61
so n s store Interesse for den m aaske kunde bund e i, at
han var Eneleverandør af T abellerne, d er sk affed e ham
en k o lo ssa l Indtæ gt, idet han kun g a v l 1/* Sk. for hver
T abel, han so lg te for 4 Sk. Sam tidig levered e han ofte
m an g e flere T abeller, end der var bestilt, m ed d en M oti
v erin g, at d et jo var rart at have dem i B aghaanden.
E fter d ette Angreb trak A b r a h a m s o n s ig straks til
b a g e. En A nklage m od ham for B esv ig elser d ød e hen, o g
Interessen for den indbyrdes U n d ervisn in g led samm e
Skæ bne.
G an sk e v ist fo rsø g te man en R evision af den. En af
A b raham sons b eg ejstred e T ilhæ ngere, en Studen t W i l l e ,
der tidligere havde rejst rundt o g inspiceret Sem inarierne
m ed H en syn til B rugen af den indbyrdes U nd ervisn ing,
fik nu det H verv at om arbejde M etoden.
D et lykk ed es ham o g s a a at sim plificere den ved bl. a.
at gøre T abellerne lettere; m en v ed F r e d e r i k V I.s*) D ød
sy g n ed e den hen o g forsvand t gan sk e i Slutningen af
Fyrrerne. Hertil b id ro g vel o g s a a for en D el, at der ved
O p førelsen af nye S k oleb ygn in ger b lev bedre P lads til
B ørnene. —
Som et S lag s O v ergan gsstad ium maa den af V icein-
spektøren ved S u h m s g a d e s S k o l e , cand. theol. A. I.
S c h o u b o e , indførte U n d ervisn in g sm etod e betragtes.
D et Maal — sig er Hr. Sch ouboe i d en af ham efter
ladte B eretnin g — , der stilles for en Lærer i E lem entær*) Som Bevis paa, hvor ivrig Kongen var for Bibeholdelsen af den ind
byrdes Undervisnig, kan anføres et Svar, han gav en norsk Gejstlig
paa dennes Spørgsmaal om, hvorfor Lærerne ikke maatte anvende
den Læremetode, enhver bedst syntes om: „Læreren maa ikke raade
sig selv; Bonden skal lære at læse, skrive og regne, kende Pligterne
mod Gud, sig selv og andre og ikke mere; thi ellers faar han N yk
ker i Hovedet
1
“