101 / 112
98
Tegnelærerne begyndte med 32 Sk., stigende efter 12 Aars
Forløb til 48 Sk.
Denne højere Lønningssats for de sidstnævnte Læreres
Vedkommende har sikkert sit Grundlag i en S t r e j k e ,
Sanglærerne nogen Tid i Forvejen havde iværksat, og som
— saavidt vides — er den eneste Lærerstrejke, Københavns
Skolevæsens Annaler kan fremvise.
Da Sanglæreren ved B l e g d a m s s k o l e n nemlig var
død, besluttede alle Byens øvrige Lærere i dette Fag ikke
at søge Pladsen, før Timebetalingen var sat op til 32
Sk. Timen, og saa ubrødelig var Sammenholdet mellem
dem, at det virkelig lykkedes dem at gennemføre deres
Krav.
Nu indtog Blegdamsskolen ganske vist en vis Sær
stilling indenfor Københavns Kommuneskoler; men da en
saadan Lønningssats bevisligt kunde indføres ved een Skole,
maatte den ogsaa kunne indføres ved andre Skoler, og
denne Mening blev altsaa ogsaa accepteret af Myndig
hederne. —
Møntreguleringen i Begyndelsen af Halvfjerserne nød
vendiggjorde atter eri Lønningsrevision.
Ved Loven af 29—5—1876 bestemtes en fælles Begyn
delsesløn af 1400 Kr. for Lærere og Lærerinder; først
nævnte kunde efter 15 Aars Forløb naa et Gagetrin af
2500 Kr., medens Lærerinderne kun kunde stige til 1600
Kr., men dette varede da heller ikke mere end 6 Aar.
Timebetalingen blev sat til 60 Øre, og det blev sam
tidig bestemt, at ingen kunde faa fast Ansættelse, før han
havde været Timelærer i 4 Aar. Tegne- og Sanglærernes
Timeløn blev fra 75 Øre til 1 Kr. 15 Øre efter 12 Aars
Tjeneste, og Gymnastiklærerne fik 50 Øre, efter 18 Aars
Tjeneste 80 Øre i Timen.