58 / 112
55
o g rig tig M aade. I d en øverste K lasse — hvor kun d e
anbragtes, „m ed hvilke man kan g a a v id ere“ , — skulde
en fuldkom nere Læ sn ing ia g tta g es — sæ rlig for V ers’ V ed
komm end e — , o g d er skulde n avn lig ses hen ti! et rigtigt
T on efald o g Udtryk.
V ed Sk oleanordn ingen af 1844 syn es F orholdet atter at
væ re en D el forrykket.
M ed H en sy n til Læ sningen hedd er d et nu blot, at d en n e
skal væ re tyd elig o g saaled es, at det kan skønn es, at
B ørn en e forstaar M en ingen . E ndvidere „bør de ældre Børn
flittig vejled es til selv at føre i P enn en , hvad de har lært
i Skoletim erne, o g ved d enn e L ejlighed tillige m edd eles
d e v ig tig ste R egler af d en danske Sp roglæ re“ .
R eligion en g ø r es derim od til G enstand for en læ n gere
Om tale. F ørst skal Læreren beflitte s ig paa et væ rd igt
F ored rag; han bør ikke indprente R eligion en s Sandheder
•ved U d en ad slæ sn in g, m en g ø r e d em tyd elig e for F orstan
d en ; dernæ st skal han o g s a a g a a i Kirke m ed de større
Børn o g den fø lg en d e D a g kortelig g e n n em g a a P ræ d ike
nen m ed dem .
D ette sid ste var direkte ta g et fra F attigsk olern es In
struks o g var næ ppe held igt. En t v u n g e n K irk egan g kan
kun tilsyn elad end e fremm e Moralen. E ksem plern e fra C h r i
s t i a n VI . s T id skulde eg en tlig heller ikke syn es at virke
opm un trende i den R etning. D et v iste sig derfor o g sa a
.ret hurtigt, at d en n e B estem m else ikke lod sig g en n em
føre i P raksis, sæ rlig da E levantallet snart b lev saa stort,
a t D atidens Kirker næppe kunde rumme dem .
D en nye Læ seplan — af 1907 — ser gan sk e anderled es
fornu ftigt paa Sagen. I d e tre første Klasser*) er U n d er
v isn in g en m undtlig o g saavidt m uligt knyttet til B illeder,
*) De oprindelige tre Klasser blev først delt i fem, senere i syv (otte)
Klasser.