ansatte.
Fra 1860 ansættes — som før omtalt — for første
Gang L æ r e r i n d e r i almindelige Skolefag. Deres Gage
fastsattes til 360 Rdlr., efter 8 Aar stigende til 504 Rdlr.
I 1870 forhøjedes Lønningerne atter til fra 600—1100
Rdlr. for Lærere og 400—650 Rdlr. for Lærerinder. Time
lønnen blev 25 Sk. for en Lærer og 20 Sk. for hans kvinde
lige Kollega. For Faglærernes Vedkommende indtraadte
der en Deling, idet Gymnastiklærerne som Begyndelsesløn
fik 20 Sk. og kunde stige til 32 Sk., medens Sang- og
*) Kua de yngste Gymnastiklærere maatte nøjes med 1 6 Sk.
7