52 / 112
49
kan forsk affe s ig d en A g telse, der er n ø d v en d ig for Sko e-
tugten, o g hvo rved U n d ervisn in g en en e kan faa d en sande
Kraft V ed ublid B ehand lin g vil han b lot skræmm e B ørnene,
m ed en s hans O p g a v e b ør væ re „at foren e Kæ rlighed med
A lvor“ saa d e m ed T illid kan slutte s ig til ham . -
I det nye S k olereg lem en t af 2 9 - 5 - 1 8 7 6 afsk affes T am
pen*) gan sk e. D er indføres fø lg en d e S traffereglem ent:
} V ed Siden af Form aninger, Irettesæ ttelser o g øvrige
Straffem idler af rent psych isk B eskaffenh ed kan kun id øm
m es E ftersidden o g R o ttin gslag: E ftersidden, som især an
v e n d es v ed D o v en sk ab o g Skulkeri, kun i een T im e ad
G a n g en - v ed sæ rd eles skæ rpende Om stæ nd igh ed er d o g
i flere T imer, o g R ottin gslag, d er kun maa tild eles b a g paa
L eg em et o g ikke m ere end 5 Slag. A lle d isse Straffe in
fø res i en særskilt S tra ffeb o g .“
D isse B estemm elser, der und erkastes en m indre b etyd e
lig R evision i Instruks af Juli 1887, har im idlertid den
Fejl, at d e vel b estem m er O m f a n g e t for den leg em lig e
R ev selse, men in gen B e g r æ n s n i n g for d en s A n vend else,
o g da der efterhaanden oparb ejd ed es en S tem n ing m od
P rygl i Skolen, var d et nød v end igt, at Lærernes R e v se lse s
ret nøjere præ ciseredes.
I o g for s ig er der jo in tet i V ejen for, at der maatte
kunne indrettes en Skole ud en P ry g l; m en det, der her
skræmmer, er vel n ok den v an sk elige O v erga n gsp eriod e.
Thi det er jo gan sk e klart, at saa læ n ge de fleste H jem
anvender L egem sstraf i større eller m indre Om fang, vilde
Skolen, naar den g a v A fkald paa d en n e Ret, m iste ikke
*) Som en Mærkværdighed kan her anføres, at man i det frie England
endnu ikke har faaet dette ucivilicerede Straffeinstrument afskaffet.
Selv i de saakaldte „public schools“ , som kun besøges af de mest
velhavende, straffes Forsyndelser mod Skolens Love med Tamp —
flo g g in g (egti. Hudstrygning).