

60
s ø g m ed den indbyrdes U n d ervisn ing, o g at der skulde
op rettes en N orm alk lasse, baseret paa d en n e M etod e m ed
cand. theol. S c h o v som Lærer o g m ed M ajor A b r a h a m
s o n som T ilsyn shavend e.
A b r a h a m s o n var d en led en d e Aand. H an havd e sat
s ig ind i M etod en under et O phold i Frankrig o g u d fo ld ed e
nu her — samm en m ed Am tsprovst P. H . M ø n s t e r * )
en utræ ttelig V irksom hed. F ø lg en af denne ses af en Række
kgl. F orordninger, blandt hvilke den v ig tig ste var den, der
(i 1822) tillod U n d ervisn in g en s Indførelse overalt i Sko
lerne.
A llerede det næ ste Aar var d en indført i 244 K lasser
o g i 1830 i ikke m indre end 2637 h ele Landet over.
Grunden hertil var næ ppe d en s fortræ ffelige E g en sk a
ber, m en snarere d en O m stæ n d igh ed , at man m ente d erved
hurtigere at stig e i K on gen s G unst o g faa A d g an g til
B efordring.
D enn e næ sten utrolige F rem g an g — der var saa paa
faldende, at man en d o g lagd e Mærke til den i Udlandet,
hvor der i 1827 udkom et Værk om Frankrigs produktive
Kræfter af S ocialøkon om en D u p i n , hvori bl. a. hedder:
„I Danmark har den indbyrdes U n d ervisn in g gjort forbau-
sen d e Frem skridt, ud en at F olkets L ovlyd igh ed er b lev et
m indre, fordi det e!r b lev et o p ly st (1. D. S. 8 9 )“ — var
d o g ikke g a a et for s ig ud en stad ige, m en en T id lan g m e
g e t sp agfæ rd ige Angreb, sæ rlig fra G ejstligh ed en s S id e,
d er angreb M etoden, fordi den lagd e saa lidt V ind paa
R eligion sund ervisn ingen .
Først Prof. H . N . C l a u s e n v o v ed e at trodse K on gen s
V ilje o g rettede et sønd erknu send e Angreb paa M etoden,
hvori han bl. a. op ly ste, at Grunden til Major Abraham-
*) Abrahamson og Mønster udgav i Fællesskab et stort tre Binds Værk:
„Om den indbyrdes Undervisnings Værd og Væsen“.