47 / 112
44
Individer, som kun kan forbedres ved P rygl, o g selv om
v ed k om m en d e ikke forbedres h erved, saa vil de d o g ind
ja g e d e andre en g a v n lig Frygt — kun m aa man ikke gaa
til d isse Y d erligh ed er ved enh ver A n ledn ing for ikke at o p
b ru ge „M idlerne m od det yderste, før d et yderste indtræ
d er.“ En saadan Stren gh ed skal da altid o p lø se s i Kær
lig h e d , for at D iscip len e v ed b liven d e kan elsk e o g a g te
d eres O pdragere.
I O p ly sn in g stid sald eren bliver J o h n L o c k e d en første
P æ d a g o g . Foruden at læ g g e H o v ed væ g ten paa den le g em
lig e O p d ragelse, — som stad ig er NummeL et i de en g elsk e
Skoler — , fordrer han P ryglen e afskaffet. Lærdomm en er
d et m ind ste; det v ig tig ste er at styrke Viljen.
Saa komm er R o u s s e a u . H an g ø r d et for saa vidt
af m ed al D isciplin , som han hæ vder, at man kun skal
adlyde et en este her i V erden : Fornuften.
H an s Ideer indføres herhjemm e af T ysk eren B a s e d o w ,
der bliver Lærer v ed forsk ellig e Anstalter her i Byen,
m en som v ed sit u ord en tlige o g drik fæ ldige Liv o g ved
sin u tro lig e H id sigh ed forskertser al Sympati*).
Som Supp lem ent til R ou sseau — sam tid ig paavirket af
M a r m o n t e l — komm er P e s t a l o z z i, hvis yderst fine
Natur bortstød es af alle g rove M idler. Han er „O pdageren
af den u en d elig hum ane Kæ rlighed som O p d ragelseslivets
Sjæ l“ **), o g hans Fortæ lling om , „w ie Gertrud ihre Kinder
lehrt“ , g ø r Furore i alle eu ropæ iske, in teressered e Kredse.
N u skal al B ørn eopd ragelse b aseres paa H um anitet, de
*) Ang. Basedow og hans System skriver den tyske Livlæge H e n s ie r
i et Brev til den berømte tyske Oplysningsidealist N ic o la i: „Hvad
jeg mener om Basedow? Hans hele Plan har den Hovedfejl, at han
vil have Forstand hos Børn, førend Naturen giver den. Han er over
hovedet ikke saa uegennyttig, som mange vil paastaa“ .
**) Herm. Trier: A f Opdragelsens Historie, S. 262.