57 / 112
54
M ed en s den æ ld ste o ffen tlig e Skole i K øbenhavn —
B r e m e r h o l m s — i sin g an sk e kortfattede instruks af 1628
bestemm er, at Skolem esteren b lot skulde lære B ørnene „att
le se och i n o g e n tnaade att schriffue saa och b eg y n d elsen
paa regn ek o n sten “ , — ud en paa et en e ste Runkt at berøre
R eligion sun d ervisn in gen — , saa faar vi et helt andet B il
lede, saasnart vi naar ind i d et attende Aarhundrede
P ietism en s T idsalder.
I Fundatsen for F r u e fattige Skole hedd er d et sa alea es,
at Lærerne„sku ld e hold e D ren geb ørn en e
til
G udsfrygt,
o g hvad d e i d eres C atechism o eller bibliske B øger o g
E van gelier lader dem læ se, skal de g run d ig g iv e d em For-
sta a elsen af, o g m ed slig A n dagt und ervise d em , at d et
kan gaa d em til H jertet, hvad d e lærer.“ D en n e G u d s
frygt skulde da videre ud vik les af P ræ sten under Konfir
m ation sforb ered elsen , hvor han sæ rlig „af forbarm ende
K jæ rlighed“ skulde foreh old e B ørnene d eres Sjæ ls „ elen
d ig e T ilstand “ (Forordn, af 13— 1— 1736).
At en saadan U n d ervisn in g o fte vilde have den m o d
satte V irkning af den tilsig ted e — h vorfor skal et u sk yl
d ig t Barn altid h av e en elen d ig Sjæ l? — indsaa da o g sa a
S k o lek omm ission en af 1809, som fik h ele d ette F orhold
forandret v ed R eglem en tet af 1814.
Barnet skal nu ikke have mere at vide om sin Sjæl,
end hvad der b eh ø v es for at „tænke o v e r o g iagttage
s ig selv til tyd eligt B egreb om sit M enneskevæ rd o g for
at understøtte den relig iø se U n d erv isn in g .“
H o v ed væ g ten læ g g es, som gan sk e naturligt er, paa M o-
dersm aalet.
I den ned erste K lasse i den af tre K lasser
b estaaend e
Skole skal Barnet lære atlæ se o g sta ve Fler-
stavelsesord „af H o v ed et o g B ogen,“ , m ed en s Læsninger»
i den fø lg en d e K lasse brin ges til „m ekanisk R ig tig h ed “ ,
saaled es at alle enkelte S tavelser ud tales paa en tyd elig