98 / 112
95
Øje for den Uret, der her blev begaaet mod Lærerne, og
man søgte ogsaa paa forskellig Maade at hjælpe lidt paa
deres Vilkaar. De uheldige Forhold i Begyndelsen af
det nittende Aarhundrede*) tilintetgjorde dog for det før
ste de Forhaabninger, man eventuelt havde næret om bedre
Livsvilkaar.
Ganske vist ser Reglementet af 1814 velvilligt og for-
staaende paa Lærerne.
„De, som i de offentlige Skoler ansættes til Lærere
i Kundskaber eller Haandarbejder,“ — hedder det saaledes,
— „maa lønnes saaledes, at de kan have et til Arbejdets
Vigtighed passende Udkomme, hvad enten de er faste Læ
rere eller underviser timevis; de af dem, som med fortsat
Duelighed og punktlig Flid i de dem paalagte Forretnin
ger forbinder nogen overordentlig Virksomhed til Ung
dommens Bedste og Skolevæsenets Fremme kan være for
vissede om særdeles Anbefaling. Ogsaa kan saadanne Læ
rere, naar de har tjent længe og tro, vente at komme i
særdeles Betragtning, naar de søger Embede eller andet. .“
Ordene var gode no'k; men det skortede paa den for
nødne Evne til at bringe dem til Gyldighed. En Dagskole
lærer fik saaledes 15 Rdlr. maanedlig for 18 Timers ugtl.
Undervisning, og en Lærer ved Aftenskolen 12 Rdlr. for
15 Timer. Ved at undervise i 2 Dagskoler og en Aften
skole eller ialt 5 1—54 Timer (ved den indbyrdes Under
visning var Timetallet nemlig 21) kunde han altsaa opnaa
højeste Betaling eller 42 Rdlr. maanedlig. Dette var dog
kun ganske undtagelsesvis; de fleste naaede sjeldent saa
højt, men maatte nøjes med en Timebetaling af 16 Sk.
*) I 1812 fik flere Skolemestre endnu kun ioo Rdlr. om Aaret. Prisen
paa et Par Støvler var dengang ioo Rdlr. og paa en Klædning 24a
Rdlr. Medens selv Almisselemmerne under denne almindelige Misere
fik et ugtl. Tilskud af 1 Rdlr., fik en Lærer intet.