35 / 223
30
værker, som der maa til for at Kunstnerens Følelser og Virken
kan Finde Gjenklang, og for at han selv levende kan blive
overtydet om Vigtigheden af at samle alle sine Kræfter, op
byde hele sin Formue for ret at kunne tilfredsstille en saa
ædel Trang og Længsel, og saaledes opfylde det store Kald,
hvortil han har viet sig.
En passiv Deeltagelse under Skin
af almindelig Interesse kan kun lidet nytte; en Kunstforening,
som blot vil modtage, men Intet give, vil kun være i Stand
til at virke Lidet. Den maa have en Trang, der er større og
betydningsfuldere, end at den skulde føle sig tilfredsstillet ved
det T i l f æ l d i g e , d e r b y d e s d e n , om end dette var nok
saa fortræffeligt. Denne Trang udtaler den i sine Bestillinger
og Opgaver; derved er det, at den søger at drage Kunstnerne
til sig, sætte sig i en nøiere, inderligere Forbindelse med
dem , saaledes at de blive det, de ifølge deres Kald skulle
være, O r g a n e r n e , h v o r i g j e n n e m v o r F ø l e l s e f o r H i
s t o r i e n , f o r d e n s t o r e A l n a t u r , u d t a l e r sig« .
»Forsaavidt som Oppositionen beraaber sig paa Lovene, vil
den heller ikke være i Stand til at fremføre gyldige Beviser
for det Urigtige i at bestille eller give Opgaver. Deels ere
Lovene ingenlunde i Modsigelse med de Grundsætninger, som
Comiteens Forslag ere byggede paa; de angive nemlig kun
Midlerne summarisk, men ingenlunde Maaden, hvorpaa disse
Midler skulle anvendes.
At s k a f f e K u n s t n e r n e A f s æ t
n i n g indeholder ikke blot at kjøbe færdige Arbeider, men
tillige at gjøre Bestillinger hos dem.
Deels maae Lovene
suppleres ved Hjælp af de publicerede Beretninger, og disse
tale paa det Bestemteste mod Oppositionen. Deels maa man
erindre, at Selskabets Udvikling umuligen kan binde sig ind
skrænkende til Lovene. De i Lovene projecterede Udstillinger
fandt de største Hindringer at kæmpe imod, derfor bleve de
ei fortsatte; men disse Hindringer hidrørte hverken fra Aca-