56 / 112
53
af Underernæ ring, o g det er derfor saare fortjenstfuldt —
baade for B ørnenes o g Sk olen s T rivsels Skyld — , at man
i N orm alskolen har indført B ørn eb esp isn in g. M ange Børn
faar herved deres en este varm e S p ise h ele U g e n igenn em ,
o g at d en n e kun ud leveres hver and en S k o led a g i Aarets
tre første M aaneder, er en fo re lø b ig U lem p e, som sikkert
vil b live fjernet, saa snart K omm un en s øk o n om isk e Stil
lin g tillader det.
C. U n d e r v i s n i n g s m e t o d e r o g U n d e r v i s n i n g s f a g .
Da d e første o ffen tlig e Skoler b lev grund lagt paa G ejst
lig h e d en s F oran staltning i det attende Aarhundredes K ø
benhavn, var det kun naturligt, at R eligion sun d ervisn in gen
sp illed e den alt ov erv ejen d e R o lle af sam tlige S k olefag.
O g denne U n d ervisn in g d reves da væ sen tlig t som en
aand løs U d enad slæ re af Læ reb og o g K atekism us, o g d et
Barn, der her ikke kunde fø lg e m ed, b etra gted es som
„ u g u d elig t“ . H avd e d et ikke forbedret s ig til Konfirma
tionen, b lev det indsat i B ørn ehu set — sen ere vel o g sa a
i F orb ed rin gshu set — for her under d en stæ rkeste T van g
at faa indpisket H ov ed grund sæ tn in gern e i Kristi m ilde
Lære. Kun hvor d er var T ale om v irk elig A and ssløvh ed ,
halvvejs Idioti, kunde det efter sæ rlig A n sø g n in g tillades
Præ sterne at konfirmere ved k om m en d e — selv om han
ikke kunde de 10 Bud udenad.
R eligion skund sk ab en var o g sa a G rundlaget for hele den
ø v rig e U nd ervisn ing. D et var derfor kun de flink este Børn,
der fik lært at regn e o g sk rive; vilde d e ikke lære Luthers
K atekismus, b lev d e ikke b etragtet som væ rd ige til at
in d vies i de andre F ags M ysterier. Ikke en G an g P i
gerne fik i saa T ilfæ lde Lov til at lære Haandarbejde.
D er b lev da o g sa a gjort um aa d elig m eg e t for at faa
R eligion en indpodet h os B ørnene.